København

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 22. jun. 2011, 01:44 af Pelle S.H. (diskussion | bidrag) Pelle S.H. (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Kaare, fjerner ændringer fra 62.107.189.125 (diskussion | bidrag))
København
Købstadsvåben Bysegl

Fra venstre hjørne: Christiansborg, Marmorkirken, Tivoli og Rådhuspladsen.
Overblik
Land Danmark Danmark
Regioner Region Hovedstaden & Region Sjælland
Grundlagt Bebyggelse omkring 800-tallet, Absalon byggede en borg i 1167
Demografi
Byen København 1.199.224 (2011)
 - Areal 455,61 km²
 - Befolknings­tæthed 2.593 pr. km²
Hovedstadsregionen 1.901.789 (2010)
 - Areal 3.030 km²
 - Befolknings­tæthed 628 pr. km²
Andet
Tidszone UTC +1
Højde m.o.h. 1-50 m, højeste punkt i Rude Skov 91
Hjemmeside www.visitcopenhagen.dk
Oversigtskort
København ligger i Danmark
København
København
Københavns beliggenhed

For alternative betydninger, se København (flertydig). (Se også artikler, som begynder med København)

København (IPA: [kʰøb̥m̩ˈhɑʊ̯ˀn]) er Danmarks hovedstad og er med 1.199.224 indbyggere (2011) landets største byområde, omfattende 18 kommuner eller dele heraf.[1] Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der med sine 539.542[2] indbyggere (2011) er Danmarks mest befolkningsrige kommune. I hele den 3.030 km² store Hovedstadsregionen,[note 1] der også sammenfalder med Københavns lokaltrafikområde, bor ca. 1,9 millioner personer. Den danske hovedstad er desuden centrum for Øresundsregionen, der over tid ventes at udvikle sig til Nordens største metropolregion. Øresundsregionen dækker 20.649 km2 i Danmark og Sverige og omfatter 2,5 mio. indbyggere(2010) i Danmark og 3,7 mio. indbyggere(2010) når også den svenske del af Øresundsregionen regnes med. [3]

Byen ligger på Sjællands østkyst og strækker sig ind over dele af Amager. En række broer og en tunnel forbinder de sjællandske og amagerkanske bydele.[note 2] Siden 2000 har København og Malmø været forbundet af Øresundsforbindelsen.

I København findes Danmarks centrale institutioner som Folketinget, kongehuset, højesteret og centraladministrationen og byen er på trods af sin yderlige placering i Danmark, nationens kulturelle og økonomiske center samt et vigtigt trafikknudepunkt med Danmarks største lufthavn og banegård samt en af de største havne.

Københavns historie kan føres tilbage til omkring år 800, hvor der lå et mindre fiskerleje hvor byens centrum nu er. Fra 1300-tallet blev byen Danmarks rigeste og mest betydningsfulde – en status som den har fastholdt lige siden. I dag bor ca. 20% af Danmarks befolkning i Københavns byområde. Efter en økonomisk nedgangstid i slutningen af det 20. århundrede har byen det sidste årti oplevet økonomisk og kulturel fremgang og står nu stærkere både nationalt og internationalt.

København er hjemsted for en række store virksomheder og kulturinstitutioner som A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Parken, Nationalmuseet og Operaen.

Navnet

Uddybende Uddybende artikel: Københavns navn

I middelalderen hed byen på gammeldansk Køpmannæhafn; et navn der oversat til moderne dansk betyder købmændenes havn og er et udtryk for den betydning, købmændene havde for byen på dette tidspunkt. Før denne tid har navnet på byen sandsynligvis været Havn.[4]

En række andre navne bygget over det oprindelige danske navn for byen bruges på forskellige sprog. Som eksempler kan nævnes tysk og nederlandsk Kopenhagen, engelsk Copenhagen, fransk, portugisisk og spansk Copenhague, latin Hafnia, tjekkisk Kodaň og islandsk Kaupmannahöfn.

I 1923 blev den latinske udgave af navnet basis for navngivningen af det netop opdagede grundstof hafnium, idet opdagelsen skete på det nuværende Niels Bohr Institutet.

Kaldenavne

Som det hører storbyer til har København også kaldenavne og endda flere af slagsen:

  • Kongens København: Gennem århundrederne har skiftende konger sat deres præg på hovedstaden. Det gælder navnlig Christian IV, der foruden at udvide området inden for byvoldene til det tredobbelte bidrog med bygninger som Rosenborg, Rundetårn og Børsen.
  • Byen med de skønne tårne: Turistslogan skabt af brygger Carl Jacobsen i 1910. Det hentyder til de mange tårne og spir, der dengang som nu sætter sit præg på navnlig Indre By, og hvortil den generøse brygger i øvrigt også selv bidrog i form af spiret på Nikolaj Kirke.[5]
  • Wonderful Copenhagen (vidunderlige København): Både et turistslogan gjort kendt af skuespilleren Danny Kaye, der sang om byen i en film fra 1952 om H.C. Andersen, og navnet på byens officielle turistorganisation, Wonderful Copenhagen.

Af og til ses desuden Nordens Paris, men denne smigrende sammenligning med Byernes by er i modsætning til de andre ikke eksklusiv, da den deles med både norske Tromsø og danske Aalborg.[6]

Afgrænsning og definition

København som begreb kan give anledning til nogen forvirring. Dette skilt i Rødovre står inden for bygrænsen, men 1 km uden for Københavns Kommune. Afstanden er imidlertid til Rådhuspladsen midt i sidstnævnte kommune.

I daglig tale bruges navnet "København" både om Københavns Kommune og om byen som helhed, der også omfatter hele eller dele af 17 andre kommuner. Nærværende artikel omfatter byen som helhed.

Det samlede byområde defineres af Kort & Matrikelstyrelsen og Danmarks Statistik på baggrund af FN's retningslinjer, hvor et byområde for at blive betragtet som samlet ikke må have mere end 200 meter mellem husene (parker og lignende ikke medregnet).[7] Mange indbyggere i København identificerer sig dog med den kommune, de bor i. Dette kan være for at distancere sig fra Københavns Kommune, der som langt den største kommune naturligt ofte stjæler billedet. I praksis er København dog så tæt bebygget, at man mange steder kun vanskeligt kan se, hvor grænserne mellem de enkelte kommuner faktisk går. Udenforstående vil dog typisk betragte byen som en helhed, selvom der her af og til også ses en tendens til enten at indskrænke til Københavns Kommune eller udvide til hele Hovedstadsregionen. Defor opgives Københavns indbyggertal nogle steder til ca. 0,53 mio. (kommunens) eller ca. 1,91 mio. (regionens), hvor det rette er ca. 1,18 mio (pro 1.1.2011).[note 3]

Selv om byområdet er klart afgrænset fra myndighedernes side, anvender de forskellige betegnelser for det. Kort & Matrikelstyrelsen anvender København, mens Danmarks Statistik benytter Hovedstadsområdet, og på vejskiltene langs indfaldsvejene har Vejdirektoratet valgt Storkøbenhavn. København er imidlertid den eneste af de tre betegnelser, der er autoriseret af Stednavneudvalget.[8] Det er dog i alle tilfælde det samme område, der menes.

Yderligere har en række administrative inddelinger brugt København eller hovedstaden i deres navn. For eksempel omfatter Region Hovedstaden også Bornholm, uanset at denne ø ligger ca. 130 km væk, og det tidligere Københavns Amt omfattede trods navnet ikke Københavns Kommune, selvom amtets hovedsæde i en årrække lå der.

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Københavns historie

Historie frem til 1100-tallet

Der er gjort en del fund fra forhistorisk tid i Københavnsområdet. Ved bygningen af Amager Strandpark fandt man f.eks. levn af en kystnær boplads fra yngre stenalder. Gravhøje i forstæderne tyder på menneskelig aktivitet i forhistorisk tid, og mange af bynavnene i nærheden af København vidner derudover om grundlæggelse af byer i det storkøbenhavnske område i vikingetiden.

Indtil for nylig var det ældste spor efter bymæssig bebyggelse i Københavnsområdet indenfor voldene fra omkring år 1000, hvor der er fundet spor efter at der lå et lille fiskerleje der, hvor København ligger i dag. Fiskerlejet lå lige nord for Københavns Rådhus omkring Mikkel Bryggers Gade, der dengang lå ud til havet. Men i forbindelse med udgravning af Metroen har man fundet spor af bådebroer ved Gammel Strand, der daterer sig helt tilbage til omkring år 700. Ved udgravningen til metrostationen ved Kongens Nytorv har man endvidere fundet spor af en gård fra vikingetiden.[9]

Første gang forløberen til København under navnet "Havn"[10] nævnes i kilderne er i forbindelse med et søslag mellem Svend Estridsen og den norske konge Magnus den Gode i 1043. Derefter er der tavshed om byens skæbne i de næste 120 år.

Middelalderen

Det er sandsynligt, at byen i løbet af 1100-tallet har kunnet profitere på den centrale placering mellem de store domkirkebyer Lund og Roskilde og dermed har været et vigtigt punkt for trafik og handel mellem de to byer.[11] Den naturlige havn samt den lille ø Slotsholmen, som var let at forsvare, har sikkert også givet byen store fordele. I anden halvdel af 1100-tallet brydes tavsheden om byen, da Saxo nævner, at den lille by "Hafn", sammen med en række andre byer, overdrages til biskop Absalon omkring 1160.[12] Det nøjagtige årstal kendes ikke, da det gavebrev, som Absalon fik med, er forsvundet. Fra omkring 1167-1171 byggede Absalon en borg og en bymur på stedet.

