Josephson-kontakt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Josephson kontakter, Josephson diode eller Josephson tunneldiode blev teoretisk forudsagt af B. D. Josephson i 1962 og er en superledende kvantemekanisk komponent. Josephsons underviser Philip Anderson og eksperimentalfysikeren John Rowell lavede verdens første Josephson kontakt. De bliver mest anvendt i squids og Rapid Single Flux Quantum ICer.

En Josephson kontakt er en overgang mellem 2 superledende materialer, som er separeret af en isolerende barriere. En strøm kan flyde frit i superledere, men barrieren forhindrer strømmen i at flyde frit mellem dem. Men strømmen kan tunnelere igennem barrieren, afhængig af superledernes kvantefasetilstand på hver side af barrieren. Størrelsen af strømmen som kan tunnelere gennem barrieren afhænger af størrelsen og barrierens stofsammensætning. Den maksimale tunneleringsstrøm kaldes Josephson kontaktens kritiske strøm og er en vigtig fænomenologisk parameter.

Josephson kontakter har 2 grundlæggende elektriske egenskaber. Den første er at kontakterne har en reaktiv modstand lidt ligesom en elektrisk spole. Spændingsforskellen over kontakten er relateret til strømmens afledede. Den anden er at en jævnspænding påtrykt over barrieren vil resultere i en vekselstrøm. En Josephson kontakt kan altså konverterer en jævnstrøm til en vekselstrøm.

Der er 2 typer af Josephson kontakter: overdæmpede og underdæmpede.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]