Julius Glaser
 |
Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder! |
 |
Julius Anton Glaser (19. marts 1831 i Postelberg – 26. december 1885 i Wien) var en østerrigsk retslærd og politiker.
Glaer blev Dr. phil. 1849, Dr. jur. 1854, s. A. Privatdocent, 1856 Prof. ekstraord., 1860 Prof. ord. i Wien, 1867 Departementschef i Kultusministeriet, 1870 paa ny Professor, 1871 Justitsminister i Fyrst Adolph Auersbergs Kabinet, 1878 i Carl von Stremayrs provisoriske Ministerium, 1879 Generalprokurator ved Kassationsretten. Sammen med sin nære Ven Joseph Unger indvarslede G. en Renaissance •cJ den stagnerende østerr. Retsforskning, hvilken bl.a. gav sig Udslag i en stærkere Tilknytning til tysk Videnskab, og som dennes ypperste Repræsentanter — Jhering f. Eks. — hilste med Begejstring. Han var en Jurist af Guds Naade, en skarp og sikker Tænker, Teoretiker og Praktiker paa een Gang, ingen Specialist-Natur, men en sjælden alsidig, ogsaa digterisk begavet Aand; i sin Ungdom havde han hørt til Friedrich Hebbel’s Kreds. Baade videnskabeligt og legislativt ligger hans Hovedbetydning paa Straffeprocessens Omraade. Han er Fader til
Straffeprocesordningen af 23. Maj 1873; paa hans Ungdomsarbejde »Das englisch-schottische Straf-verfahren, ubersichtlich dargestellt zur Ver-gleichung mit der neuesten franzosisch-deutschen namentlich osterreichischen Legislation« (1850) fulgte en statelig Række betydningsfulde Skr: »Fiir Juryfrage« (1864), »Anklage, Wahrspruch und Rechtsmittel im englisch. Schwur* gerichtsverfahren« (1866), »Beiträge zur Lehre vom Beweis im Strafprocess« (1883) og den berømte ufuldendte »Handb. des Strafprocesses« (I 1883, II 1885, III Bd af Friedrich Oetker 1907); af den engelsk-skotske Straffeproces’s Principper, særlig Anklageprincippet, var han en varm og overbevist Tilhænger. Ogsaa paa Strafferettens Felter nedlagde G. et utrætteligt Arbejde, men legislativt lykkedes det ikke at føre det af ham, ved talrige Forarbejder indledede, Straffelovsud-kast som Lov ud i Livet. Af hans herhenhørende Skr skal fremhæves: »Abhandlungen aus dem osterreichischen Strafrecht«, I (1858), »Be-merkungen uber den von Herrn Regierungs-rath Benz bearbeiteten Entwurf eines Straf-gesetzbuches fur den Kanton Zurich« (1867) og »Studien zum Entwurf des osterr. Strafgesetzes uber Verbrechen und Vergehen« (1870). 1851 havde han udg. en fortrinlig Overs, af Bec-caria’s* Dei delitti e delle pene (2. Udg. 1876), 1868 »Gesammelte kleinere Schriften uber Strafrecht, Civil- und Strafprocess« (I—II, 2. Udg. 1883). Sammen med Unger og Joseph v. Walther redigerede G. »Sammlung von civilrecht-lichen Entscheidungen des k. k. obersten Ge-richtshofes« (I-XVIII, 1859-83), han gav Stødet til L. Adler, K. Krall og J. v. Walther’s »Sammlung strafrechtlicher Entscheidungen des k. k. obersten Gerichts- und Cassa-tionshofes von 1850—71« (I—III 1873). G.’s Enke udgav 1888 »J. G. Bibliographisches Verzeichniss seiner Werke, Abhandlungen, Gesetzentwurfe und Reden« med Forord af Unger. Dioskurparret Unger og G. er uden Tvivl Østerrigs største jur. Navne i 19. Aarh. Fra dem udgaar den senere østerr. Retsforskning.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
