Junkers Ju 52

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Ju 52)
Junkers Ju 52/3m
Beskrivelse
Type Transportfly
Besætning 3 (2 piloter, 1 radiomand)
Jomfruflyvning 13. oktober 1930
I aktiv tjeneste 1931
Fabrikant Junkers
Brugere Luftwaffe, Spanien, Frankrig, Schweiz m.fl.
Krige Spanske borgerkrig
2. Verdenskrig
Dimensioner
Specifikationerne
gælder for		 Junkers Ju 52/3m g7e
Længde 18,9 m
Spændvidde 29,25 m
Højde 4,5 m
Vingeareal 110,5 m²
Tomvægt 6.510 kg
Lasteevne 2.690 kg
Maksimal startvægt 10.990 kg
Motor BMW 132T
Motorydelse 715 hk
Tophastighed 265 km/h
Ydeevne
Marchhastighed 211 km/h
Rækkevidde 870 km
Tophøjde 5.490 m
Stigeevne 17 minutter til 3,050 m
Bevæbning
Skyts 1× 13 mm MG 131 maskingevær
2× 7.92 mm MG 15 maskingevær
Bomber Op til 455 kg (bombeflysudgaven)

Junkers Ju 52 (med øgenavnene Tante Ju – og Iron Annie) var et transport- og bombefly, som blev fremstillet fra 1932-1945 af Junkers-flyfabrikken. Den blev både anvendt til både civil og militær brug i 1930'erne og 1940'erne.

Den blev civilt brugt af over et dusin luftfartselskaber, herunder Swissair og Lufthansa som passager- og fragtfly.

Militært fløj den i Luftwaffe som troppetransport- og fragtfly, men kunne også anvendes som et mellemstort bombefly. Ju 52 blev brugt efter 2. Verdenskrig af både militære og civile brugere et stykke ind i 1980'erne.

Design og udvikling[redigér | rediger kildetekst]

Ju 52 lignede fabrikkens tidligere Junkers W33, men var større. I 1930 designede Ernst Zindel og hans hold Ju 52 på Junkers-fabrikken i Dessau. Flyets usædvanlige riflede overflade gav den et karakteristisk, kasseagtigt udseende.

Operativ historie[redigér | rediger kildetekst]

I sin oprindelige udførelse Ju 52/1m var Ju 52 et én-motors fly, som enten havde en BMW eller en Junkers vandkølet motor. I 1936 modtog James A. Richardsons Canadian Airways (Werknummer 4006) CF-ARM den sjette Ju 52, der var bygget. Flyet, med motoren udskiftet med en Rolls-Royce Buzzard og med øgenavnet "Flying Boxcar" i Canada,[1], kunne løfte omkring 3 tons og havde en maksimumvægt på 8 tons. Det blev brugt til at forsyne miner og andre steder i fjerne områder med udstyr, som var for stort eller tungt til, at andre fly kunne fragte det. Ju 52/1m kunne lande på hjul, ski eller pontoner[2].

Ju 52/1m replika af "CF-ARM" på Western Canada Aviation Museum, Winnipeg, Manitoba, Canada
Ju 52/3mg2e (Wk-Nr 5489) i luften

En-motor udgaven havde for lille motorkraft, og efter at der var blevet bygget 7 prototyper, blev alle Ju 52'ere bygget med tre motorer med betegnelsen Ju 52/3m. De første blev udstyret med tre Pratt & Whitney Hornet stjernemotorer, men senere modeller brugte fortrinsvis BMW 132-motorer, en forbedring af Pratt & Whitney-modellen. Eksportmodeller blev også bygget med Pratt & Whitney Wasp og Bristol Pegasus-motorer. Opgraderingen forbedrede yde- og lasteevnen. Som passagerfly for Lufthansa kunne Ju 52 have 17 passagerer og flyve fra Berlin til Rom på 8 timer.

Ju 52 blev først anvendt til militært brug under den Spanske borgerkrig, både som bombefly og som transportfly. Som bombefly deltog den i bombningen af Guernica. Det blev igen brugt som bombefly ved bombningen af Warszawa [3] under invasion af Polen i september 1939. Luftwaffe benyttede i stor stil Ju 52 ved transport under 2. Verdenskrig, herunder til nedkastning af faldskærmsjægere. Den er kendt i forbindelse med Slaget om Kreta i maj 1941 og ved Invasionen af Danmark i 1940. Med en let bevæbning og en topfart på kun 265 km/h – var Ju 52 meget sårbar for angreb fra jagere, der fløj dobbelt så hurtigt, og det var altid nødvendigt med en eskorte, når en Ju 52 fløj ind i et kampområde. Mange Ju 52'ere blev skudt ned af antiluftskyts, mens de transporterede forsyninger, især under de desperate forsøg på at holde den omringede 6. arme forsynet i de sidste faser af Slaget om Stalingrad i 1943.

