Julius Schultz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Julius Schultz

Personlig information
Født 21. maj 1851 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 3. maj 1924 (72 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Holmens Kirkegårds kapel Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Billedhugger, medaljør Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser De Neuhausenske Præmier,
Dannebrogordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Julius Vilhelm Schultz (21. maj 1851 i København3. maj 1924 sammesteds) var en dansk billedhugger og medaljør og professor ved Kunstakademiet.

Julius Schultz er søn af hofgravør Peter Carl Schultz (1812-1881) og Anne Marie født Andresen (1812-1880). Da han i 1866 kom ind som elev af Kunstakademiet, var det meningen, at han skulle forberedes udelukkende til at blive gravør; efterhånden fik han dog, særlig under påvirkning af Jerichau, mere lyst til billedhuggerkunsten og uddannede sig i denne, til han 1870 kunne erhverve sig afgangsbevis som modellerer.

I 1873 debuterede han, der efter at have forladt Akademiet var vedblevet at arbejde under Jerichau, på Charlottenborgudstillingen med to anselige arbejder, En sovende Hyrdedreng med sin Hund og statuen Philoktetes, hvilket sidste kunstværk indbragte ham Akademiets mindre guldmedalje; i det følgende år kom tre livfulde og dygtig gennemførte portrætmedaljoner og i 1875 foruden et relief, Johannes prædiker i Ørkenen, den smukke statue Ivar Huitfeldt, der lønnedes med den Neuhausenske Præmie.

Den store guldmedalje fik Schultz i 1877 for relieffet Jesus tor Disciplenes Fødder, og samme år tilkendtes ham Akademiets rejsestipendium på 2000 Kr., for hvilket han begav sig til Paris, hvor det var hans hensigt at uddanne sig til medaljør. Han udførte også der flere stempler, men da han efter at have studeret i Frankrig omtrent 1 1/2 år kom til Rom, vendte han tilbage til den egentlige billedhuggerkunst og modellerede blandr andet det første af sine hovedværker, gruppen Adam og Eva, der blev udstillet 1881, samme år som han kom hjem fra sin første udenlandsrejse. Kunstværket vakte ikke ringe opmærksomhed og indbragte Schultz i hjemmet halvdelen af Den eibeschützske Præmie, på Pariserudstillingen en sølvmedalje; senere blev det udført i marmor og erhvervet til Statens Museum for Kunst.

Sin anden større udenlandsrejse foretog Schultz i 1885 med Det anckerske Legat; samme år udstillede han på Charlottenborg en buste af Sarah Bernhardt og den Madvigske Æresmedaille; i 1886 kom hans Gruppe til et Gravmonument, en fin og åndfuld komposition med figurer i mere end naturlig størrelse. Mellem hans senere værker kan nævnes den smukke marmorstatuette Vittorio (1888), gruppen En Moder med sit Barn (1890, Ribe Stiftsmuseum), statuen Judith (1893) og statuen Baggesen, udstillet og købt til Statens Museum for Kunst 1901, endvidere medaljen til Dansk Jagtforening med en ypperlig løbende hund og J.C. Jacobsens Jubilæumsmedaille. I 1908 blev han professor i billedhuggerkunst ved Akademiet og 1915 Ridder af Dannebrog. Han var også dekoreret med Æreslegionen og Bayerns Hellige Michaels Orden.

Schultz hører til de danske billedhuggere, der tidligst og stærkest have fjernet sig fra den thorvaldsenske antikiserende stil og ladet sig påvirke af andre, mere moderne, særlig franske strømninger. Han var en dygtig og selvstændig kompositør, hvis figurer navnlig udmærke sig ved skøn og rolig linjeføring, og sidder inde med ikke ringe evne til livlig og karakterfuld modellering.

Han døde ugift og er begravet på Holmens Kirkegård. Der findes et maleri af Gustav Blom. Portrætteret på Viggo Johansens maleri fra 1904: Et Akademiraadsmøde (Statens Museum for Kunst). Sortkunstblad af Gustav Blom 1918.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]