Jyder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Broom icon.svg Spekulativ artikel
Bemærk at denne artikel er præget af spekulationer og bør omskrives, så fakta er understøttet af verificerbare kilder.
Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes
Den jyske halvø med Sydslesvig (brun), historisk en del af Jylland, og Holsten (gul), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø.

Jyder var et germansk folkeslag i Jylland og er nutidens betegnelse for indbyggerne i Jylland.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ligesom der findes forskellige måder at afgrænse landskabet Jylland på, findes også forskellige definitioner af folkenavnet jyde. Jyderne beboede Jylland ned til Ejderen, Trenen og Egernførde Fjord. Men efter dannelsen af Hertugdømmet Slesvig har ordet ikke altid indbefattet befolkningen syd for Kongeåen (slesvigerne eller sønderjyderne). Men den sønderjyske dialekt har dog mere til fælles med de nørrejyske dialekter end med dialekterne på øerne.

Jyderne som medgrundlæggere af den angelsaksiske civilisation[redigér | redigér wikikode]

Da jorden på den jyske halvø og syd herfor omkring år 500 var udpint og hederne bredte sig, og landet derfor ikke længere kunne brødføde så mange, udvandrede jyder sammen med Angler og Sakser til Britannien, hvor de lagde grunden til den angelsaksiske civilisation.

Historien skrives af sejrherren[redigér | redigér wikikode]

Efter at jyderne var taget til England, var det nemt for danerne at erobre Jylland. Der var meget få reale værdier til stede, idet som nævnt størstedelen bestod af hede. Det er de sidst ankomne som skriver historien. Det er deres runestene, som blev rejst. I dag hævder repræsentanter for disse nys ankomne folk, at den omstændighed, at Guldhornene har nordisk ek "jeg" (= jysk æ, a, nynorsk eg, islandsk ég) og ikke vestgermansk ik (= oldengelsk ic, engelsk I, tysk ich, nederlandsk ik). (Øst for Lillebælt og i Skånelandene havde man den længere form eka (rigsdansk jeg, skånsk jag med brydning)) skulle være udtryk for, at de folk som boede på stedet hvor guldhornene blev fundet, skulle tale nordisk. Men Guldhornene kan ligesåvel være erhvervet andre steder fra, f.eks. ved ren handel.