Kæmpe-Gran

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Kæmpe-Gran ?
Kæmpe-Gran (Abies grandis)
Kæmpe-Gran (Abies grandis)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Orden: Pinales (Gran-ordenen)
Familie: Pinaceae (Gran-familien)
Slægt: Abies (Ædelgran)
Art: A. grandis
Videnskabeligt artsnavn
Abies grandis
(Douglas ex D. Don) Lindl., 1833

Kæmpe-Gran (Abies grandis) eller Grandis er et stort, stedsegrønt nåletræ med en vækst, som først er smalt kegleformet, men som senere bliver mere uregelmæssig og udspærret. Grenene sidder vandret udspærret i tydeligt adskilte kranse. Barken er først olivendrøn og beklædt med fine hår, men i løbet af et års tid bliver den gråligt rødbrun. Lidt ældre grene har en gråbrun bark med tydelige, ophovnede harpiksblærer. Gamle grene og stammer får efterhånden en mørkegrå bark, som sprækker op i små firkanter. Knopperne er små og delvist skjult af nåle. De er ægformede til cylindriske og mørkt rødviolette, beklædt med hvid harpiks. Nålene Sidder i et meget fladt, kamagtigt skud. De har en dybt furet, mørkegrøn overside og en let indrullet underside med to hvide striber. De hanlige blomster er samlet i små, røde og harpiksklædte stande, som sidder øverst i kronen, mens de hunlige findes i cylindriske stande, der først er lysegrønne, senere rødbrune og til sidst (som modne kogler) brune. DE vingede frø sidder tot og to på hvert kogleskæl.

Ikke-synlige træk

Rodnettet er forholdsvist svagt, og træet kan let væltes i storm. Nålene og harpiksblærerne dufter af appelsin, når de bliver ødelagt.

Størrelse

45 x 15 m (100 x 20 cm/år)

Hjemsted

På Mount Olympus i Olympus National Park, Washington, USA, findes arten på regnrige bjerge ud mod Stillehavet, men også længere indad i landet sammen med bl.a. Almindelig Fjerbregne, Almindelig Hindbær, Almindelig Kambregne, Almindelig Linnæa, Alnus rhombifolia (en art af El), Amerikansk Tørst, Busket Bjergte, Canadisk Hasselurt, Douglasgran, Kæmpe-Løn, Kæmpe-Thuja, Oxalis oregana (en art af Surkløver), Tiarella trifoliata (en art af Skumblomst), Tornpanax, Vestamerikansk Hemlock, Vestamerikansk Mahonie, Vestamerikansk Taks og Vin-Løn[1]

Anvendelse

Kæmpe-Gran hører til blandt de sundeste danske nåletræer, men er ikke fuldt vindfør eller stormfast. Kæmpe-Gran har den højeste tilvækst i vedmasse blandt danske træer, men tilvæksten er så hurtig at vedkvaliteten er ringere end hos mange andre nåletræer.


Note


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog