Jules Massenet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jules Massenet

Jules Émile Frédéric Massenet (12. maj 184213. august 1912) var en fransk komponist. Han er bedst kendt for sine operaer, som var meget populære sidst i det 19. århundrede og først i det 20. århundrede. Efter hans død er de dog gået i glemmebogen, omend de periodevis er blevet genopført siden 80'erne. Manon og Werther er dog blevet hyppigt opført, omend der også siden 1970'erne er set lejlighedsvise genopførelser af mange andre operaer som fx Thais og Esclarmonde.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Massenet blev født i Montaud, der dengang lå udenfor Saint-Etienne i Loire. Da han var seks år gammel, flyttede hans familie til Paris på grund af faderens dårlige helbred. Der begyndte hans mor, Adélaïde Massenet, født Royer, der var sin mands anden hustru, at tage klaverelever. Hun underviste også Jules så godt, at han i en alder af 11 var i stand til at komme ind på konservatoriet i Paris. Han var stadig studerende, da hans familie flyttede fra Paris til Chambéry, men Jules vendte tilbage til Paris efter et par måneder for at bo sammen med en anden del af familien der. For at klare sig under studierne arbejdede han som bækkenspiller i seks år på Théâtre Lyrique og spillede på andre slagtøjsinstrumenter på forskellige andre teatre, ligesom han arbejdede som pianist i Café de Belleville.

I begyndelsen havde nogle af hans lærere ikke spået ham nogen musikalsk karriere, men det ændrede sig i 1862, da han vandt en Grand Prix de Rome med sin kantate David Rizzio, hvorefter han tilbragte tre år i Rom. Der mødte han Franz Liszt, på hvis foranledning han begyndte at give klavertimer til den velhavende dame, Mme Sainte-Maries datter. Efter tre år blev denne hans elev hans kone.

Hans første opera, La Grand' tante, var en enakter, det blev opført på Opéra-Comique i 1867. Alligevel var det hans dramatiske oratorium Marie-Magdeleine, uropført i 1873, der vandt ham anerkendelse fra folk som Pjotr Iljitj Tjajkovskij, Vincent d'Indy (der senere vendte sig imod ham) og Charles Gounod. Hans virkelige mentor Ambroise Thomas var selv komponist og en mand med vigtige kontakter i teatermiljøet. En andet vigtig tidlig mæcen var hans forlægger, Georges Hartmann, hvis forbindelser i journalistiske kredse støttede ham i at blive bedre kendt under de vanskelige første år af hans karriere som komponist. Selv Massenets ægteskab med Louise-Constance de Gressy i 1866 hjalp ham meget i sociale kredse.

Massenet tog en pause fra sine kompositioner for at tjene som soldat i den fransk-prøjsiske krig, men vendte tilbage til sin kunst efter afslutningen af konflikten i 1871. Fra 1878 var han professor i komposition ved konservatoriet, hvor hans elever omfattede Gustave Charpentier, Reynaldo Hahn, Georges Enesco og Charles Koechlin. Hans største succeser fik han med Manon i 1884, Werther i 1892 og Thaïs i 1894. Blandt hans senere operaer er Le jongleur de Notre-Dame opført i 1902 og Don Quichotte opført i Monte Carlo i 1910 med den legendariske russiske bas Feodor Chaliapin i titelrollen værd at bemærke.

Massenet brugte Wagners ledemotivs-teknik, men i en lettere fransk udgave. Nogle fandt stilen lidt for sødladen. Vincent d'Indy mente fx, at Massenet stod for "un érotisme discret et quasi-réligieux" (en diskret og halvreligiøs erotisme). Massenet var imidlertid en af sin tids mest populære komponister. Det bedste af hans musik indeholder en vitalitet og en charme, som også falder i smag hos et nutidigt publikum. Massenet havde talent for gode melodier og godt teater. Han havde en individuel stil, som ikke kan forveksles med nogen andens.

I 1876 blev han optaget i Légion d'honneur og i 1899 blev han udnævnt til Grand Officer. I 1878 blev han valgt som medlem af Académie des Beaux-Arts, på bekostning af Camille Saint-Saëns. Han var kun 36, det yngste medlem nogensinde indvalgt i institutionen.

Ud over hans operaer komponerede Massenet koncertsuiter, balletmusik, oratorier og kantater og ca. 200 sange. Nogle af hans ikke-vokale kompositioner har nået en omfattende popularitet og opføres hyppigt, fx Meditation fra Thaïs for violin og orkester samt Aragonaise fra hans opera Le Cid og Élégie for cello og orkester (fra hans skuespilsmusik til Les Érinnyes). De to sidstnævnte stykker spilles almindeligvis af klaverstuderende. Élégie findes i mange arrangementer.

Massenet døde i Paris i en alder af 70 efter at have lidt af en lang tids kræftsygdom.[1] [2]

Massenet var en meget produktiv og hårdtarbejdende komponist (over 25 operaer er bevaret) og stod ofte op kl. 4 for at komponere. Han skabte ikke sine værker "ved klaveret" (som så mange andre komponister gør), men alene ud fra sin fantasi. Denne evne i høj grad hjalp ham med at nå sine høje standarder som en orkestrator. Selv i hans højestlydende passager er den instrumentale tekstur altid klar. Han er også kendt for at have undgået alle offentlige prøver på og opførelser af hans værker, hvorfor han ofte måtte underrettes af andre om sine egne operasucceser.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Plakat tegnet af Émile Bertrand til operaen Askepot afJules Massenet.

Operaer[redigér | redigér wikikode]

Oratorier og kantater[redigér | redigér wikikode]

Balletter[redigér | redigér wikikode]

Orkesterværker[redigér | redigér wikikode]

Skuespilmusik[redigér | redigér wikikode]

  • Les érinnyes – 1873
  • Un drame sous Philippe II – 1875
  • La vie de bohème – 1876
  • L'Hetman – 1877
  • Notre-Dame de Paris – 1879
  • Michel Strogoff – 1880
  • Nana-Sahin – 1883
  • Théodora – 1884
  • Le crocodile – 1900
  • Phèdre – 1900
  • Le grillon du foyer – 1904
  • Le manteau du roi – 1907
  • Perce-Beige et les sept gnomes – 1909
  • Jérusalem – 1914

Sangsamlinger og -cyklusser[redigér | redigér wikikode]

  • Poëme d'Avril (Armand Silvestre), Op. 14, poesideklamation med klaversoli, ca. 1866, offentliggjort 1868
  • Poëme pastoral (Florian og Armand Silvestre), baryton, tre kvindestemmer, klaver, 1870-1872, offentliggjort 1872
  • Chansons des bois d'Amaranthe (M. Legrand, after Redwitz), fire soli og klaver, 1900, offentliggjort 1901

Sange[redigér | redigér wikikode]

