EyeQ

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Julie Næslund)
Ikke at forveksle med Eye Cue.
EyeQ
EyeQ til koncert. Fra venstre: Louise Lolle, Trine Jepsen, Sofie Hviid og Julie Næslund.
Information
Genre Pop
Aktive år 2001–2003
Pladeselskab EMI
Medlemmer Trine Jepsen
Louise Lolle
Sofie Hviid
Julie Næslund

EyeQ var en dansk popgruppe, der vandt den første udgave af tv-programmet PopstarsTV 2 i 2001.[1] Gruppen bestod af Trine Jepsen, Louise Lolle, Sofie Hviid og Julie Næslund.[2] Jepsen havde vundet Dansk Melodi Grand Prix 1999 med sangen "Denne Gang".

Gruppens historie[redigér | rediger kildetekst]

Den store mediedækning gennem tv-programmet var medvirkende årsag til, at deres første musikudgivelser fik stor succes. Debutsinglen "I Want What She's Got" toppede hitlisterne[3] og blev solgt i mere end 30.000 eksemplarer og udløste tredobbelt platin. Debutalbummet Let It Spin fra 2001 blev også en stor succes, lå på top 20-listen i 6 uger (bedste placering som nr. 1), blev solgt i mere end 150.000 eksemplarer og udløste ligeledes tredobbelt platin.[2]

Herefter ebbede interessen for gruppen ud. Det andet album, Be Okay fra 2002, hvor de selv bidrog som sangskrivere, fik ikke særlig meget omtale, lå kun på top 20-listen i en uge (som nr. 17) og blev ikke solgt i samme mængde som det første.[1][3]

Sofie Hviid forlod som gruppen i 2003, og resten af gruppen gik kort efter i opløsning.[1][3]

Gruppens medlemmer efter opløsningen[redigér | rediger kildetekst]

Trine Jepsen, Sofie Hviid og Louise Lolle er alle stadig aktive på musikscenen.

Louise Lolle arbejder som journalist på P3 og skriver og indspiller musik solo og med forskellige musikere.

Trine Jepsen satser helhjertet på en karriere som sangerinde og har bl.a. medvirket i adskillige musicals. Desuden deltog hun i både 2006 og 2009 i Dansk Melodi Grand Prix.

Julie Næslund (født 23. april 1978 i Danmark) genoptog efter opløsningen af EyeQ sin læreruddannelse, som hun siden har færdiggjort[4].

Diskografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Let It Spin (2001)
  • Be Okay (2002)
Singler
  • "I Want What She's Got" (2001)

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c "eyeQ fortsætter trods brud". www.b.dk. 12. oktober 2009. Hentet 1. maj 2015.
  2. ^ a b "Popstars: De vandt og deltog - SE og HØR". Se og Hør. Hentet 1. maj 2015.
  3. ^ a b c "Julie Næslund – Mit liv har ikke kun været en dans på roser". Arkiveret fra originalen 1. juli 2013. Hentet 1. maj 2015.
  4. ^ Interview på appetize.dk (2012)  (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


MusikgruppeSpire
Denne artikel om en dansk musikgruppe er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.