Jupiter (planet)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Jupiter | |
|---|---|
 Jupiter med Den Store Røde Plet til venstre | |
| Opdaget | |
| Kendt siden oldtiden | |
| Kredsløb om Solen | |
| Afstand til Solen (massecenter) |
|
| Halve storakse | 778 412 027 km |
| Halve lilleakse | 777 500 031 km |
| Excentricitet | 0,04839266 |
| Siderisk omløbstid | 11a 317d 14t 30m 28,8s |
| Synodisk periode | 1a 33d 14t 38m 24,0s |
| Omløbshastighed |
|
| Banehældning |
1,305 3° i fh. t. ekliptika, 6,09° i fh. t. Solens ækv. |
| Periapsisargument; ω | 274,197 7 ° |
| Opstigende knudes længde; Ω | 100,556 15 ° |
| Omgivelser | |
|
63 kendte måner Flere ganske tynde ringe af støv fra månerne | |
| Fysiske egenskaber | |
| Diameter |
142 984 km v. ækv., 133 709 km v. polerne |
| Fladtrykthed | 0,064 87 |
| Omkreds | 449 197 km |
| Overfladeareal | 6,14·1010 km² |
| Rumfang | 1,34·1015 km³ |
| Masse | 1,899·1027 kg |
| Massefylde | 1,326·103 kg/m³ |
| Tyngdeacc. v. ovfl. | 23,120 m/s² |
| Undvigelseshastighed v. ækv. | 214 344 km/t |
| Rotationstid | 9t 55m 19,68s |
| Aksehældning | 3,13° i.f.t. ekliptika |
| Nordpolens rektascension |
268,050 ° (17t 52m 12,0s) |
| Nordpolens deklination | 64,490 ° |
| Magnetfelt | Udstrakt og meget stærkt |
| Albedo | 52 % |
| Temperatur v. ovfl. |
Gnsn. -121 °C Min. -163 °C |
| Atmosfære | |
| Atmosfæretryk | 700 hPa |
| Atmosfærens sammensætning |
Brint: ~86% |
Jupiter er den femte planet fra Solen i Solsystemet. Jupiter har 63 kendte måner, men det anslås, at den kan have helt op til 100 måner. Planeten er den største planet i vores solsystem, og den kan ses med det blotte øje fra Jorden som det (normalt) fjerdeklareste objekt på himlen – kun overgået af Solen, vor egen Måne samt Venus og ved visse lejligheder Mars.
Jupiter har også rekorden med hensyn til omdrejningshastighed; den drejer én gang om sig selv i løbet af mindre end 10 timer, hvilket får den til at "bulne ud" langs ækvator – i et astronomisk teleskop ses planetskiven af den grund svagt elliptisk frem for helt cirkelrund. Rotationen er differentiel, idet vinkelhastigheden er størst i ækvatorregionen.
Jupiters atmosfære
Jupiter er indhyllet i en atmosfære, der primært består af brint og helium med bælter og zoner af tætte skyer, der i hovedtræk ligger parallelt med planetens ækvator. Talrige steder "brydes" dette bæltemønster af lavtryk, hvor skymasserne hvirvler rundt om lavtrykscenteret. Den største af disse, den såkaldte Store Røde Plet, er et "stormvejr" 2-3 gange så stort som hele Jorden. Pletten skifter facon, farve og udbredelse fra tid til anden, men har eksisteret uafbrudt i de mere end 400 år man har observeret Jupiter med høj nok opløsning til at se objekter af den størrelse.
Jupiters magnetfelt
Jupiter har et stærkt komplekst magnetfelt. Magnetfeltet er 18.000 gange stærkere end Jordens magnetfelt og rækker 6 millioner km ud i rummet.[1] på grund af magnetfeltet danner solvinden kraftigt polarlys på Jupiter.
Jupiters ringe
Jupiters ringsystem blev opdaget i 1979 af rumsonden Voyager 1, da denne tog billeder af Jupiter i modlys. Ringsystemet har en lys, central ring på cirka 7.000 kilometer i bredden, og den er cirka 20 kilometer tyk.
Jupiters måner
Uddybende artikel: Jupiters månerI skrivende stund kender man 67 måner i kredsløb om Jupiter, hvilket er rekord blandt vort solsystems planeter.
En af månerne, Ganymedes, er Solsystemets største måne. Den og de tre andre såkaldt galileiske måner blev opdaget i 1610 af den italienske astronom og fysiker Galileo Galilei.
Flere af månerne indgår i et kompliceret samspil med hinandens og Jupiters tyngdefelter, hvilket bl.a. giver en intens vulkanaktivitet på månen Io. Materiale udspyet fra Ios vulkaner vekselvirker med de intense magnetfelter og strålingsbælter omkring Jupiter, og skaber derved radiostøj der kan måles her på Jorden.
Kometnedslag
Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 gav i 1994 en stor opvisning i hvilke kræfter der er i spil i Solsystemet idet de slog ned på Jupiter med en hastighed af omkring 60 km/s svarende til 216.000 km/t. Nedslagene blev observeret ved hjælp af rumsonden Galileo.[2]
- Sumererne – Enlil.
- Babylonien – Marduk.
- Fønikerne – Ba'al Hammon.
- Græske bystater – Zeus.
- Romerriget – Iuppiter.
- Nordboerne – Höfuðstjarna (usikkert[3])
Eksterne links og referencer
- ^ Jupiter’s Huge, Crazy Magnetic Field. Wired Science
- ^ Shoemaker-Levy 9 images University of Nevada
- ^ Rímbegla, nedskrevet i d. 12. århundrede
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
| Solen og planeterne | |
|---|---|
| Solens planeter | |
| Andre objektklassificeringer i solsystemet: | |
| Andre objekter med bane i og uden for solsystemet: |
|
