Judith Butler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Judith Butler

Judith Butler (født den 24. februar 1956) er en amerikansk post-strukturalistisk filosof, sociolog og queer-feministisk teoretiker. Hun er er ansat ved instituttet for Retorik og Komparativ litteratur på University of California, Berkeley.

Hendes filosofi er påvirket af Simone de Beauvoirs kønspolitiske tænkning, Friedrich Nietzsches som i sin analyse af moralens historie erstattede "væren" med "gøren", og Michel Foucaults fokus på seksualitetens frigørelse fra diskursens bånd.[1]

Hun studereder filosofi ved Yale, hvor hun færdiggjorde sin PhD i 1984. I 1988 i essayet "Performative Acts and Gender Constitution" begyndte hun sin udvikling af en kønsteori baseret på Austins talehandlingsteori og dens begreb om performativitet. Hun modsiger og viderebygger Freud's påstand at lesbiske kvinder bygger deres kønsroller på at efterligne mænd. Butler argumenterer for at det faktisk er karakteristisk for alle kønsroller at de opstår ved efterligning og performative handlinger.

Dette projekt fortsatte hun i sit hovedværk Gender trouble fra 1990 (da. Kønsballade, 2011). Her argumenterer Butler for et syn på køn (både det biologiske og det sociale) som værende sociale konstruktioner, og grundlæggende performative. Butler mener ikke vi kan erkende det biologiske ud over vores kultur, men videre endnu hævder hun også at det biologiske også er et konstrukt. Dvs hun er både epistemologisk og ontologisk konstruktivist. I bogens første del problematiserer hun ideen om "kvinden" som feminismens omdrejningspunkt, netop fordi begrebet kvinde dækker over en heterogen gruppe af kønsroller og seksualiteter. Og hun gør op med den traditionelle forestilling om biologisk og socialt køn (på amerikansk hhv. sex og gender) som værende adskilt, hvor sidstnævnte traditionelt set formodes at være en overbygning på førstnævnte. Butler mener at "biologisk køn som det prædiskursive bør forstås som effekten af det kulturelle konstruktionsapparat, der betegnes af socialt køn" (s. 46). I bogens anden del gennemgår og kritiserer hun den franske strukturalistiske tilgang til kønstænkning som den findes i psykoanalytikeren Jacques Lacan's værk og hos antropologen Claude Levi-Strauss. Hun foreslår at imodsætning til Freud og Lacans teser der er bygget på en heteronormartiv kønsforståelse, så indebærer den heteroseksuelle identitet en form for melankoli, grundet i tabet af afkaldet på det homoseksuelle begær (til forældren af samme køn) som er underlagt kulturelle og diskursive tabuer.

Butler er også kendt som politisk aktivist. I 2011 modtog hun den fornemme Theodor Adorno pris, hvilket skabte furore i Tyskland på grund af Butler's holdninger til staten Israel. Butler som er jøde, havde udtalt at Hamas og Hizbollah er legitime sociale bevægelser imod den Israelske besættelse af de palæstinensiske territorier. Hun understreger dog at hun går ind for ikke voldelige modstandsformer.[2]

Butler's arbejde har været meget indfyldelsesrigt i udviklingen af kønsteori og queer-teori, og diskuteres i vide kredse. Selv Paven Benedikt XVI diskuterede og kritiserede hends værker i sine teologiske skrifter.[3]

Værker[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]