Københavns segl fra 1296

Under Absalons ledelse begyndte byen at vokse. Især i 1200-tallet udvidede byen sig, så den efterhånden kom til at dække en større del af området mellem Kongens Nytorv og Rådhuspladsen. Gråbrødre Kloster samt kirkerne Vor Frue , Skt. Peder (nu Skt. Petri) og Skt. Nikolai blev alle bygget i første halvdel af det 13. århundrede. Det 13. århundrede var en urolig tid i dansk historie, hvilket kom til udtryk i skiftende bispers og kongers indædte kamp om retten til byen. Biskop Jacob Erlandsen kunne dog i 1251 tvinge den pressede kong Abel til at overgive ham byen, og denne biskop gav i 1254 byen dens første stadsret.[13] Fem år senere, i 1259, blev byen angrebet og plyndret af den rygiske fyrst Jaromar.[14][15][16]

Efterhånden begyndte byen at vokse sig til rigets største og mest betydningsfulde, selv om den endnu ikke var blevet hovedstad. Selvom byen var den største boede der dog stadig under 5.000 indbyggere og kun nogle få hundrede mindre i byer som Ribe og Århus.[13] Placeringen midt i riget med en naturlig havn ved en vigtig søhandelsvej var ideelt. I 1419 lykkedes det endelig en dansk konge, Erik af Pommern, permanent at tage magten over byen fra kirken, og i 1443 gjorde Christoffer III byen til kongelig residensby. I 1479 blev universitetet grundlagt. København var nu landets vigtigste by.[17]

Under reformationen og Grevens Fejde stillede byens borgere sig på den tabende Christian II's side, men blev dog skånet for større repressalier, da den nye kong Christian III ville holde sig gode venner med borgerne.

Renæssance, enevælde og oplysningstid

Nyboder i dag. Oprindeligt var bygningerne røde og hvide.[18]

Christian IV fik stor betydning for København. Under ham blev byens gamle mure langs Gothersgade lagt ned og udvidet, så de gik langs den nuværende jernbanelinje mellem Nørreport og Østerport udenom det af Christian IV nyanlagte Nyboder. Københavns volde blev også udvidet med forsvarsanlæg af det nyanlagte område Christianshavn. Fra 1658-1660 under Første Karl Gustav-krig var København som sidste område i riget under dansk kontrol, men under belejring af de svenske tropper anført af Karl X Gustav. I februar 1659 forsøgte svenskerne at indtage byen ved et stormløb, men en fælles indsats fra soldater og byens borgere holdt dem tilbage. Efter det mislykkede stormløb holdt svenskerne dog byen belejret helt frem til 27. maj 1660.[19]

Ved indførelse af enevælden i 1660 under Frederik III blev København en endnu vigtigere by i Danmark, fordi det var herfra den stadigt mere centralistiske danske stat blev styret.

I 1711-1712 hærgede en af de værste pestepidemier i Københavns historie. Pesten kostede cirka 22.000 af byens omkring 60.000 indbyggere.[20] Nogle år efter gik det endnu en gang galt, da lige over en fjerdedel af byens bygninger gik op i røg ved en bybrand i 1728.

Inspireret af europæiske ideer grundlagde man i 1748 Frederiksstaden nord for Kongens Nytorv med Amalienborg som den flotteste del.[21] I sidste halvdel af det 18. århundrede oplevede København under den Florissante periode en enorm opgangstid som følge af den profitable handel med de stridende magter, England og Frankrig. Opgangsperioden sluttede dog for en tid, da først Christiansborg brændte i 1794 og siden en bybrand i 1795 hærgede den indre by, og derefter kom den britiske flåde for at afkræve Danmark sin flåde (se Slaget på Reden 1801), hvilket også skadede dele af byen. Skaderne havde dog langt fra det omfang som de skader, den landsatte britiske hær forvoldede under det engelske bombardement af byen i 1807, hvor store områder af byen brændte ned, idet det britiske militær brugte raketter. Den middelalderlige Vor Frue Kirke gik også op i flammer.[22] Det meste af Københavns indre by er præget af genopbygningerne efter brandene og bombardementet.

Fra 1807 til 1. verdenskrig

Udsigt fra Børsen mod nord (1890-1900) over Slotsholmskanalen. I baggrunden ses fra venstre Helligåndskirken, Rundetårn og Trinitatis Kirke, Sankt Nikolaj Kirke (inden spiret blev genopført) og til højre Holmens Kirke. Til venstre ses bl.a. en hestetrukken sporvogn.
Kort over København ca. 1888. Byen når kun til området lige uden for søerne, og der er stadig et stykke til Hvidovre, Lyngby og øvrige omkringliggende byer.

Bl.a. grundet statsbankerotten i 1813 var der ikke råd til at genopbygge de offentlige bygninger, der var blevet ødelagt af bombardementet, som Vor Frue Kirke og universitetet, før et godt stykke op i 1800-tallet. Da der endelig kom gang i økonomien, affødte dette en enorm udvikling. Kulturelt set kom København til at danne rammen om en af dansk histories mest givende kulturepoker, Guldalderen, som prægedes af bl.a. C.F. Hansen, Bertel Thorvaldsen og Søren Kierkegaard.[23] Herefter fulgte industrialiseringen i anden halvdel af det 19. århundrede. Efter en stor koleraepidemi i 1853 besluttede man endelig at nedlægge de gamle volde.

Det blev nu tilladt at bygge permanent, grundmuret nybyggeri uden for voldene. Denne frigivelse i kombination med en meget liberal byggelovgivning førte til et byggeboom i brokvartererne og en betydelig forøgelse af indbyggertallet. Omkring 1800 boede der cirka 100.000 mennesker i hovedstaden, og i starten af det 20. århundrede boede der næsten 500.000.

De nye bydele blev meget forskellige: Frederiksberg og Østerbro blev borgerskabets kvarterer; Nørrebro og Vesterbro blev derimod arbejdernes bydele.

Som erstatning for den gamle fæstning vedtog Estrup-regeringen fra 1886 byggeriet af det store befæstningsbyggeri, herunder Vestvolden. Det var Danmarks største arbejdsplads og er kun senere overgået af Storebæltsforbindelsen. Opførelsen af store projekter som Frihavnen (1894), Rådhuset (1905) og Hovedbanegården (1911) satte også sine spor. København var blevet en industriel storby, hjemsted for virksomheder i international målestok såsom Burmeister & Wain, Østasiatisk Kompagni og Det Store Nordiske Telegrafselskab.

Efter en svag start (Slaget på Fælleden) fik arbejderbevægelsen sit gennembrud i 1900-tallets hovedstad, hvor finansborgmesterposten i 1903 blev overtaget af fagforeningsmanden Jens Jensen.[24] I 1901 gennemførte kommunen en indlemmelse af en række sogne bl.a. Brønshøj og Valby, og i 1902 indlemmedes Sundbyernes Kommune. Kommunens areal blev dermed tredoblet og efterlod Frederiksberg som en enklave i Københavns Kommune.[25]

Fra 1. verdenskrig til i dag

Neutralitetspolitiken medførte, at København ikke blev særligt påvirket af 1. verdenskrig. De såkaldte gullaschbaroner tjente mange penge på aktiespekulation og på at eksportere kødprodukter til Tyskland. Efter 1. verdenskrig var der knaphed på de fleste ting, og en stor arbejdsløshed var medvirkende til en del uro fra især de københavnske arbejderkvarterer. I 1922 gik Landmandsbanken fallit og trak mange med i faldet.[26]

Fra 1917 havde Socialdemokratiet flertal i kommunens styrelse. Det medførte en øget offentlig forsorg, kommunalt boligbyggeri m.m. Anlæggelsen af Fælledparken og andre parker var et andet udslag af kommunens nye social- og sundhedspolitiske program, der bl.a. som følge af boligkrisen i 1908 fokuserede på at bygge boliger, der ikke var påvirket af byggespekulation. I takt med at der blev bygget på jorderne uden for Søerne, nærmede København sig omkringliggende byer som Lyngby, Herlev og Rødovre. Og efterhånden blev disse til forstæder. Af mangel på egnet jord i den indre by kom meget af byudviklingen til at foregå omkring disse byer. Denne udvikling blev også hjulpet af mere kollektiv trafik, bl.a. åbningen af S-togslinjerne fra 1934.[27]

Under 2. verdenskrig blev København ligesom resten af Danmark besat af tyske tropper. Flere bygninger blev under besættelsen ødelagt enten ved sabotage eller ved angreb fra de allierede styrker. Heriblandt kan nævnes, at Shellhuset, der var hovedkvarter for Gestapo, den 21. marts 1945 blev bombet af britiske fly. Under dette angreb blev Den Franske Skole på Frederiksberg ramt, og mange børn blev dræbt.[28] Mange industribygninger i København blev også sprængt i luften af den danske modstandsbevægelse.

Efter krigen fik den stigende bilisme en stadig større betydning for byens udvikling, og dette fik fingerplanens ideer om et København bygget op omkring den kollektive S-togstrafik til at blive lidt udvandet. Nogle forstæder voksede op væk fra S-togsnettet. I 1960'erne syntes udviklingen i Københavns Kommune at være gået nærmest i stå, mens man i forstadskommunerne byggede på livet løs. Gladsaxe Kommune under Erhard Jakobsen og Albertslund er eksempler på denne udvikling i Københavns omegnskommuner.[29]

Det indre København oplevede derimod en nedgangstid fra 1960'erne med udflytning af industri og indbyggere. Denne udvikling begyndte at vende omkring 1990. Især med byfornyelsesplanerne fra 1991 blev mange nedslidte kvarterer langsomt men sikkert eftertragtede. Med bygningen af metroen og boliger langs havnen er den indre by blevet bundet bedre sammen. Bygningen af Øresundsbron i 2000 har forbundet København med det vestlige Skåne, og byen forstærkede dermed sin status som centrum for Øresundsregionen.[30]

Eksempel på byggeri fra 2000'erne på Islands Brygge.

