Juliane Sophie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Prinsesse Juliane Sophie

Juliane Sophie (8. februar 1788Christiansborg Slot9. maj 1850 i København) var prinsesse af Danmark, og gift prinsesse af Hessen-Philippsthal-Barchfeld. Juliane var datter af arveprins Frederik, og barnebarn af kong Frederik V af Danmark.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Juliane blev født i 1788 som den ældste datter og næstældste overlevende barn af arveprins Frederik og hans hustru Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, en datter af hertugen af Mecklenburg-Schwerin. Hendes ældre bror var den senere kong Christian VIII.

Da Juliane blev født, var hendes onkel Christian VII landets monark, mens den egentlige magthaver var kronprinsen, den senere Frederik VI.

Juliane blev opkaldt efter sin bedstemoder, Frederik V's anden dronning, Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel, der i en årrække havde styret landet, inden kronprins Frederik havde overtaget magten.

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Juliane Marie tilbragte sine første leveår på det første Christiansborg. Efter, at slottet brændte 1794, flyttede familien til et palæAmalienborg, og som sommerresidens havde de Sorgenfri Slot.

Julianes familie havde et anspændt forhold til kronprins Frederik (VI) og hans familie grundet stridighederne om magten, men efterhånden blev forholdet normaliseret.

Julianes mor døde allerede i 1794.

Juliane blev i 1803 konfirmeret i Frederiksberg Slotskirke sammen med sin bror Christian og søster prinsesse Louise Charlotte af Danmark.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

I 1812 blev Juliane gift med prins Frederik Vilhelm Carl Ludvig af Hessen-Philippsthal-Barchfeld, kaldet Wilhelm, en mindre betydelig tysk prins. Wilhelm var en yngre søn af den regerende landgreve af Hessen-Philippsthal-Barchfeld.

Parret bosatte sig i København, og fik bolig i den Rybergske Gård i Store Kongensgade, samt Fredensborg Slot som sommerbolig.

Parret fik ingen børn sammen; efter sigende fordi Juliane frygtede at dø i barselsseng. Wilhelm havde til gengæld en elskerinde, med hvem han fik 5 døtre. Ægteskabet var formentlig lykkeligt og var kommet i stand efter en fælles tilbøjelighed.

Wilhelm havde flere militære poster i Danmark og var en afholdt person. Han døde i 1834.

Den danske trone[redigér | redigér wikikode]

Det stod efterhånden klart at Julianes familie, med broderen Christian, ville komme på den danske trone, da Frederik VI ikke havde nogle sønner.

I 1821 blev familiens medlemmer ophøjet til kongelige højheder i stedet for det gængse højhed.

Senere da Julianes nevø Frederik VII kom på tronen i 1848 var Juliane nr. 2 i den danske arvefølge efter hendes barnløse bror, arveprins Ferdinand.

På det tidspunkt var der dog mange forhandlinger om at sikre det danske monarkis integritet ved at lade tronen gå til en kandidat der kunne garantere dette, og derfor var Juliane klar til at fraskrive sig sine arverettigheder.

Juliane døde i 1850 kort før tronfølgen blev afgjort til fordel for hendes søster Charlottes svigersøn, den senere Christian IX.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Bo Bramsen: Ferdinand og Caroline : en beretning om prinsen der nødig ville være konge af Danmark, 1983.
  • Dansk Biografisk Lexikon, første udgave ved C.F Bricka Dansk biografisk Lexikon