Jura (geologi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Denne tidsperiode er en del af
Jordens geologiske historie.
Æon: Phanerozoikum
Æra: Kænozoikum
Kvartær (nutid)
Neogen
Palæogen
Æra: Mesozoikum
Kridt
Jura
Malm
Tithonien
Kimmeridgien
Oxfordien
Dogger
Callovien
Bathonien
Bajocien
Aalenien
Lias
Toarcien
Pliensbachien
Sinemurien
Hettangien
Trias
Æra: Palæozoikum
Superæon: Prækambrium
Æon: Proterozoikum
Æon: Arkæikum
Æon: Hadal

Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden[1]. Jura underinddeles i epokerne Lias, Dogger og Malm i kronologisk rækkefølge. Starten på Jura defineres som første optræden af ammonitten Psiloceras planorbis[2]

Kuhjoch i Karwendel Alpine Park anses fra sommeren 2011 som det gyldne søm, referencepunktet for overgangen mellem Trias og jura.[3]

Kildebjergarten til nordsøolien, Kimmeridge Clay, blev aflejret i Jura.

Planter og dyr[redigér | redigér wikikode]

Hele Mesozoikum, dog mest fra og med Jura kaldes dinosaurernes tidsalder, fordi de størrelsesmæssigt dominerede på landjorden. I Jura fandtes det største rovdyr nogensinde, Liopleurodon, en pliosaur der kunne blive 20 meter lang. Der var også andre store havkrybdyr. De hybodonte hajer lå lavere i fødekæden, sammen med saltvandskrokodillerne. Der var også en slægtning til Liopleurodonen kaldet Kronosaurus der levede på samme tidspunkt. I slutningen af Jura blev de mindre rhamphorhynchide[4] flyveøgler udskiftet med de større pterodactyle flyveøgler[5]. Skiftet skyldtes sandsynligvis konkurrence fra jurafuglene, der bedre kunne tåle rifter i vingerne fra kviste o.lign.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur og kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Geologisk Nyt nr. 3/10, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala)
  2. Global Boundary Stratotype Sections and Points, 2004 (ICS)
  3. The Golden Nail in Karwendel Alpine Park
  4. De små rhamphorhyncide flyveøgler var på størrelse med krager og jagtede insekter imellem træerne. Hvis vingemembranen blev revet i stykker af kviste, var dyret prisgivet. De større rhamphorhynchide flyveøgler (op til 3 m vingefang) levede af fisk.
  5. De pterodactyle flyveøgler fandtes som mellemstore til enorme (op til 12 m vingefang fra Kridt) og levede af fisk, ådsler og større byttedyr.
Foregående: Jura Efterfølgende:
Trias Kridt
Geografi/geologi Stub
Denne artikel om geografi eller geologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.