Boligmarkedet i byen var i perioden ca. 2002-2007 præget af en boligboble. Dette stoppede som i resten af Danmark i 2007, og markedet er i dag (2010) præget af usikkerhed omkring prisen. I starten af perioden blev det ligeledes muligt at vurdere andelsboliger efter markedspris. Dette åbnede det ellers lukkede andelsboligmarked op, og andelsboliger omsættes nu oftest i fri handel i stedet for gennem lukkede lister og nogle gange penge under bordet.[31] I bobleperioden var det populært at bosætte sig i Malmø i Sverige og arbejde i København.[32]

Mens Ungdomshuset på Jagtvej eksisterede, var især Nørrebro-området jævnligt præget af voldsomme demonstrationer, der udgik herfra. Dette kulminerede i forbindelse med nedrivningen af huset i marts 2007, men i dag (2010), hvor der er blevet lavet et nyt hus til de unge i Nordvest, er der ikke længere store demonstrationer med udgangspunkt i bevægelsen omkring Ungdomshuset.[33]

I 2008-2009 var der flere opgør mellem diverse kriminelle grupperinger, hvor unge indvandrere og rockere stod på hver sin side i det, der blev kaldt Bandekonflikten.[34]

Fremtidsplaner

Frem til omkring 2025 er der i Københavns Kommune planlagt fire større udvidelsesområder, der skal skaffe plads til 45.000 nye københavnere; Ørestad syd for Fields og ved Amager Fælled, Nordhavnen, Valby omkring Ny Ellebjerg Station og Carlsberg-grunden omkring Enghave Station skal bebygges.[35][36][37] Ligeledes er det planen at det tidligere godsbaneområde mellem Dybbølsbro station og Hovedbanegården og området omkring Kløvermarken skal bebygges, førstnævnte dog primært med erhverv, bl.a. Rigsarkivet.

Frederiksberg Kommune planlægger byggeri omkring Flintholm Station og Fasanvej Station. Derudover er fokus på bevarelse og huludfyldelse med enten nybyg eller grønne områder.[38]

En stor udfordring med de mange ekstra beboere bliver at få plads til trafikken i byen. En udbygning af metroen med en Cityring skal skabe endnu mere sammenhæng i den københavnske kollektive trafik.

Geografi

Uddybende Uddybende artikel: Københavns geografi
Hele Storkøbenhavn med motorveje (røde linjer) og tog (grå linjer).

Geografisk set ligger København på det nordøstlige Sjælland med en del af byen på øen Amager. Det vestlige København strækker sig forholdsvist fladt længere ind på Sjælland, mens man mod både nord og syd kan opleve mere kuperet terræn. I det nordvestlige København rejser sig f.eks. omkring Søborg og Høje Gladsaxe en større bakkekæde med højder op til 50 meter over havet.[39] Disse bakkede landskaber i det nordlige København gennemskæres af en del søer og Mølleåen. Pga. højden i Gladsaxe-området har man her placeret Gladsaxesenderen og Københavns vandforsyning. I den sydvestlige del af København hæver en kalkforskydning sig ved Carlsbergforkastningen.[40] De mere centrale dele af København består primært af fladere landskab, afvekslingsvis i Valby og Brønshøj med mindre hvælvede bakker. To dalsystemer følger fra nordøst til sydvest disse små bakkekæder. I den ene dal finder man søerne, i den anden finder man Damhussøen. Disse mindre dale gennemskæres af åerne Harrestrup Å og Ladegårdsåen. Amager og det meste af den indre by er fladt kystnært land.

Geologisk set hviler København ligesom det meste af Danmark på et istidspræget grundmorænelandskab, der igen hviler på en hårdere undergrund af kalksten. Visse steder i området er der blot ti meter ned til kalklaget, der under bygningen af metroen voldte betydelige problemer.[41]

Klima

København ligger i en klimazone præget af den varme golfstrømmens indflydelse. Dette medfører, at København er ca. 5 grader varmere end byens breddegrad ellers dikterer. Samtidig ligger byen også i et område, hvor atlantiske lavtryk typisk passerer forbi. Dette gør, at vejret i alle fire årstider er relativt ustabilt med skiftende perioder med regn og sol.

Klimagraf over København.[42]
Klimagraf over København.[42]

Nedbør er moderat året igennem med et lille toppunkt fra juni til august. Sne falder primært fra jul til tidligt i marts, men det bliver sjældent liggende længe. Regn i januar og februar er ligeså almindeligt som sne, og gennemsnitstemperaturen for disse to vintermåneder ligger lige omkring frysepunktet.

Foråret kan sammenlignes med det kontinentale Europa, men forsinket omkring en uge grundet det kolde omgivende havvand. På samme måde isolerer vandet om efteråret, så klimaet i København er mildere i lidt længere tid end ellers. I perioden fra midten af oktober til februar kan en eller to storme (eller endda orkaner) optræde. Storme om sommeren er sjældne.

Sommeren er som de andre årstider ofte en blanding af sydvestlige milde, blæsende og regnbringende lavtrykssystemer og perioder med stabile højtryk, der bringer solrigt og relativt varmt vejr med sig. Forekomsten af kraftige lavtryk, der f.eks. kan forårsage storme forefindes relativt sjældent. Mere sjældent er det med orkaner, men de forekommer også. I perioden omkring juli falder der gennemsnitligt mest nedbør, op til 57 mm.

Vejr for København
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks °C 2 2 5 10 15 19 20 20 17 12 7 4 11,1
Gennemsnitlig min °C −2 −2 −1 2 7 11 13 13 10 7 3 −1 5
Gennemsnitlig nedbør mm 36 24 34 35 40 45 57 55 53 47 52 47 525
Kilde (30. april 2010): World Weather Information Service[42]

Miljø og forurening

Svømmekonkurrence i kanalen omkring Christiansborg.

København er anerkendt som en af de mest miljøvenlige byer i verden.[43][44] Meget af byens miljøsucces kan tilskrives en stærk kommunalpolitik kombineret med en fornuftig national politik. I 1971 etablerede Danmark et miljøministerium og var det første land i verden til at implementere en miljølov i 1973.[45] I 2006 modtog Københavns Kommune European Environmental Management Award.[46] Prisen blev givet for en langvarig indsats inden for helhedsorienteret miljøplanlægning. Det er et mål for Københavns Kommune at reducere sin CO2 udledning med 20 % før slutningen af 2015.[47] I 2001 blev der bygget en stor offshore vindmøllefarm lige uden for den københavnske kyst på Middelgrunden, der producerer omkring 4 % af byens elektricitet.[48] Der er forslag fremme om at placere flere møller ved bl.a. Nordhavnen og Lynetten.[49]

København blev i 2009 kåret som Europas grønneste by i The Economist.[50]

Efter en stor indsats for at forbedre vandkvaliteten i havnen bl.a. med etablering af rensningsanlæg og overløbsbassiner, kan man nu svømme i havnen, og der bliver hvert år arrangeret en svømmekonkurrence i kanalen omkring Christiansborg. Ligeledes er der etableret flere havnebade i den indre havn.[51] Udover en forbedring af vandkvaliteten i havnen er der ligeledes arbejdet på at forbedre vandkvaliteten i byens søer. Gentofte Sø er en af de reneste søer i regionen, og der kan bl.a. findes sjældne orkideer i vådområdet.

Jorden i Københavns byzone er som udgangspunkt lettere forurenet. Denne forurening kan fx stamme fra bilers udstødning eller industriens udledning af røg og støv.[52] Derudover er der mange områder i København, hvor der er forurening af højere grad. Dette kan skyldes, at der har ligget forurenende virksomheder på grunden, som farverier eller benzinstationer, at der er deponeret affald eller af andre grunde.[45]

København oplever lige som andre storbyer problemer med luftforurening og larm fra biler, busser og lastbiler. Man regner med, at hvert år dør omkring 500 københavnere tidligere end ellers som følge af forurening. I 2007 viste en undersøgelse, at den femtedel af Københavns indbyggere, der boede nærmest de mest befærdede gader, havde dobbelt så stor risiko for at dø tidligere end normalt.[53] Fra 2010 er der dog etableret en miljøzone, hvor alle lastbiler skal have partikelfiltre på.[54]

Politik

Uddybende Uddybende artikel: Politik i København
Storkøbenhavns kommunale inddeling (kortet viser flere end de 18 kommuner, der har områder i København)
Københavns Rådhus.
Lyngby-Taarbæk Rådhus

Byen København styres politisk af ovenstående 18 kommuner og 2 regioner. Derudover er der samarbejder på tværs af kommuner, regioner og lande.

Kommunerne

De fleste kommuner i Københavnsområdet har socialdemokratiske borgmestre. Det gælder Københavns Kommune og størstedelen af kommunerne på Vestegnen. Kommunerne uden socialdemokratisk borgmester er Frederiksberg Kommune i den centrale del af byen, de tre nordlige kommuner Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Furesø samt Greve Kommune længst mod sydøst. Det er samtidig disse kommuner, der har den højeste disponible indkomst pr. indbygger.

Regionerne

Størstedelen af København er placeret i Region Hovedstaden, der er dannet i forbindelse med strukturreformen i 2005 af de tidligere Københavns og Frederiksborg amter. Ved regionrådsvalget i 2009 blev Socialdemokraternes Vibeke Storm Rasmussen genvalgt som regionsrådsformand.

En del af Københavns sydvestlige kvarterer ligger i Region Sjælland, hvor Venstres Kristian Ebbensgaard i 2005 blev valgt til den nye post som regionsrådsformand.

