Jurist
En jurist er en person, som arbejder med jura, for eksempel efter at have bestået juridisk kandidateksamen og dermed opnået kandidatgraden i jura (cand.jur. (candidata/candidatus juris).
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Juridiske uddannelser i Danmark
[redigér] Den juridiske kandidateksamen
I Danmark kaldes det retsvidenskabelige studium for jura, der er latinsk flertalsform af jus, der betyder ret. Flertalsformen bruges, fordi jura i et historisk perspektiv indbefatter videnskaben om de to retter: Den verdslige ret og kirkeretten (også kaldet kanonisk ret).
Det danske jurastudium består af en bacheloruddannelse af 3 års varighed og en kandidatuddannelse af 2 års varighed. Gennemførelsestiden er i praksis dog ofte længere end de normerede 5 år. Som færdiguddannet bachelor har man ret til at kalde sig BA jur. (Bachelor of Arts) eller LL.B. (Bachelor of Laws), og som færdiguddannet kandidat må man kalde sig cand.jur. (candidatus/candidata juris) eller LL.M. (Master of Laws). Uddannelsen blev tidligere afsluttet med en egentlig embedseksamen.
I Danmark er uddannelsen normeret til 5 år og kan tages ved:
- Juridisk Institut, Aarhus Universitet
- Juridisk Fakultet, Københavns Universitet
- Juridisk Institut, Aalborg Universitet
- Juridisk Institut, Syddansk Universitet
Oprindeligt har samtlige fag været obligatoriske de første 3 år (bacheloruddannelsen). Der er dog i løbet af de seneste år indført en begrænset valgfrihed omkring enkelte mindre fag i bacheloruddannelsen. Herefter følger den såkaldte overbygning på 2 år, hvor den studerende stort set frit kan vælge blandt juridiske fag og således specialisere sig inden for et givent retsområde.
Overbygningen afsluttes med et speciale og fører til graden cand.jur. Enkelte kandidater fortsætter herefter på den 3-årige forskeruddannelse i retsvidenskab, der afsluttes med ph.d.-graden, og der foreligger tillige muligheden for at skrive disputats med henblik på at opnå den juridiske doktorgrad, dr.jur.
En række offentlige embeder og lovregulerede erhverv kan kun besættes af juridiske kandidater. De juridiske kandidater er således de eneste, der kan opnå bestalling som advokat, eller udnævnes til dommer, eller Folketingets Ombudsmand. Juridiske kandiater har tillige monopol på stillingerne som offentlig anklager, f.eks. politifuldmægtig, politiassessor, politiadvokat, chefanklager i en politikreds, auditør og statsadvokat.
Tidligere havde juridiske kandidater også monopol på stillingen som politimester, men her er en juridisk kandidateksamen ikke længere et krav. Dog har alle udpegede politidirektører (før 1. januar 2007 benævnt politimestre) siden denne ændring været juridiske kandidater.
[redigér] Uddannelser med juridiske sidefag
Herudover er det også muligt at uddanne sig til bachelor (HA (jur.)) og kandidat (cand.merc.jur.) i erhvervsret ved Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet samt CBS; en uddannelse der både indeholder juridiske og erhvervsøkonomiske elementer. Kandidater i erhvervsret (cand.merc.jur.) kan videreuddanne sig til ph.d. inden for faget, og har derudover mulighed for at tage doktorgraden dr.merc.jur. Erhvervsjurister har ikke adgang til de erhverv, der er forbeholdt kandidater i jura, og de kan således ikke kalde sig jurister eller blive advokater. Erhvervsjuristers kendskab til både jura og erhvervsøkonomi giver dem derimod ofte gode muligheder for at opnå ansættelse i private virksomheder og som specialister på advokatkontorer[Kilde mangler].
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