I den afsluttende fase af Felttoget i Nordafrika blev 24 Ju 52'ere skudt ned i den berygtede "Palmesøndag Massakre" den 18. april 1943. Yderligere 35 humpede tilbage til Sicilien og nødlandede. Transportflyenes eskorte JG 27 formåede kun at nedskyde én fjendtlig jager. [4]

Anvendelse efter krigen[redigér | rediger kildetekst]

En række Junkers Ju 52'ere forblev i militær og civil brug efter 2. verdenskrig. I 1956 anvendte det portugisiske luftvåben, som allerede brugte Ju 52'ere til transport, flyet til faldskærmsudspring for dens nyligt etablerede elitefaldskærmsstyrker, som senere blev kendt som Batalhão de Caçadores Páraquedistas. Faldskærmstropperne brugte Ju 52 i adskillige operationer i Angola og andre afrikanske kolonier, indtil flyene gradvist blev udfaset i 1960'erne. [5]

Det schweiziske luftvåben brugte også Ju52, og 3 maskiner forblev i tjeneste til begyndelsen af 1980'erne.

En Ju-52 og en DC-3 var de sidste fly, som startede fra lufthavnen Tempelhof i Berlin, inden den blev lukket i 2008.[6]

Overlevende[redigér | rediger kildetekst]

En Ju 52 (CASA 352) der udbød veteranflyvninger fra Dübendorf lufthavn styrtede 2018-08-04 ned på Piz Segnas med 20 dræbte til følge. Flyet var da det ældste stadig tjenestegørende. Dette fly havde været anvendt i filmen om Operation Valkyrie.

Versioner[redigér | rediger kildetekst]

Udover standardversionen med fast understel var der en version, som var udstyret med 2 store pontoner. Denne model blev anvendt ved angrebet på Norge i 1940 og senere i Middelhavet. Nogle af disse fly blev også brugt som minestrygere, udstyret med en stor afmagnetiseringsring under skroget.

De fleste Ju 52’ere blev ødelagt efter krigen, men et mindre antal blev fremstillet efter 1945. I Frankrig blev flyet fremstillet af Amiot med modelbetegnelsene Amiot AAC 1 Toucan og i Spanien, fortsatte Construcciones Aeronáuticas SA produktionen under betegnelsen CASA 352. Der er adskillige Ju 52'ere, som stadig kan flyve og fortsat anvendes i dag.

Junkers Ju 52
Ju 52
En-motoret transportfly.
Ju 52/3m
Tre-motoret prototype med 3.550 hk Pratt & Whitney Hornet motorer.
Ju 52/3mce
Tre-motoret civil transportfly.
Ju 52/3mge
Midlertidigt bombe- og transportfly for Luftwaffe.
Ju 52/3mg3e
Forbedret militær version, med tre 725 hk B.M.W. 123-A3 stjernemotorer, udstyret med forbedret radio- og bombeudløsningsmekanisme.
Ju 52/3mg4e
Militær version. Haleslæberen blev erstattet af et halehjul.
Ju 52/3mg5e
Militær version, med tre 830 hk B.M.W. 123T stjernemotorer. Den kunne udstyres med udskiftelige pontoner, ski og landingshjul.
Ju 52/3mg6e
Udstyret med en forenklet radio.
Ju 52/3mg7e
Udstyret med autopilot og en stor lasteluge.
Ju 52/3mg8e
Udstyret med en ekstra lem i kabineloftet.
Ju 52/3mg9e
Sen produktionsmodel udstyret med forstærket landingsstel og udstyr til slæbning af svævefly.
Ju 52/3mg10e
Ligesom Ju 52/3mg9e, men kunne udstyres med pontoner eller hjul.
Ju 52/3mg11e
Ingen detaljer er kendt.
Ju 52/3mg12e
Udstyret med tre B.M.W. 123L stjernemotorer.
Ju 52/3m12e
Nogle Ju 52/3mg12s blev sendt til Lufthansa.
Ju 52/3mg13e
Ingen detaljer er kendt.
Ju 52/3mg14e
Dette var den sidste produktionsversion.

Operatører[redigér | rediger kildetekst]

Lufthansa Junkers Ju 52/3m D-CDLH, indtil 1984, kendt som "Iron Annie N52JU", malet som D-AQUI i historiske Lufthansa-farver (som i 1936). D-CDLH har P&W motorer, nu med 3-bladede propeller.
CASA 352 (Junkers Ju 52/3m bygget på licens) i Ju-Air markeringer i Zürich airport
Bevaret Ju 52 i Duxford, 2001, med rillet overflade

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "C.B. "Bud" Johnston Library. Rolls-Royce of Canada Ltd., Montreal Quebec". Arkiveret fra originalen 13. maj 2008. Hentet 14. november 2008.
  2. ^ "Junkers Ju-52". Arkiveret fra originalen 29. september 2007. Hentet 30. april 2021.
  3. ^ "Warsaw". Arkiveret fra originalen 27. juni 2006. Hentet 14. november 2008.
  4. ^ Weal 2003, p. 91.
  5. ^ Afonso, Aniceto and Gomes, Carlos de Matos, Guerra Colonial (2000), ISBN 972-46-1192-2 pp. 178-183
  6. ^ Crowds Bid Fond Farewell to Airport That Saved Berlin New York Times, October 30, 2008
  7. ^ Junkers Ju52/3M (CASA 352L) airplane pictures & aircraft photos – RAF Museums – www.rafmuseum.org.uk Arkiveret 5. september 2008 hos Wayback Machine

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Jane, Fred T. "The Junkers Ju 52/3m." Jane’s Fighting Aircraft of World War II . London: Studio, 1946. ISBN 1-85170-493-0.
  • Weal, John. Jagdgeschwader 27 'Afrika'. Oxford, UK: Osprey, 2003. ISBN 1-84176-538-4.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Junkers_Ju_52&oldid=11676827"