Regionernes vigtigste opgaver er sygehusområdet, herudover ejes i fællesskab Movia, det kollektive trafikselskab i Østdanmark (dog uden Bornholm). De to regioner udgør også i fællesskab en af Danmarks fire beskæftigelsesregioner. Gymnasierne, sygeplejeskolerne og tekniske skoler, AMU-centre og øvrige kortere videregående uddannelser er alle fra og med 2007 i lighed med øvrige uddannelser selvejende institutioner finansieret af staten, mens folkeskoler, daginstitutioner og plejehjem hører under de enkelte kommuner.

Politik på tværs af grænser

Kommunerne i de enkelte regioner har et samarbejde i henholdsvis Kommunekontaktråd Hovedstaden og Kommunekontaktråd Sjælland. Her samarbejdes især om de tilbud, der gives borgerne.

Fra 1974-1989 fungerede Hovedstadsrådet som et centralt planlægningsorgan for hele hovedstadsregionen og HUR fungerede med omtrent samme formål fra 2000-2006.

En del af Københavns nærmeste satellitbyer som Rudersdal og Allerød betragtes som en del af Storkøbenhavn, og det politiske arbejde på kommunalt niveau om byen København involverer derfor ofte disse kommuner. Kommunerne på den københavnske vestegn står i den forbindelse ofte samlet under Vestegnssamarbejdet og har samlede politiske udspil.[55]

Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns og Frederiksberg Kommune, Bornholms Regionskommune samt Kommunekontaktråd Hovedstaden og Sjælland deltager sammen med tilsvarende myndigheder fra Skåne i Öresundskomiteen, som er en regionalt samarbejde om at fjerne grænsehindringer ved at bo og arbejde i Øresundsregionen.[56]

Demografi

Uddybende Uddybende artikel: Københavns demografi

I København var der pr. 1. januar 2009 1,17 mio. indbyggere, hvilket udgjorde 21,2% af den samlede danske befolkning.[57] Det var først fra 1. januar 1999, at Danmarks Statistik begyndte at afgrænse København ud fra en opdeling i by/land frem for en sammenlægning af hele kommuner.

Især betegnelserne Storkøbenhavn og senere Hovedstadsområdet (i dag betegnelsen for det bymæssigt sammenhængende område omkring København), skabt før 2. verdenskrig af de store forstadsudvidelser, begyndte man først at anvende i efterkrigstiden. I disse betegnelser hørte udover København og Frederiksberg også store omegnskommuner som Gladsaxe, Gentofte, Hvidovre og Tårnby. Før den nuværende afgrænsning af byen København fra 1999 blev antallet af indbyggere i Hovedstadsområdet opgjort til 1,4 millioner.

Der tales endvidere om Region Hovedstaden, der indbefatter dele af Nordøstsjælland og Bornholm, men ikke Roskilde- og Køge-området. Regionen havde 1,65 millioner indbyggere, og må som begreb ikke forveksles med Hovedstadsregionen.

Med bygningen af Øresundsbron i 2000 blev København centrum for en ny by-region, nemlig metropolregionen kaldet Øresundsregionen. Området umiddelbart omkring Øresund, det vestlige Skåne med Malmø og Helsingborg og det østlige Sjælland har i alt cirka 2,8 millioner indbyggere, mens den samlede Øresundsregion, hvortil hele Sjælland, Lolland-Falster samt hele Skåne henregnes, har omkring 3,7 millioner indbyggere.

Københavns Kommunes godt halve million indbyggere udgør omtrent halvdelen af det samlede Københavns indbyggertal. De største af de øvrige kommuner er Frederiksberg, Gentofte og Gladsaxe, mens den mindste er Vallensbæk med 12.000. Arealmæssigt er de største kommuner København og Lyngby-Taarbæk, mens de mindste er Frederiksberg og Vallensbæk. Frederiksberg har den største befolkningstæthed i både København og Danmark.

Indbyggertal i København gennem tiderne:[note 4]

År Folketal Ny definition
1450 ca. 4-5.000
1500 ca. 10.000
1650 ca. 30.000
1700 ca. 65.000
1769 82.086
1801 100.975
1860 155.143 Frederiksberg tilføjes
År Folketal Ny definition
1880 266.466
1911 584.089
1930 771.168
1950 974.901
1970 802.391
1975 729.357
År Folketal Ny definition
1976 1.292.647 Bl.a. Brøndby, Dragør, Høje Taastrup og Lyngby-Taarbæk kommuner tilføjes
1981 1.381.882 Bl.a. Ledøje-Smørum, Ishøj, Fredensborg-Humlebæk og Solrød kommuner tilføjes
1990 1.337.114
1995 1.353.333
1999 1.069.813 Ny definition: 200m.-grænsen indføres.
2009 1.167.569

Religion

I København er den evangelisk-lutherske kristendom ligesom i resten af Danmark dominerende. Andelen af folkekirkemedlemmer er dog markant mindre i Københavns Stift end i resten af landet med 65 %.[58] Københavns Stift omfatter dog også bl.a. Bornholm og inkluderer ikke Københavns forstæder, som i stedet hører under Helsingør Stift, hvor andelen af folkekirkemedlemmer er 75 %. Udover evangelisk-luthersk kristendom er der også en mindre katolsk menighed med Sankt Ansgar Kirke som domkirke.[59]

De største religioner ud over kristendom er Islam med ca. 60.000 i kommunen[60][61] og jødedom, hvor der bor ca. 6.000 jøder i Danmark,[62] hvoraf den største del i Københavnsområdet.[63] Islam har flere moskeer rundt omkring i byen,[64] og der arbejdes på at etablere en stormoske flere steder i byen, bl.a. på Moskegrunden på den nordlige del af Amager og i nordvestkvarteret.[65] Jødedommen har en synagoge i Krystalgade og en mindre synagoge i Ole Suhrs gade.[66]

Udover ovenstående religioner er der også mindre menigheder af buddhisme, hinduisme (der har et tempel i Skovlunde[67]) og andre religiøse grupper, som Forn Siðr (Solbjerg Blotlaug).[68]

Aviser

I København udgives de dagelige morgenaviserne Berlingske, Politiken og Kristeligt Dagblad. Jyllandsposten har en redaktion i byen. Der udgives også tabloiderne Ekstrabladet og BT samt gratisaviserne Metroxpress og Urban. Derudover findes meget lokale bydelsaviser som for eksempel Vesterbro Avis.

Kultur og oplevelser

Uddybende Uddybende artikel: Kultur i København

Musik, teater og opera

Operaen set fra Skuespilhuset
Det Kongelige Teater

Det ældste og mest berømte teater i hovedstaden er det i 1748 grundlagte kongelige Teater placeret for enden af Kongens Nytorv. Teatret har siden dets grundlæggelse været den nationale scene for teater, skuespil, opera og ballet. Det er noget usædvanligt for den type bygninger, at det stadigt er muligt at høre alle fire kunstarter i samme hus. Teatret har en stor scene benævnt Gamle scene, som kan rumme ca. 1.600 tilskuere. Inden for de sidste år har opera og skuespil dog fået selvstændige bygninger. Operaen blev bygget i 2005 på Holmen over for Amalienborg og kan huse op til 1.703 tilskuere.[69] Skuespilhuset kom til i 2008 ved Kvæsthusbroen ved Nyhavn. Den Kongelige Danske Ballet kan stadig findes på Det Kongelige Teaters gamle scene. Grundlagt i 1748 er den en af de ældste ballettrupper i Europa. Den er hjemsted for Bournonvilleballetstilen

Udover de mere traditionelle tilbud som teater, opera og ballet, som Det Kongelige Teater kan byde på, findes der et væld af andre teatre, der byder på nyfortolkninger af klassiske teaterstykker samt helt nye stykker og genrer, som Folketeatret og Nørrebro Teater.

København har igennem mange år haft en stor jazzscene. Jazzen kom til København i 1960'erne, hvor amerikanske jazzmusikere som Ben Webster, Thad Jones og Dexter Gordon flyttede til byen. Musikalsk samledes de på Jazzhus Montmartre, som i 1960'erne var det europæiske centrum for den moderne jazz. Jazzklubben lukkede i 1995, men der er planer om at genåbne den i maj 2010.[70] Hvert år i juli måned fejres Copenhagen Jazz Festival, som fylder spillesteder og pladser med jazzkoncerter.

Det vigtigste sted for rytmisk musik i København er Vega på Vesterbro, som er blevet valgt til "bedste koncertsted i Europa" af det internationale musikmagasin Live[71] Pumpehuset og Den Grå Hal er ligeledes populære indendørs koncertsteder. De største indendørs koncerter bliver afholdt i Parken, hvor der er plads til op imod 55.000 tilskuere.[72]

De største udendørs koncerter arrangeres ofte i Valbyparken, herunder Grøn Koncert.

For gratis underholdning kan man gå en tur op ad Strøget, især mellem Nytorv og Højbro Plads, der sen eftermiddag og aften forvandler sig til et improviseret treringscirkus med musikere, tryllekunstnerere, jonglører og andre gadeoptrædener.

Museer

Uddybende Uddybende artikel: Museer i København
Den Hirschsprungske Samling. 2004

Som Danmarks hovedstad rummer København nogle af de vigtigste samlinger om dansk historie og kultur, men enkelte museer har også samlinger af stor international kvalitet. Nationalmuseet, der blev grundlagt i 1807, er det vigtigste museum i Danmark for kultur- og historieminder. Museet rummer bl.a. et væld af oldtidsfund med uvurderlige genstande som f.eks. Solvognen. Ny Carlsberg Glyptotek fremviser ligeledes en bred samling af genstande fra forhistorisk tid til i dag. Museet har bl.a. en stor samling mumier og et stykke fra Parthenonfrisen, der er af international kvalitet.

Statens Museum for Kunst er landets største kunstmuseum med store samlinger og ofte udstillinger med nyere kunst. Thorvaldsens Museum fra 1848 med Bertel Thorvaldsens mange figurer var byens første egentlige kunstmuseum. Den Hirschsprungske samling rummer mest malerier fra Guldalderen og af skagensmalerne. Den moderne kunst fremvises primært i Arken i Ishøj og Louisiana i Humlebæk nord for København.

Davids Samling er genåbnet i 2009 og rummer udover dansk kunst og kunsthåndværk en af de ti væsentligste samlinger af islamisk kunst i den vestlige verden. Tøjhusmuseet fra 1838 rummer en enorm samling af krigsmateriel fra middelalderen og frem til nyere tid.

De naturhistoriske museer er repræsenteret med Botanisk Have, Geologisk Museum og Zoologisk Museum. De tre museer er planlagt samlet på én adresse ved Botanisk have i 2012 som et nationalt naturhistorisk museum.

København rummer også mere specialiserede museer som Arbejdermuseet, Frihedsmuseet, Københavns Bymuseum, Storm P Museet og ToldSkat Museet.

Parker, skove, søer og strande

København har en række parker, hvor de to største er Valbyparken og Fælledparken på hhv. 64 og 58 ha. Valbyparken lægger bl.a. plæne til Grøn Koncert. Fælledparken på Østerbro er blandt de mest besøgte attraktioner i Danmark med flere millioner besøgende om året. Den tredjestørste park i København er Frederiksberg Have (32 ha) i den vestlige del af byen. Her kan man bl.a. nyde udsigten til Norman Fosters elefanthus i Zoologisk Have, som optager den vestlige del af haven.

Søen i Ørstedsparken.

En anden meget populær park er Kongens Have i det centrale København med Rosenborg Slot. Parken har været åben for publikum siden starten af 1700-tallet.[73] Centralt i byen langs de tidligere volde findes en række parker, hvoraf Tivoli er den mest kendte.

Noget særligt for København er, at flere kirkegårde ligeledes har en dobbeltfunktion som parker, dog kun for stille aktiviteter.[74] Assistens Kirkegård, hvor H.C. Andersen blandt andet ligger begravet, er et vigtigt grønt åndehul for Indre Nørrebro.[75] Det er officiel politik i København, at alle indbyggere i 2015 skal kunne nå en park eller strand til fods på mindre end 15 minutter.[76] [77][78]

København har udover parker også en række skove, herunder Vestskoven (15 km²)[79] i den vestlige del og Hareskoven (9 km²)[80] i den nordvestlige del. Dyrehaven (11 km²) ligger i den nordlige del og indeholder både skov, slette og en golfbane.

Lige vest for ringen af parker fra de gamle volde findes Københavns Indre Søer. Af andre markante søer findes Damhussøen i den vestlige del af byen og bl.a. Utterslev Mose og Bagsværd Sø i den nordlige del.

København har en række sandstrande. Den største er Amager Strandpark, der åbnede i 2005, som inkluderer en 2 km lang kunstig ø og totalt 4,6 km sandstrand.[81] Derudover findes bl.a. strande ved Bellevue og Charlottenlund langs nordkysten og Brøndby langs sydkysten. Strandene er suppleret af flere havnebade langs havnefronten. Det første og mest populære af disse er placeret ved Islands Brygge.[82]

Medier

Mange danske medieselskaber har deres hovedsæde i København. På fjernsynssiden samlede DR sine aktiviteter i et nyt hovedkontor, DR Byen i Ørestaden i 2006 og 2007. På samme måde samlede det Odense-baserede TV 2 sine københavnske aktiviteter i et moderne mediehus på Teglholmen.[83] To af de tre store landsdækkende aviser Politiken og Berlingske Tidende samt de to store tabloidaviser Ekstra Bladet og B.T. har hovedkontor i København. Andre vigtige medievirksomheder inkluderer Aller Media, som er den største udgiver af ugentlige og månedlige magasiner i Skandinavien, Egmont, som bl.a. står bag Nordisk Film, og Gyldendal, den største danske bogudgiver.

København har ligeledes en relativ stor film- og tvindustri. Filmbyen, der ligger på en nedlagt militærbase i forstaden Hvidovre, huser adskillige filmselskaber og studier. Blandt filmselskaberne er Zentropa med filminstruktøren Lars von Trier som medejer. Selskabet står bag adskillige internationale filmproduktioner, og var en af grundlæggerne af dogmebevægelsen. Historisk var København, og især selskabet Nordisk Film, i 1910'erne og 1920'erne centrum for filmindustrien i Nordeuropa med hundredvis af årlige filmproduktioner.

Restauranter og caféer

Pølsevogn ved Nyhavn.

Den største koncentration af cafeer er i Indre By, Østerbro og Vesterbro. Den første københavnske cafe åbnede i 1831Hotel D’Angleterre, men det var først med åbningen af Café Sommersko i 1976, at cafekulturen for alvor kom til København, og der er nu over 300 cafeer spredt over hele byen.

Det københavnske natteliv er centreret omkring Indre by, Nørrebro og Vesterbro, bl.a. Laurits Betjent, Nasa, K3 (tidligere Pan), Rust og Vega.

Inden for det seneste årti har København for alvor markeret sig med restauranter, der kan måle sig blandt de bedste. Mest fremtrædende er Noma, med 2 stjerner i Michelin-guiden 2007-2010, som derudover er blevet udnævnt som den bedste restaurant i verden.[84] Udover Noma har København 11 restauranter, der har fået én stjerne i Michelinguiden 2010.[85][86] Med 13 stjerner er København den by i Norden med flest stjerner, hvilket har været tilfældet i en årrække.[87][88][85]

Pølsevognen har traditionelt været det foretrukne spisested for den lille sult, men udfordres nu af burgerbarer, pizzeriaer, shawarma- og sushi-barer og lignende.[89] Smørrebrødsrestauranter er en anden type frokostbeværtning, som er kendetegnende for København.

København er den hovedstad i verden, hvor økologisk mad har den største markedsandel. Et ud af ti indkøb er økologisk i København.[90] Københavns Kommunes indkøb af økologisk mad ligger på 45 %, men målet er, at der udelukkende skal serveres økologisk mad i 90 % af kommunens plejehjem og institutioner i 2015.[90]

Sport

København repræsenterer en lang række sportsgrene og er i Danmark ofte førende på området. Det største danske stadion Parken, som ligger på Østerbro, er både hjemmebane for det danske fodboldlandshold og fodboldklubben F.C. København. F.C. København, med hjemmebane i Parken, har i en årrække været meget dominerende i den danske Superliga med 7 mesterskaber siden 2000. Derudover er København bl.a. hjemby for fodboldklubberne Brøndby IF AB, B.93, Frem og Fremad Amager.

Parken

Inden for håndbold er AG Håndbold det største københavnske hold. De har dog udelukkende et herrehold tilknyttet håndboldligaen.

Inden for atletik er det især klubben Sparta, der har gjort sig bemærket. Copenhagen Athletics Games afholdtes i perioden 2005-2007, og før det afholdtes Copenhagen Games. Begge stræbte efter at vise atletik i verdensklasse.

København har en lang tradition for roning og har leveret flere landsholdsroere. DSR, som er Danmarks største roklub, og Kvik, der begge ligger i Svanemøllebugten, har hvert år siden 1895 roet den traditionsrige svanemøllematch.[91] Derudover findes en række andre klubber bl.a. Københavns Roklub og Bagsværd Roklub.[92]

København kan vise en række golfbaner, bl.a. København Golf klub (v. Eremitagen) og Royal Golf Center (v. Ørestad). Royal Golf Center er blevet anlagt med henblik på at kunne afholde PGA-turneringer.

I Københavns Kommune er der blevet lagt planer om at gøre København til vært for fremtidige internationale sportsbegivenheder.[93] Man overvejer også at søge om at få Sommer-OL 2024 til byen. Desuden var København i 2009 vært for World Outgames, som er en international sportsbegivenhed for homoseksuelle.[94]

Venskabsbyer

Venskabsbyer er i Danmark på kommunalt niveau. Københavns Kommune har valgt ikke at have nogen venskabsbyer. De fleste af nabokommunerne har dog valgt at have venskabsbyer.[95] Der er derfor alligevel omkring 85 udenlandske byer, som på den måde har en del af København som venskabsby.

Uddannelse i København

Uddybende Uddybende artikel: Uddannelse i København
IT-Universitetet i København i Ørestad.

Ud over folkeskoler og gymnasier har en del af landets højere uddannelsesinstitutioner til huse i København. Københavns Universitet er Danmarks ældste universitet og samtidig med på listen over verdens 100 bedste universiteter. Det blev indviet i 1479, og universitetets ældste bygninger ligger på Frue Plads, hvor Københavns ældste hus ligger i universitetsgården.[96] I 2007 blev den tidligere Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole på Frederiksberg og Danmarks Farmaceutiske Universitet fusioneret med Københavns Universitet, som nu har 5.500 forskere og næsten 40.000 studerende.[97]

Copenhagen Business School, der tidligere blev kaldt Handelshøjskolen i København, har til huse i fire moderne bygninger på Frederiksberg.[98] Skolen har ca. 16.000 studerende og 500 fastansatte forskere.[99] IT-Universitetet i København, blev oprettet i 1999 som en del af CBS, men er fra 2003 et selvstændigt universitet, der dog stadig samarbejder med CBS. Der går mere end 1.500 studerende på universitet, hvor man kan uddanne sig til cand.it.

Ingeniøruddannelserne er samlet på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Udover den primære lokalitet i Lyngby har DTU ligeledes afdelinger i bl.a. Helsingør og Risø. Samlet har institutionen ca. 7.000 studerende.

Holmen ligger en campus med flere institutioner med kunstneriske og kreative fag. Det drejer sig bl.a. Statens Teaterskole, Den Danske Filmskole og Kunstakademiets_Arkitektskole. Øvrige kreative fag kan fx studeres på Danmarks Designskole og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.[100]

Der findes to professionshøjskoler og et erhvervsakademi i København, der har uddannelser som lærer, sygeplejerske, byggeri, design, ledelse mm. Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol har begge ca. 10.000 studerende, mens KEA (Københavns Erhvervsakademi) har ca. 3.000 studerende.[101][102]

Danmarks Biblioteksskole uddanner primært bibliotekarer og har omkring 1.000 studerende, hvoraf de 800 er i København.[103]

Økonomi

Hovedstadsområdet er som landets største byområde et naturligt økonomisk kraftcenter for landet, men også for det sydlige Sverige spiller byområdet en vigtig økonomisk rolle, til trods at selve Københavns lave placering som nr. 83 ud af 96 i Dansk Industris index over erhversklima[104]. Med en placering som nr. 6 over verdens rigeste byer havde Københavns indbyggere i 2008 en af verdens højeste gennemsnitsindkomster, hvilket også er langt over gennemsnittet for resten af landet[105] Samtidig er København dog også en af de dyreste byer at bo i.[106][107].

Tidligere var København præget af en række store industrielle virksomheder som Burmeister & Wain og Dansk Sojakagefabrik. København var ligeledes udgangspunkt for C.F. Tietgens omfattende netværk af virksomheder (Privatbanken, Det Store Nordiske Telegrafselskab, De Danske Spritfabrikker m.fl.).[108] Fra anden verdenskrigs afslutning er den tunge industri flyttet uden for byen eller helt ud af landet, og København er i højere grad blevet en vidensby.

Danske Bank hovedsæde.

Politisk set er det meste af centraladministrationen placeret i København, hvor de fleste ministerier har kontorer på eller i området omkring Slotsholmen. Ligeledes er de fleste styrelser placeret i Københavnsområdet, hvilket alt i alt giver en lang række videnstunge job.

Københavnsområdet er hjemsted for en håndfuld stærke forretningsklynger inden for områderne biotek, cleantech, IT og shipping. Klyngerne inden for biotech og cleantech har mange overlap, inden for f.eks. biomasseproduktion. Begge klynger støttes af klyngeorganisationer til vækst og fremme af industrierne. Inden for biotech er klyngeorganisationen Medicon Valley og inden for cleantech/miljøteknologi er det den nystiftede Copenhagen Cleantech Cluster. Klynger har fået et større fokus fra regionalpolitisk side, da klynger som cleantech-klyngen dækker over mere end 350 virksomheder og ca. 30.000 arbejdspladser.

Flere af de største danske virksomheder har hovedsæder i byområdet; specielt virksomheder inden for den farmaceutiske industri (Novo Nordisk, Lundbeck, Ferring m.fl.) og skibsfart (A.P. Møller-Mærsk, Torm, D/S Norden, J. Lauritzen[109]) er vigtige for områdets økonomi. Ligeledes præger flere store finansielle koncerner sammen med Nationalbanken det centrale København herunder Danske Bank, Nordea Bank Danmark og Nykredit. Carlsberg, ISS og Skandinavisk Tobakskompagni er andre store selskaber, der har hovedsæde i Københavnsområdet.

Arkitektur og byplanlægning

Uddybende Uddybende artikel: Arkitektur i København
Børsen
Ørestad er en gennemplanlagt bydel

København er berømt for at have balance mellem ny og gammel arkitektur og en homogen bygningsmasse i 5-6 etagers højde. I 2008 vedtog Borgerrepræsentationen, at Indre By skal friholdes for højhuse. Således fremstår store dele af Indre By ganske velbevaret på trods af historiske bybrande og bombardementer, selv om mange af de berømte tårne og spir er af nyere dato. Store bybrande har dog betydet, at der ikke er ret mange bygninger ældre end 1728 tilbage. Modsat fx Stockholm er København præget af punktvise fornyelser af bygningsmassen frem for voldsomme rydninger af større kvarterer. Samtidig har økonomien ofte lagt bånd på de mest ambitiøse projekter, hvorfor knopskydningsløsninger som ved Statens Museum for Kunst er udbredt. Store dele af Indre By er underlagt bygningsfredning.

Nogle af de ældste bygninger i indre by er Sankt Petri Kirke fra 1400-tallet og Konsistoriehuset fra ca. 1420. Christian 4. indtager en særlig plads i byens historie. Ikke blot fordoblede han byens areal og anlagde Christianshavn og Nyboder, men han var også hovedstadens første byplanlægger. Af alle kongens mange pragtbyggerier fremstår Børsen (1619-25) i nederlandsk renæssancestil som et enestående bygningsværk i europæisk arkitektur. Barokkens København er ligeledes repræsenteret med det berømte snoede trappespirVor Frelsers Kirkes tårn.

Den nye bydel Frederiksstaden, som blev igangsat i 1749, blev et triumftog for rokokostilen. Centralt blev der anlagt en stor plads, Amalienborg Slotsplads med fire adelspalæer, der omkranser Rytterstatuen af Frederik 5..

Klosterstræde 24. Bygget ca. 1820 med karakteristisk afskåret hjørne.

Efter byens brand 1795 og englændernes bombardement 1807 skulle store dele af byen genopføres. Det blev til huse, med afskårne hjørner, for at brandstigerne kunne komme omkring hjørnerne.[110] Det meste af Indre By præges af denne arkitektur.

Voldenes fald (1856) blev startskuddet på en utøjlet tid, hvor nye kvarterer hastigt skød op. I brokvartererne og på Gammelholm opstod en afgrundsdyb forskel på de dekorerede facader mod gaden og de mørke baggårde og små lejligheder.

En af 1900-tallets største arkitekter Arne Jacobsen introducerede modernismen i Danmark og prægede byen med bl.a. Royal Hotel (1960) og Nationalbanken (1978).

Efterkrigstidens planlægning af hovedstadsområdet blev understøttet af Fingerplanen (1947). Fingerplanen fastlagde, at den bymæssige fortætning fremover primært skulle koncentreres i korridorer langs S-banenettet, mens mellemrummene skulle friholdes til grønne områder.

1970'erne og 1980'erne var præget af international modularkitektur uden særpræg samt en byggeiver, der hovedsagelig var koncentreret omkring forstadskommunerne, oftest i form af elementbyggeri i beton. I de centrale dele af København var der i perioden mest fokus på bysaneringer, denne gang rettet mod de kummerlige baggårdskarreer i brokvartererne.

I begyndelsen af 1990'erne var Københavns Kommune i krise, men der var dog overskud til at igangsætte store bevarende byfornyelsesprojekter på Vesterbro og på Amagerbro. Anlæggelsen af Ørestad skulle være med til at trække hovedstaden op af hængedyndet.

Mod slutningen af århundredet begyndte en reel opblomstring i arkitekturen med tilbygningerne til Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Bibliotek. Derefter fulgte markante bygninger som Operaen, Skuespilhuset og Tietgenkollegium i Ørestad Nord.

Højhuse og tårne

Herlev Hospital

København har længe været en tætbebygget, men ikke særlig høj by. Dette skyldes bl.a. en stor respekt for byens historiske tårne, samt meget strenge lokalplaner. I de sidste 100 år har den generelle maksimale bygningshøjde været ca. 25 meter. Dette har medført, at de højeste bygninger i indre by til dato er tårne og spirKøbenhavns Rådhus, Christiansborg og kirker, Vor Frelsers Kirke samt Kunsthallen Nikolaj.

Medregnet hele København er de højeste bygninger Herlev Hospital på 120 m og tårnet på Christiansborg på 106 m. Den højeste menneskeskabte bygning i København er dog Gladsaxesenderen på 220 meter. Toppen er Gladsaxesenderen er ligeledes inkl. 47 m. naturlig højde og i alt 267 m. det tredjehøjeste punkt i Danmark efter to andre sendemaster.

Infrastruktur og transport

Transport

Uddybende Uddybende artikel: Transport i København

I 1947 blev Fingerplanen udarbejdet. Selvom den aldrig er blevet vedtaget i et officielt forum, har den haft stor betydning for København. Sportrafikken fra centrum foregår således i dag ud af de fem fingre samt i en nyere finger over Amager og Øresund til Sverige. Denne finger skaber også forbindelse til Københavns Lufthavn. Også flere af de store indfaldsveje følger fingrene. Til forskel for sportrafikken er der flere ringveje, som skaber forbindelse mellem de ydre områder af byen. Bl.a. Høje-Taastrup Kommune har sammen med de øvrige kommuner i Vestegnssamarbejdet planlagt trafik, boliger og grønne områder i overensstemmelse med Fingerplanens visioner.[111]

Gang

I centrum af København foregår meget transport i gang, og op imod 80 procent af den samlede færdsel i bymidten foregår til fods.[112] Langt de fleste københavnske veje har fortove langs vejsiderne. I store træk er det kun motorvejene, der ikke har fortove. Dette gør, at det er muligt relativt sikkert at bevæge sig rundt til fods. Der er ligeledes installeret mange fodgængerfelter, hvoraf de fleste findes ved lyskryds.

København har en del gågader, hvor det ikke er tilladt at køre bil. Gågader findes kun i det indre København, hvoraf den mest kendte er Strøget. Ligeledes findes der en del gader omkring strøget, der også har gågadestatus.[112]

Cyklisme

I København cykler 37 % af indbyggerne (2008) til arbejde eller uddannelse hver dag.[113]

Et kendetegn ved København er de mange cykelstier, der ofte gør cyklen til et mere hensigtsmæssigt transportmiddel. Københavns Kommune har en strategi om at gøre København til verdens bedste cykelby. Et af målene er, at 50 % af københavnerne skal tage cyklen på arbejde eller til uddannelse i 2015.[114] Som en del af denne strategi er Nørrebrogade blevet delvist lukket for biler

København blev i 2008 kåret til den mest cykelvenlige by af det amerikanske onlinesite Treehugger.com.[115]

Bilisme og parkering

Den indre by er trafikalt præget af middelalderbyens vejplanlægning, hvorfor bil- og buskørsel er svært. Vitalt for biltrafikken er systemet af ringveje i København. Som omkransning af brokvartererne løber Ring 2 og længere ude Ring 3. I mellem disse ringveje er motorvejen Motorring 3. Endnu længere ude er Motorring 4.

