Julemiddag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Julemiddag

Den traditionelle, danske julemiddag var sammensat af retter, der passede til den netop overståede slagtning af julegrisen. Derfor var flæskesteg det bærende element i hovedretten. Men før hovedretten spistes "formad", oftest i form af en portion risengrød. Til stegen hørte ofte både "hvide" kartofler og "brunede" kartofler. Sovsen var lavet ved opbagning af stegeskyen. Som tilbehør fik man rødkål, kogt med ribssaft, og syltet frugt, f.eks. ribsgelé eller tyttebærsyltetøj. Til maden nød man et glas julebryg, mens børnene fik juleøl.

I klassikeren Peters Jul fra 1866 beskrives netop traditionen med risengrød som formad:

Med Risengrød begynder vi, —
husk paa, der er en Mandel i! —
Og saa skal Gaas vi have.
I Gaasens Ryg et Flag skal staa,
og den har smaa Manchetter paa
og Grankrans om sin Mave.

(Fra Kalliope)

Mange danske familier er i dag, som hos Peters familie, gået over til gåsesteg eller andesteg, gerne med fyld af æbler og svedsker. Tilbehøret er til gengæld stadig det samme: hvide og brunede kartofler, opbagt skysovs, rødkål og syltetøj. I nogle familier gives der også waldorfsalat til stegen.

Formaden er efterhånden gået af mode og i stedet er dessert indført. Desserten er som regel risalamande med lun kirsebærsovs, som en slags erstatning for den gamle tradition med risengrød. Til maden får de fleste rødvin, og børnene drikker sodavand.

Middagen er omgærdet af mange, faste regler, som man lægger megen vægt på at få overholdt i den enkelte familie. Der er forskrifter for, hvornår den skal spises – gerne før dansen om juletræet og gaveoppakningen, selvom der kan være undtagelser i familier med utålmodige og trætte småbørn. Der er også grænser for, hvor længe man må sidde over middagen og der er usagte regler for, hvor mange gange, man byder fade og skåle rundt (for det meste 2 gange), og man ser skævt til den, der ikke tager af det hele, eller som forsyner sig for grådigt. I nogle familier skal opvasken være til side, før man kan gå i gang med dansen om juletræet; men i andre kan den godt vente, indtil børnene er stillet tilfredse.

Disse variationer over et fast skema volder problemer, når nye medlemmer skal optages i familien: De kan forventes at bære rundt på utilbørlige ønsker om at ændre på de traditioner, der gælder i svigerfamilien.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]