Judas Makkabæeren

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Judas Makkabæeren (hebraisk יהודה המכבי, translittereret: Yehudah HaMakabi) var tredje søn af den jødiske præst Mattatias. Han ledte Makkabæeroprøret mod Seleukiderne (167-160 f.Kr.). Tilnavnet Makkabæeren kommer fra det syriske ord maqqaba (hammer), og han fik det som anerkendelse for hans styrke i kamp.

I 175 f.Kr. blev seleukiden Antiokus IV Epifanes kejser og iværksatte en kampagne mod jøderne i Palæstina for at forene de græske elementer i det seleukidiske rige, knuse den jødiske religion og hellenisere jøderne. Judas Makkabæeren ledede oprøret mod den brutale undertrykkelse.

Händels oratorium Judas Makkabæus handler om alt det.