Uden for søerne og på Amager er det stadig de gamle landeveje, der er de vigtigste. Herunder hører Vesterbrogade, Nørrebrogade, Østerbrogade og Amagerbrogade. De større indfaldsveje er Lyngbymotorvejen, Hillerødmotorvejen, Frederikssundmotorvejen, Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen. Indfaldsvejene bruges i stor stil af pendlere til at komme til og fra arbejde.[116]

De fleste steder i København er der gratis parkering. Dette gælder dog ikke for de indre bydele, hvor man som udgangspunkt skal betale for parkering. Uden for betalingsområder er der ligeledes områder, hvor der er tidsbegrænsning på parkering. Beboere i Københavns Kommune kan købe en beboerparkeringslicens, der gælder for det nærmeste område.[117][118]

Kollektiv transport

Sportrafik i København

Den gamle betegnelse for "Hovedstadsområdet" virker stadig som et zoneindelt lokaltrafikområde med fælles billetsystem og betjenes af en kombination af busser, metro, S-tog og regionaltog samt i periferien af området lokalbaner. S-togene bruges på korte strækninger i den indre by, men fungerer også som tilbringere fra forstæderne og til transport i og mellem disse. Den samlede offentlige transport i hovedstandsområdet er blevet anslået til 3,5 mia. personkilometer i 2006, hvoraf 33 % med S-tog, 33 % med regional- og fjerntog samt 25 % med bus.[119]

I modsætning til en række andre storbyer er de forskellige trafikarter trods fælles takstsystem underlagt hver deres selskab. Busserne hører under Movia, metro under Metroselskabet, S-tog under DSB S-tog, regional- og fjerntog under DSB og lokalbaner under Hovedstadens Lokalbaner.

Lufthavne

Københavns Lufthavn i Kastrup er Skandinaviens største med cirka 21 millioner passagerer om året. Den betjener ud over indbyggerne på Sjælland også indbyggere i Skåne og det øvrige Sydsverige, der med tog over Øresundsbroen let kan komme direkte til lufthavnen. Kastrup har en indenrigs- og to udenrigsterminaler. I 2009 startede byggeriet af en ny terminal "CPH GO" (tidl. Swift). Kastrup Lufthavn er forbundet med resten af København med bus, tog og metro.

Omkring København findes ligeledes Roskilde, som fungerer primært som lufthavn for taxifly, privatfly og skoleflyvning, og Grønholt Flyveplads, som dog er en privat flyveplads med meget begrænset trafik.

Havne

Københavns Havn har været vigtig for byen siden dens grundlæggelse. Havnen er løbende blevet udbygget og dækker i dag et stort areal mellem Svanemøllebugten og Sjællandsbroen. De sidste årtier er de centrale og sydlige dele af havnen dog blevet omdannet til bolig- og erhvervsformål. Havneaktiviteter foregår derfor fortrinsvis i Nordhavnen, Langelinie og ved Prøvestenen.

Selskabet bag havnen er i dag fusioneret med Malmö Havn og driver de to havne under navnet Copenhagen Malmö Port.

Fra København er der færgeforbindelse til Oslo (Norge) og Swinoujscie (Polen).[120]

København Havn anløbes af 250-300 krydstogtskibe hvert år, og havnen en af de største anløbshavne for disse i Nordeuropa. Havnen (og byen) er ligeledes flere gange kåret som den bedste anløbshavn for krydstogtskibe i Europa og verden.[121][122]

Der er lystbådehavne ved Svanemøllehavnen, Prøvestenen og flere andre steder. Lystbådehavnen ved Svanemøllehavnen er Danmarks største med plads til 1.170 både.

Forsyning og bortskaffelse

Københavns har stabile leverancer af vand, el, telefoni og andre leverancer, som sikrer at byen kan fungere. Vand bliver leveret af lokale vandværker som pumper grundvand op fra undergrunden. Grundet den store koncentration af mennesker har man de senere år dog talt om, at der kan opstå udfordringer med at sikre lokalt produceret grundvand. Der er derfor blevet eksperimenteret med at blande overfladevand i det almindelige grundvand. Det er Københavns Energi, der står for levering af drikkevand til det meste af København.[123] El, telefoni mv. leveres som udgangspunkt af store leverandører som DONG og TDC, men der er også mindre selskaber, der bidrager.

København har de senere årtier skabt gode muligheder for at affaldsprodukter fra produktion og husholdninger kan skaffes af vejen med etablering af forbrændingsanlæg og rensningsanlæg. De mere specialiserede og farlige affald håndteres som i de andre danske kommuner af Kommunekemi.

Boligerne i Københavns Kommune opvarmes i høj grad af fjernvarme, som leveres af Københavns Energi via et net af fjernvarmerør[124] I store dele af byen er det muligt, at få gas via byens distributionsnet. Denne bygas bruges i områder med fjernvarme primært til bl.a. madlavning, men i områder uden fjernvarme også til opvarmning af boliger og vand. Det er også Københavns Energi, der står for distributionen af gas i det meste af byen, ligesom de tager sig af kloaknettet.

Selskabet R98 stod for renovationen i Københavns og Frederiksberg Kommune, men fra marts 2010 er dette blevet overtaget af private vognmænd.[125]

Hospitaler og ambulancetjeneste

Det største hospital i København - og Danmark - er Rigshospitalet,[126] som ligger på Østerbro ved Fælledparken. Hospitalet er i stand til at behandle stort set alle typer patienter og har ofte den største ekspertise inden for et givet fagområde. Hvidovre Hospital er også et af de største hospitaler og har bl.a. den største fødselsafdeling. Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital er blandt de andre store offentlige hospitaler i København. Udover de offentlige hospitaler er der ligeledes en række privathospitaler, som typisk henvender sig til bestemte patientgrupper bl.a. Herlev Privathospital og Københavns Privathospital.

Ansvaret for ambulancetjenesten i København ligger hos Region Hovedstaden, som har udliciteret opgaven til primært Falck. Københavns Brandvæsen dækker Københavns centrum og den nordlige del af Københavns Kommune, mens Frederiksberg Brandvæsen varetager kørslen på Frederiksberg og i Vanløse.[127]

Politi og redningsberedskab

For Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner varetages politiopgaverne af Københavns Politi. De har hovedsæde på Politigården tæt ved Hovedbanegården. Politiopgaverne i de øvrige kommuner varetages for de vestlige forstæder af Københavns Vestegns Politi med hovedsæde i Albertslund og for de nordlige forstæder af Nordsjællands Politi med hovedsæde i Helsingør.

Redningsberedskabet er et kommunalt ansvarsområde, men opgaven kan sendes i udbud, og derfor udfører en privat entreprenør mange steder opgaven. De forskellige kommuner, der udgør København har valgt forskellige løsninger. Inde i byen (Københavns og Frederiksberg kommuner), på Amager, samt mod vest har man kommunalt ejede brandvæsener, mens Falck varetager opgaven i de øvrige kommuner rundt om København.

Berømte københavnere

Referencer

Noter
  1. ^ Bør ikke forveksles med den nyere Region Hovedstaden eller Hovedstadsområdet.
  2. ^ Fra sydvest mod nordøst ligger Sjællandsbroen, Bryggebroen (gangbro), Langebro og Knippelsbro. Metroen føres via en tunnel under havneløbet. Derudover er Sjælland og Amager forbundet med motorvej via Kalvebodbroerne.
  3. ^ Forveksling mellem kommune, by og region ses jævnligt ved opgørelser af indbyggertal i både ind- og udland og kan give anledning til misvisende sammenligninger. I tilfældet København skal man holde sig for øje, at København som den eneste by i Danmark omfatter et større område end den kommune, der bærer byens navn. Således ligger Rødovre og Gladsaxe begge i byen København, men uden at indgå i Københavns Kommune.
  4. ^ Frem til 1840 er kilden: wwww.kk.dk - Folketal i København 1801-2009. Fra 1850 til 1921 er kilden: Statistik Årbog 2006, Befolkning og valg, tabel 12. Fra 1930 til 1975 er kilden: Statistikbanken, Tabel FT: Folketal efter hovedlandsdele. Fra 1976 til 1995 er kilden: Statistikbanken, tabel BEF4A: Folketal pr. 1. januar fordelt på byer. For 1999 og frem er kilden: Byopgørelsen for de enkelte år
Referencer
  1. ^ Nyt fra Danmarks Statistik - Byopgørelsen 1. januar 2010
  2. ^ Folketal og boliger i bydele og roder samt folketal i skoledistrikter 1. januar 2011
  3. ^ Befolkning — Site
  4. ^ www.eremit.dk Om Københavns navn
  5. ^ Carlsberg Byen - Vidste du
  6. ^ www.tekno.dk Nordens Paris
  7. ^ Kort & Matrikelstyrelsen - Hvornår er en by en by og hvornår ikke?
  8. ^ Kort & Matrikelstyrelsen - Autoriserede stednavne i Danmark
  9. ^ avisen.dk, 22. september 2007 - København er langt ældre end vi troede
  10. ^ Engsig 2002, s. 9.
  11. ^ www.visitcopenhagen.dk Om Københavns betydning i middelalderen - Hentet 8. august 2010
  12. ^ www.eremit.dk Kjøbenhavn i Middelalderen 1.3
  13. ^ a b byhistorie.inet-designer.dk Om København i Vikingetid og middelalder - Hentet 8. august 2010
  14. ^ www.eremit.dk Kjøbenhavn i Middelalderen 2.1
  15. ^ www.cofman.com Om Jarmers tårn - hentet 2010-08-06
  16. ^ www.kobenhavnshistorie.dk Om Jarmers tårn - hentet 2010-08-06
  17. ^ www.tidsskrift.dk Handel i København - historie
  18. ^ www.dengang.dk pdf om Nyboders historie
  19. ^ www.sydsverige.dk Om Karl Gustav-krigene
  20. ^ www.roskildehistorie.dk Pest 1711
  21. ^ www.dac.dk Frederiksstaden som kanonværk
  22. ^ www.orlogsmuseet.dk Om englandskrigene
  23. ^ www.guldalder.dk Om Guldalderen
  24. ^ www.arbejdermuseet.dk Om Jens Jensen
  25. ^ www.im.dk Om udvidelsen af Københavns Kommune i 1901-1902
  26. ^ www.fredsakademiet.dk Om gullaschbaroner og Landmandsbankens krak
  27. ^ myldretid.dk Om s-tog
  28. ^ www.shell.com Om bombningen af Shell-huset
  29. ^ www.kulturarv.dk Om Albertslund i 1960'erne
  30. ^ www.oresundsregionen.org Om Øresundsregionen
  31. ^ www.de.dk Dansk Ejendomsmæglerforening (Jens Lunde) om andelsboliger
  32. ^ www.nykredit.dk Om antal danske flytninger til Malmø
  33. ^ politiken.dk Om Ungdomshuset på Dortheavej
  34. ^ www.berlingske.dk Om bandekonflikten
  35. ^ Havnen centrum igen
  36. ^ Infrastrukturkommissionen, januar 2008 - Danmarks Transportpolitik 2030, s. 281 - ISBN 978-87-91511-83-7
  37. ^ politiken.dk, 18. marts 2008 - Her skal kranerne danse
  38. ^ www.frederiksberg.dk Kommunplanstrategi 2008 - Frederiksberg Kommune
  39. ^ www.kms.dk
  40. ^ geocenter.dk Om Carlsbergforkastningen
  41. ^ ing.dk Om kalk i Københavns undergrund og metrobyggeri
  42. ^ a b "(engelsk) Weather Information for Copenhagen". World Weather Information Service. Hentet 30. november 2009.
  43. ^ "15 green cities". grist - København nr. 6 i verden. Hentet 2009-01-05.
  44. ^ blog.ratestogo.com København nr. 12 i verden
  45. ^ a b www.dr.dk Forureningens historie - jord DR.
  46. ^ "Copenhagen Receives European Environmental Award". grist. Hentet 2009-01-05.
  47. ^ "København får ny miljørigtig belysning". Københavns Kommune. Hentet 2009-01-05.
  48. ^ "Environmental Capital of Europe". Copenhagen, Environmental Capital of Europe. Arkiveret fra originalen 2007-07-06. Hentet 2009-01-05.
  49. ^ www.kk.dk Borgerrepræsentationsmøde i Københavns Kommune om nye vindmølleområder
  50. ^ "København er Europas grønneste by". berlingske.dk. 8. december 2009.
  51. ^ "Copenhagen: From sewer to harbour bath". Sustainable Cities. Hentet 2009-01-05.
  52. ^ www.mst.dk - Om lettere forurenet jord
  53. ^ politiken.dk, 9. september 2007 - Luften i København giver kræftrisiko
  54. ^ www.dr.dk DR om partikelfiltre i København
  55. ^ vestegnssamarbejdet.dk
  56. ^ www.oresundskomiteen.dk - Om Öresundskomiteen
  57. ^ www.dst.dk, 6. april 2009 - Nyt fra Danmarks Statistik, Byopgørelse 1. januar 2009
  58. ^ www.km.dk Folkekirkens medlemstal - Kirkestatistik Kirkeministeriet
  59. ^ www.katolsk.dk Om Katolicisme i Danmark
  60. ^ kulturkloeften.dk København har 60.000 muslimer
  61. ^ kulturkloeften.dk Islam i Danmark IV
  62. ^ www.teo.au.dk Jødedom i Danmark I
  63. ^ www.religion.dk Jødedom i Danmark II
  64. ^ www.teo.au.dk Islam i Danmark
  65. ^ ekstrabladet.dk Stormoske i nordvestkvarteret
  66. ^ www.teo.au.dk Jødedom i Danmark
  67. ^ www.teo.au.dk Hinduisme i Danmark
  68. ^ www.teo.au.dk Øvrige religioner i Danmark
  69. ^ www.kglteater.dk Det Kongelige Teater om Operaens store scene
  70. ^ www.dr.dk DR om genåbningen af Jazzhus Montmartre
  71. ^ "VEGA". Wonderfull Copenhagen. Hentet 2009-01-09.
  72. ^ gaffa.dk Parken med 55.000 tilskuere
  73. ^ www.aok.dk AOK om Kongens Have
  74. ^ "København får mere liv på kirkegårdene". Politiken. Hentet 2009-01-05.
  75. ^ "Guide: Gå på opdagelse i de dødes haver". Politiken. Hentet 2009-01-05.
  76. ^ "En grøn og blå storby". Københavns Kommune. Hentet 2009-01-05.
  77. ^ "Superkilen by Bjarke Ingels Group". Dezeen. Hentet 2009-01-05.
  78. ^ ""1001 Træ", Nordvest". Københavns Kommune. Hentet 2009-01-05.
  79. ^ www.skovognatur.dk Om Vestskoven
  80. ^ skovtur.e-museum.dk Om Hareskoven
  81. ^ "Hot spot på Amager Strandpark". gomotion.dk. Hentet 2009-01-14.
  82. ^ Havnebadet ved Islands Brygge, e-architect
  83. ^ "TV2 samles på Teglholmen". Berlingske Tidende. Hentet 2009-01-10.
  84. ^ Wallberg, Filip (2010). "Noma: Verdens bedste restaurant". EB - Ekstra Bladet. s. 5. Hentet 2010-04-30. {{cite news}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  85. ^ a b www.aok.dk AOK om Michelinstjerner 2010
  86. ^ www.aok.dk, 16. marts 2010 - [http://www.aok.dk/restauranter-cafeer/artikel/michelin-2010-fiskebaren-blev-overrasket Michelin 2010: Fiskebaren blev overrasket
  87. ^ AOK om Michelinstjerner 2008
  88. ^ AOK om Michelinstjerner 2009
  89. ^ ibyen.dk/restauranter
  90. ^ a b "World-champinions in organic food". Copenhagen Capacity. Hentet 2009-01-05.
  91. ^ DSRs historie
  92. ^ DFfR Københavnskredsen: Kredsens klubber
  93. ^ København som Nordeuropas Oplevelsesmetropol
  94. ^ København forbereder sig på World Outgames i 2009
  95. ^ www.kl.dk Oversigt over venskabsbyer fra KL (pr 31/5-2009)
  96. ^ www.ku.dk - - Besøg Universitetet
  97. ^ www.ku.dk - Forskning for fremtiden, s. 3
  98. ^ www.cbs.dk - Facts & Figures 2009, s. 12
  99. ^ www.cbs.dk - Om CBS & Cambus
  100. ^ www.dkdm.dk - Årsrapport 2008 for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, s. 5
  101. ^ www.ucc.dk - Om UCC
  102. ^ www.kea.dk Om KEA
  103. ^ www.db.dk - Om DB
  104. ^ DI - Lokalt Erhversklima 2010: København
  105. ^ Rigeste byer i verden
  106. ^ De dyreste byer i Europa
  107. ^ "Prices and Earnings", a UBS report UBS.com. Accessed April 16, 2008.
  108. ^ runeberg.org Om C.F. Tietgen
  109. ^ Danmarks Rederiforening - Medlemmer
  110. ^ www.goldendays.dk Om ildebrandshusene
  111. ^ htk.odeum.com Høje-Taastrup Kommune om fremtidsplaner
  112. ^ a b www.kbhmagasin.dk Antal fodgængere s. 13, kort over gågader s. 14
  113. ^ "Mange flere skal op på cyklerne". Københavns Kommune.
  114. ^ cykelregnskab 2006 Københavns kommune
  115. ^ ibyen.dk/gadeplan/article690290 I Byen om København som verdens bedste cykelby
  116. ^ www.brhovedstadensjaelland.dk Om pendling på Sjælland
  117. ^ "Beboer i betalingsområdet". Københavns Kommune.
  118. ^ Sammenligning af pris for parkering i nordeuropæiske byer
  119. ^ www.tekno.dk Teknologirådet om transport i hele landet og i København s. 53
  120. ^ www.trafikken.dk Vejdirektoratets liste over færgeruter Danmark - udland
  121. ^ www.erhvervsbladet.dk Krydstogtskibe i København I
  122. ^ www.wonderfulcopenhagen.dk Krydstogtskibe i København II
  123. ^ www.ke.dk - Københavns Energi. Her leverer vi vand
  124. ^ www.ke.dk - Københavns Energi. Her leverer vi fjernvarme
  125. ^ www.dinby.dk, 2. marts 2010 - R98 tager ikke længere skraldet
  126. ^ Henrik Permin (2007). "250-års-jubilæum for Rigets hospital" (PDF) (14-15): 1322. ISSN 0041-5782. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp); Tjek datoværdier i: |udgivelsesår= (hjælp); Ukendt parameter |publikation= ignoreret (hjælp) ISSN 0041-5782
  127. ^ www.regionh.dk Om ambulancekørsel i Region Hovedstaden
Litteratur

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: