Junkers Ju 87

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

7,92 mm MG15(bagved)[3]"

Junkers Ju 87 Stuka
StukaRA.jpg
'
Type Styrtbombefly
Besætning 2
Jomfruflyvning 17-9-1935
I aktiv tjeneste
Udgaver
Fabrikant
Brugere
Krige Spanske borgerkrig
2. verdenskrig
Dimensioner
Specifikationerne
gælder for:
{{{model}}}
Længde 10,8 - 11,1 m[1]
Spændvidde 13,8 m
Højde 3,9 m
Vingeareal 31,90 m²
Halerotordiameter {{{halerotor}}}
Tomvægt 2.273 - 3.600 kg [1]
Lasteevne
Maksimal startvægt 3.324 - 5.720 kg [1]
Motor Junkers Jumo 210A [2]
Motorydelse 720 hk - 1.410 hk [1]
Ydeevne
Tophastighed 310 - 354 km/t [1]
Marchhastighed
Rækkevidde 800 - 1.165 km [1]
Tophøjde 7.500 - 9.430 m [1]
Stigeevne 3.000 m på 8,8 - 14,0 min [1]
Bevæbning
Skyts 7,92 mm MG 17 (foran)

7,92 mm MG15 (bagved)[3]

Bomber 250 - 1.800 kg[1]
Missiler
Raketter
Andet
Elektronik

Junkers Ju 87 eller Stuka var et tysk krigsfly fra 2. verdenskrig, designet af Hermann Pohlmann. Forkortelse af Sturzkampfflugzeug. Flyet er det mest kendte styrtbombefly, letgenkendeligt med dets omvendte mågevinger og faste understel. En gennemtrængende, vinddrevet sirene blev brugt som psykologisk krigsførelse, når de dykkede mod deres mål. Den første flyvning fandt sted i 1935.

Under den Spanske Borgerkrig blev tyske Stuka-fly udstationeret under Legion Condor. Her blev styrtbombeflyet afprøvet mod de spanske republikanere. Under dykket kunne nogle piloter få black-out og efter at en hel eskadrille havde ramt jorden, uden at rette op, blev et automatisk dykudfladningssystem installeret.

Flyet havde stor succes i starten af 2. verdenskrig, hvor Tyskland invaderede Polen, Holland, Belgien, Frankrig og Grækenland. Flyet er på mange måder kommet til at stå som et billede på den effektive tyske Blitzkrig.

Under Slaget om England i sommeren 1940 viste flyet sig yderst sårbart over for de engelske jagere, på grund af den relavtivt lave hastighed, som det kunne flyve med (ca. 385 – 400 km/t). Et større antal fly gik derfor tabt i kampene over England. Ledelsen af det tyske Luftwaffe valgte til sidst helt at fjerne flyet fra kampene i dette område.

Det tyske Afrikakorps, under ledelse af feltmarskal Rommel, anvendte med succes flyet under kampene i Nordafrika.

I den første del at Tysklands felttog mod Rusland havde flyet også stor succes, men efterhånden som det tyske herredømme i luften blev brudt, så viste flyet sig atter meget sårbart overfor de russiske jagerfly, med mindre det havde en solid jagereskorte.

Fil:Briefmarke Luftwaffe.jpg
Tysk frimærke fra 1943 med Stuka-styrtbombere.

Flyet havde en besætning på 2 mand og kunne oprindeligt medføre en bombelast på 700 kg. Denne bombelast var i 1942 øget til 1800 kg (4000 lb). Flyet havde desuden 2 stk. maskingeværer monteret i vingerne, samt et bagudrettet maskingevær i cockpittet, som blev betjent af det ekstra besætningsmedlem.

Den særlige flyveprofil gjorde Stukaer sårbare overfor antiluftskyts. På østfronten fik flyet rollen som alm. jagerbomber. Til denne rolle blev flyet udstyret med 2 stk. 37 mm panserbrydende kanoner. Denne version af flyet blev kaldt Ju-87G og var ikke et styrtbombefly.

Som et forsøg, blev der udviklet kapsler der kunne bæres på oversiden af vingerne. Hver kunne indeholde to mand og skulle kunne nedkastes med faldskærm. Forsøget blev opgivet og agenter blev i stedet anbragt i et DFS 230 svævefly, trukket af en Ju-87D[4].

Totalt set blev mere end 5.700 fly bygget i perioden fra 1935 til 1945.


Kilder[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 Det præcise tal afhænger af hvilken model/version af flyet man kigger på.
  2. Denne motor sad i den originale version, Ju 87A.
  3. Det helt præcise skyts afhænger dog igen af den specifikke model
  4. Paul Eden, "The Encyclopedia of Aircraft of WWII", 2006, Amber Books Ltd., 1-904687-83-0
Luftfart Stub
Denne artikel om flyvning er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.