Justus Lipsius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Justus Lipsius
renæssancen

Personlig information
Født 18. oktober 1547 Rediger på Wikidata
Overijse, Belgien Rediger på Wikidata
Død 23. marts 1606 (58 år) Rediger på Wikidata
Leuven, Belgien Rediger på Wikidata
Nationalitet Nederlandene
Bopæl Leiden Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted UCLouvain,
det gamle universitet i Leuven Rediger på Wikidata
Elev af Marc Antoine Muret Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Humanist, filolog, grammatiker, universitetsunderviser, historiker, antikhistoriker, forfatter, filosof Rediger på Wikidata
Fagområde Sprogvidenskab Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Universiteit Leiden (1578-1591) Rediger på Wikidata
Arbejdssted Leuven, Jena, Leiden Rediger på Wikidata
Elever Erycius Puteanus, Franciscus Dousa, George Dousa, Aelius Everardus Vorstius, Jean Duvergier de Hauranne med flere Rediger på Wikidata
Kendte værker De Constantia[1] Rediger på Wikidata
Bevægelse Humanisme, Stoicisme Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Justus Lipsius (Joest Lips) (født 18. oktober 1547 i nærheden af Bryssel, død 23. marts 1606 i Louvain) var en nederlandsk filolog og oldtidsforsker.

Lipsius studerede ved Universitetet i Louvain og udgav 19 år gammel sine Variarum lectionum libri III, som han dedicerede til kardinal Granvella, hos hvem han kort efter blev sekretær på hans rejse til Rom.

1572 blev han professor ved det lutherske universitet i Jena, uagtet han formentlig egentlig var katolik. Han kom dog snart derfra, men blev 1579 professor i Leyden.

Han nærmede sig her atter den katolske kirke og blev på grund af sine skrifte Politicorum libri VI og De una religione, hvori han udtalte sig sympatetisk om trostvangen, nødt til at nedlægge sit embede (1591); året efter blev han professor i Louvain.

Han har udgivet adskillige latinske forfatteres skrifter med kommentar, således Tacitus, Velleius Paterculus, Valerius Maximus, Plinius og Seneca, og desuden skrevet talrige værker om oldtidsforhold.

Endelig har han også skrevet filosofiske skrifter, hvori han viser sig som en tilhænger af stoicismen. Hans breve er offentliggjorte i flere samlinger. Hans latinske sprog udmærkede sig ved en temmelig skruet form.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Knud Banning, Justus Lipsius, Gad, 1975. (Studier fra sprog- og oldtidsforskning, 287). ISBN 87-12-83837-3.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
NederlandskSpire
Denne biografi om en nederlænder er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Person