  • À Colombine (Serenade d’Arlequin) (Louis Gallet)
  • À la trépassée (Armand Silvestre)
  • À la Zuecca (Alfred de Musset)
  • À Mignonne (Gustave Chouquet)
  • Adieu (Complainte) (Armand Silvestre)
  • Adieux (Gilbert)
  • Anniversaire (Armand Silvestre)
  • Aubade (Gabriel Prévost)
  • Automne (Paul Collin)
  • Berceuse (Gustave Chouquet)
  • Bonne nuit! (Camille Distel)
  • Ce que disent les cloches (Jean de la Vingtrie)
  • C'est l'amour (Victor Hugo)
  • Chant provençal (Michel Carré)
  • Crépuscule (Armand Silvestre)
  • Dans l'air plein de fils de soie (Armand Silvestre)
  • Declaration (Gustave Chouquet)
  • Élégie (Louis Gallet)
  • Epitaphe (Armand Silvestre)
  • Être aimé (Jules Massenet efter Victor Hugo)
  • Guitare (Victor Hugo)
  • La mort de la cigale (Maurice Fauré)
  • La veillée du Petit Jésus (André (Theuriet)
  • La vie d'une rose, Op. 12, No. 3 (Jules Ruelle)
  • L'air du soir emportati (Armand Silvestre)
  • L'âme des oiseau (Elena Vacarescu)
  • Le portrait d'une enfant, Op. 12, No. 4 (Pierre de Ronsard)
  • Le sais-tu? (Stéphan Bordèse)
  • Le sentier perdu (Paul de Choudens)
  • Le verger (Camille Distel)
  • Les alcyons (Joseph Antoine Autran)
  • Les bois de pins (Camille Distel)
  • Les enfants
  • Les femmes de Magdala (Louis Gallet)
  • Les mains (Noel Bazan)
  • Les oiselets (Jacques Normand)
  • L'esclave, Op. 12, No. 1 (Théophile Gautier)
  • Lève-toi (Armand Silvestre)
  • Loin de moi ta lèvre Qui Ment (Jean Aicard)
  • Madrigal (Armand Silvestre)
  • Musette (Jean Pierre Claris de Florian)
  • Narcisse à la fontaine (Paul Collin)
  • Néére (Michel Carré)
  • Nouvelle chanson sur un vieil air (Victor Hugo)
  • Nuit d'Espagne (Louis Gallet)
  • Ouvre tes yeux bleus (Paul Robiquet)
  • Pensée d'automne (Armand Silvestre)
  • Pour qu'à l'espérance (Armand Silvestre)
  • Prélude (Armand Silvestre)
  • Première danse (Jacques Clary Jean Normand)
  • Puisqu’elle a pris ma vie (Paul Robiquet)
  • Que l'heure est donc brève (Armand Silvestre)
  • Rêvons, c'est l'heure (Paul Verlaine)
  • Riez-vous (Armand Silvestre)
  • Rondel de la belle au bois (Julien Gruaz)
  • Roses d’Octobre (Paul Collin)
  • Sérénade (Molière)
  • Sérénade aux mariés, Op. 12, No. 2 (Jules Ruelle)
  • Sérénade de Zanetto (François Coppée)
  • Sérénade du passant (François Coppée)
  • Si tu veux, Mignonne (Abbé Claude Georges Boyer)
  • Soir de rêve (Antonin Lugnier)
  • Soleil couchant (Victor Hugo)
  • Sonnet (Georges Pradel)
  • Sonnet matinal (Armand Silvestre)
  • Sonnet payen (Armand Silvestre)
  • Souhait (Jacques Normand)
  • Sous les branches (Armand Silvestre)
  • Souvenez-vous, Vierge Marie! (Georges Boyer)
  • Souvenir de Venise (Alfred de Musset)
  • Stances (Gilbert)
  • Sur la source (Armand Silvestre)
  • Un adieu (Armand Silvestre)
  • Un souffle de parfums (Armand Silvestre)
  • Voici que les grans lys (Armand Silvestre)
  • Voix suprême (Antoinette Lafaix-Gontié)
  • Vous aimerez demain (Armand Silvestre)

Other[redigér | redigér wikikode]

  • Diverse klaverstykker
  • Færdiggørelse og orkestrering af Léo Delibes' opera Kassya
  • Prelude i C-dur for orgel.

Media[redigér | redigér wikikode]

  • [[:Fil:{{{filename}}}|{{{title}}}]]
    [[Fil:{{{filename}}}|220px|noicon]]
    [[:Fil:{{{filename}}}|{{{title}}}]]
    [[Fil:{{{filename}}}|220px|noicon]]
    [[:Fil:{{{filename}}}|{{{title}}}]]
    [[Fil:{{{filename}}}|220px|noicon]]
    [[:Fil:{{{filename}}}|{{{title}}}]]
    [[Fil:{{{filename}}}|220px|noicon]]
    [[:Fil:{{{filename}}}|{{{title}}}]]
    [[Fil:{{{filename}}}|220px|noicon]]
    [[:Fil:{{{filename}}}|{{{title}}}]]
    [[Fil:{{{filename}}}|220px|noicon]]
  • Problemer med at afspille lydfilerne? Se hjælp.

Notes[redigér | redigér wikikode]

References[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Partiturer og stemmepartiturer fra Indiana University Bloomington Libraries:

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: