Justitsministeriet (USA)
Justitsministeriet (engelsk: United States Deparment of Justice eller DOJ) er justitsministeriet i USA's regering. DOJ blev etableret den 22. juni 1870, og den højeste stilling er (arbejdsmæssigt) justitsminister (Attorney General). Den nuværende justitsminister er Eric H. Holder, og vicejustitsministeren er James Cole.
Historie
Stillingen som justitsminister blev stiftet med den såkaldte Judiciary Act of 1789 som et enmandsjob på halv tid, men arbejdsopgaverne voksede med bureaukratien. På et tidspunkt gav justitsministeren også råd til USAs Kongres og præsidenten, men stoppede med det i 1819 på grund af det arbejdspres opgaven medførte.
En juridisk underafdeling af Repræsentanternes Hus ledt af kongresmanden William Lawrence lavede i 1867 et forslag om et særskilt departement. Departementet skulle ledes af justitsministeren og skulle stå for al føderal samt civil lovgivning. Den 19. februar 1868 introducerede William Lawrence forslaget for Kongressen, men havde ingen succes med gennemførelsen, idet daværende præsident Andrew Johnson ikke mente, der var behov.
Et lignene forslag blev præsenteret til Kongressen den 25. februar 1870 af en repræsentant for Rhode Island, hvorefter præsident Ulysses S. Grant den 22. juni underskrev forslaget. Departementets opgaver begyndte officielt den 1. juli.