Jul

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Juledag)
Gå til: navigation, søg
Juletræ

Jul er en årlig højtid i kristne og sekulære lande, der bygger oven på en fejring af midvinteren. For kristne er den en fejring af Jesu fødsel. Datoen den 25. december er ens over hele verden. I Danmark foregår den primære fejring aftenen før, juleaften, den 24. december. Dette kommer af den gamle nordiske tidsregning, hvor dagen begynder ved solnedgang. Også at højtid liturgisk begynder aftenen før (1. vesper) betyder, at festdagsfejringen begynder dagen før. Ofte fejres midnatsgudstjeneste. Julehøjtiden kombinerer ofte fejringen af Jesu fødsel og forskellige andre traditioner, som for nogens vedkommende var influeret af en oprindelig fejring af midvinter.

Adventstiden er de fire søndage, der går forud for julefesten og anvendes som en forberedelsestid til fejringen af Guds Søns komme til jorden (inkarnationen). Og til stille adventshygge. Dagen før juleaften kaldes lillejuleaften. Nogle kristne kirker bruger den julianske kalender. Hos dem vil julen for tiden falde den 6. januar ifølge den gregorianske kalender.

Julen indbefatter en lang række traditioner, som varierer fra land til land. Gennemgående moderne traditioner indbefatter krybbespil, mistelten, juletræ, udveksling af gaver, fortællinger om julemanden og at mange skriver julekort til venner og familie med ønsker om "glædelig jul og godt nytår".

De traditionelle julefarver er grangrønt (stedsegrønt), snehvidt og hjerterødt.

Indholdsfortegnelse

Historie [redigér]

Det danske ord jul stammer fra det hedenske jól. Dengang fejredes midvinteren med store mængder sul og mjød. Festerne blev typisk holdt i januar og hed jól (oldnordisk), yule (engelsk) og joulu (finsk). Der er flere teorier om, hvor ordet kom fra. Den sandsynligste er, at det kommer fra indoeuropæisk: årets drejning; ved midvinter ser man frem til at lyset vender tilbage, og der er gået et år siden sidste gang, det skete. Mange mener, at det samme ord som et hjul (der drejer under en vogn). [1]


Omkring 300 e. Kr. fastlagdes Jesu fødselsdag til den 25. december, der også var tiden for epifani-festerne. Da kristendommen i vikingetiden kom til Norden, smeltede de hedenske juleskikke sammen med den kristne jesusfejring, og navnet jul blev bibeholdt, mens julen i andre lande har andre navne, f.eks. "kristmesse" (som det engelske "christmas").

Den kristne jul [redigér]

Jesus, Jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer
Julenisse

Den kristne jul er fejringen af Jesu fødsel. Julekrybben viser, hvad det drejer sig om: Josef og Maria i stalden med Jesusbarnet. Men den rigtige fest er, at Jesus Kristus bliver menneske som os: "derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den Enbårne, til verden, for at vi skal leve ved ham" (1. Joh. 4,9)

Jul fejres Danmark i dagene omkring juleaftensdag den 24. december. Dvs. lillejuleaften (23. december), juledag (25. december) og 2. juledag (26. december). Dertil bliver samtlige dage i december brugt til at tælle ned til den store dag. Juletiden varer fra den 24. om aftenen til frem til hellig tre konger d. 6. januar (De tolv juledage el. Twelve days of Christmas). Jesus fødselsdato bliver ikke omtalt i biblen.

Temaer i den kristne jul er f.eks. barnekåret, lyset, kærligheden, frelsen.

Juletraditioner [redigér]

Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Der er mange juletraditioner, som er forskellige fra land til land, fra region til region – ja, fra familie til familie, samt især fra tid til tid, da traditioner bestemt ikke er statiske.

Julemåneden [redigér]

December kaldes også julemåneden, selv om den ret beset mere er advent end jul. Der er mange traditioner forbundet med julemåneden:

  • Åbne julekalendere og tænde kalenderlys.
  • Se tv's julekalendere
  • Gå til julefrokoster med fx arbejde, familie eller foreninger
  • Forberede julen:
    • Bage julekager og lave julekonfekt
    • Flette julehjerter, lave kræmmerhuse og andet juledekoration
    • Pynte op med kravlenisser, juledekorationer osv.
    • Pynte juletræ, der måske er fældet i skoven

Lillejuleaften [redigér]

Lillejuleaften den (23. december) er aftenen før juleaften. Den har ingen bibelsk betydning. Men nogle danske familier har traditioner for lillejuleaften:

Juleaftensdag [redigér]

Julegaver under juletræet

Juleaftensdag (24. december) er ikke en officiel helligdag, men de fleste har alligevel fri. Dagen går for mange med at forberede juleaften. En del bruger dagen på at;

  • Se Disney Juleshow (en From All of Us To All of You)
  • Se afslutningen af TV-julekalenderne
  • Pynte juletræet eller pakke gaver ind
  • Gå i kirke

Juleaften [redigér]

Juleaften (24. december) er aftenen før juledag. Dagen kaldes juleaftensdag.

Mange danske familier har traditioner for juleaften. De mest udbredte er at:

Juledag [redigér]

Juledag er 25. december.

I engelsktalende lande er der tradition for, at julegaverne pakkes ud julemorgen (juledags morgen).

I Danmark er juledag den store familie-julefrokostdag eller ren afslapning.

Anden juledag [redigér]

Anden juledag (Sankt Stefans dag) er 26. december. I Danmark er det endnu en familie-julefrokostdag eller afslapning.

Andre juletraditioner [redigér]

Religion/tradition [redigér]

Julepynt/tradition [redigér]

Julemad/juleslik/juledrik [redigér]

Frankrig:

I Frankrig er julemiddagen meget anderledes, end i Danmark. Her er julemiddagen meget egnsbestemt, de fleste får laks og østers, hvorimod man i modebyen Paris er gået tilbage til en gammel tradition nemlig marineret andebryst i mens nogle stadig sværger til gåseleverpostejen Foie Gras. Julemiddagen spises oftest efter midnatsmessen.

Se også [redigér]

Wikiquote har citater relateret til:

Noter [redigér]

Eksterne henvisninger [redigér]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: