København Zoo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
København Zoo
Zoo-kbh-2005.jpg
København Zoos hovedindgang
Ejer Selvejende institution
Beliggenhed Frederiksberg
Åbnet 1859
Areal 11 ha[1]
Antal dyr 3000
Antal arter 264
Antal besøgende Ca. 1,2 mio. om året
Sponsorer Frederiksberg Fonden
og ca. 150 øvrige sponsorer
Hjemmeside København Zoo

København Zoo eller Zoologisk Have i København er på 11 ha og en af Europas ældste zoologiske haver. Den ligger på Frederiksberg ved RoskildevejValby Bakke.

København Zoo har 180 fuldtidsansatte og et årligt besøgstal på ca. 1,2 mio. Der er over 3000 dyr fordelt på 264 arter i København Zoo.[2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Direktør Niels Kjærbølling1859-1871

København Zoo blev grundlagt af Niels Kjærbølling i 1859. Han fik af Overdirektoratet for de Kongelige Haver overdraget Prinsesse Vilhelmines Have på Frederiksberg. De første dyr, som havens gæster kunne beskue ved åbningen i 1859, var ørne, høns, ænder, ugler, kaniner, en ræv, en sæl i et badekar og en skildpadde i en spand. I 1901 blev fremvist 25 indiske mænd, kvinder og børn i en udstilling hvor man kunne se dem i deres daglige liv omkring en palmehytte.[3][4]

Prinsesse Vilhelmines Have omfattede omtrent det område der i dag er dækket af Zoologisk Haves restauranter (bygget 1899) og den store forplads, samt en del af løvernes nuværende anlæg på den ene side og storkenes på den anden. Den var indhegnet af et plankeværk. Haven havde en pavillon med et konditori og en udstilling af udstoppede fugle. Området til højre herfor, ved Zoos nuværende hovedindgang, sammen området hvor tårnet og fuglesøen ligger, blev indlemmet i haven allerede i 1861, to år efter åbningen. Arealet blev udvidet flere gange så det i 1873 omfattede hele det nuværende område nord for Roskildevej. Denne størrelse havde haven indtil 1953, hvor afdelingen i Søndermarken blev åbnet.

Charles Darwins evolutionsteori gjorde at flere zoologiske haver gik over til at fremvise grupper af beslægtede dyr sammen. Således viste man alle rovdyrene ved siden af hinanden, alle hjortene for sig, alle okserne for sig osv. I Københavns Zoo var indretningen i starten mindre systematisk, men efterhånden blev princippet også gennemført her. I dag er det dog forladt igen til fordel for det geografiske princip, hvor dyrene går sammen efter hvor de lever henne, ikke efter hvem de er nærmest beslægtet med. En rest af den artsmæssige opdeling ser man i det gamle abehus fra 1891, som i dag er Primaternes Verden og viser mindre primater på tværs af verdensdelene.

Arkitektur[redigér | redigér wikikode]

Kamelerne med udkigstårnet og restauranten i bindingsværk i baggrunden.
Ormegården

Bygningerne i København Zoo stammer fra mange perioder og afspejler skiftende tiders syn på dyrevelfærd samt ændringer i stil og smag. Restauranten i bindingsværk til venstre for hovedindgangen mod Roskildevej er fra 1897 af Kristoffer Varming, Udkigstårnet fra 1905 er 43,5 meter højt og står på Valby Bakke, 26,5 meter over havets overflade. Det gamle elefanthus er fra 1914 af P.A. Rosenkilde Gram og blev i 2008 afløst af et mere tidssvarende anlæg tegnet af Norman Foster.

Mange af havens ældre bygninger er tegnet af Frits Schlegel i en rendyrket funktionalisme. Det gælder en tilbygning til Store Rovdyrhus (1937) og Girafhuset (1938-39, præmieret), som nu begge er revet ned. Det Store Rovdyrhus blev revet ned i 1982, da der skulle skaffes plads til den ny Abejungle. Andre Schlegel-anlæg er Ormegården (1938), Antilopestalden (1939) samt Bjørnegrotten (1950-51, præmieret 1951). Sammen med Edvard Thomsen tegnede han også Abegrotten. I 1934 var landskabsarkitekt G.N. Brandt desuden engageret for haven. Den ældste bygning, der stadig benyttes, blev opført i 1872-1873 som stald til yakokser. I dag bruges bygningen til kameler.

De fleste oprindelige bygninger fra havens første tid er forsvundet. En af de bygninger, som fandtes længst tid i haven, var hovedindgangen med to pavilloner fra 1881, udsmykket med dyrefriser i relief af skønvirke-kunstneren Karl Hansen Reistrup. Den blev nedrevet i 1995 og erstattet af den nye hovedindgang fra 1996, som er tegnet af Christian Cold.

Ledelse[redigér | redigér wikikode]

Fungerende administrerende direktør Bøje Benzon 1954-1956

Elefanterne[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Elefanterne i København Zoo

Elefanterne i København Zoo er blandt havens mest kendte dyr. Haven har kontinuerligt haft elefanter siden den to første kom 1878. Så tidligt som 1907 fødtes den første danskfødte elefantunge, og den fjerde i Europa, siden er der født 14 elefantunger i Zoo. København Zoo har haft tre elefanthuse. Det første elefanthus i træ fra 1878 blev erstattet af et større i 1914. Det nye elefanthus blev bygget og stod klart 2008. Her bor nu Zoos seks asiatiske elefanter (Elephas maximus). Totalt har 58 elefanter boet i København Zoo, af disse var yderligere 44 asiatiske elefanter (Elephas maximus) og 8 var afrikanske elefanter (Loxodonta africana). Siden 1977 har Zoo kun haft asiatiske elefanter.

Det gamle elefanthus[redigér | redigér wikikode]

Det første elefanthus i træ fra 1878 blev erstattet af det gamle tempelagtige elefanthus fra 1914 tegnet af P.A. Rosenkilde Gram, som blev en del af kulturarven for de fleste københavnere. Men som hjem for havens største dyr var det blevet utidssvarende og et nyt blev bygget og stod klart 2008. Det gamle elefanthus bliver herefter anvendt til andre formål.

Det nye elefanthus[redigér | redigér wikikode]

Gandhi og Kungrao i det nye elefanthus-anlæg

Elefanthuset fra 2008 er tegnet af den britiske arkitekt Norman Foster og anlægsdelen er formgivet af den danske landskabsarkitekt Stig L. Andersson. Huset er delvist gravet ned i terrænet. De to glaskupler lukker lys ind i elefanternes stalde.

Fakta om det nye Elefanthus[redigér | redigér wikikode]

Arealer

  • Publikumsareal: 2300 m²
  • Serviceareal: 700 m²
  • Elefanters indeareal: 1360 m²
  • Elefanters udeareal: 3350 m²

Den afrikanske afdeling i Søndermarken[redigér | redigér wikikode]

Rhinoceros - Copenhagen Zoo - DSC08955.JPG

Det samlede projekt med den afrikanske afdeling blev muliggjort med den største donation i Zoos historie, fra OJD Fonden og Annie og Otto Johs. Detlefs’ Almennyttige Fond. De to fonde har desuden finansieret køb og transport af tre hvide næsehorn fra Pilanesberg Nationalpark i Sydafrika. 2012 ankom en ny næsehornshan til Zoo fra Knuthenborg Safaripark og er erstatning for den han, Zoo samtidigt sendte til Sosto Zoo i Ungarn. Rokaden af hanerne skete for at få hunnerne i brunst.

Savannen[redigér | redigér wikikode]

Anlæget har to mindre gårde med mulighed for at isolere de hvide næsehorn fra hinanden og fra de øvrige savannedyr. En række egepullerter danner barriere mellem forgårdene og den øvrige savanne. Afstanden mellem pullerterne tillader dog fri adgang for savannens antiloper, blisbukke, impalaer, Grants zebraer (Equus burchelli boehmi), strudse og perlehøns.

Girafferne[redigér | redigér wikikode]

Giraffes - Copenhagen Zoo - DSC09012.JPG

På savenen findes også girafferne, som flyttede til den afrikanske afdeling, da Det ny Girafhus med frianlæg og en oplevelsessti stod færdigt 2001.

København Zoo er kendt for sin fine girafbestand. Havens første giraf Mimi, som ankom i 1902. Siden det første girafkalv i 1939 er der født 61. I 1943 sattes besøgsrekord med 28.000 gæster, de kom for at se noget som aldrig var set før: to nyfødte girafkalve i samme zoologiske have. Udtrykket "Vi vil se giraffen" bliver stadig brugt om noget seværdigt. København har længe haft en ren bestand af Netgiraffer (Giraffa camelopardalis reticulata), som lever vildt i det sydlige Etiopien, Somalia og det nordlige Kenya. Giraffer af københavnsk afstamning udgør i dag en stor procentdel af grundstammen i den europæiske bestand. Siden 2001 har Zoos giraffer født otte unger, hvoraf kun to er hunner.

I en voliere i girafhuset findes tre forskellige afrikanske savannefugle; pragtperleskægfugl, kapvæver og krokodillervogter.

Girafferne i København Zoo holdt tidligere til i Girafhuset, tegnet af Frits Schlegel og bygget 1938-1939. Det er nu revet ned for at give plads til Det nye elefanthus.

Fakta om København Zoos nuværende giraffer[redigér | redigér wikikode]
Navn Køn Kom til Zoo i/Født Far/Mor til Forældre Kendetegn
Oliver Han Kom 2008 fra Amsterdam Zoo
Lien Hun
Jeanet Hun

Okapier[redigér | redigér wikikode]

Flodhest i København Zoo

Ved Det ny Girafhus kan besøgerne sammenligne giraffen med den nært beslægtede skovgiraf, okapien (Okapia johnstoni). I august 1994 døde okapien Katanda i København Zoo. Den døde under indtryk af en operakoncert i Søndermarken. De uvante lyde fik den til at hyperventilere, den kom i Shock, styrtede om og døde. Diagnosen lød på hyper-excitationstilstand. En tilstand af stor ophidselse.

Det nye Flodhestehus[redigér | redigér wikikode]

Flodhestehuset er flodhestenes (Hippopotamus amphibius) vinterkvarter, og stedet de også opholder sig i de kølige forårs- og efterårsmåneder. Gennem tykke panserglasruder kan besøgerne oplever flodhestene under vand. Midt i bassinet er anlagt en lille ø, hvor flodhestene kan ligge og dase. Bag kulisserne ligger tre rummelige bokse, hvor flodhestene også kan opholde sig og på fremsiden findes flodhestenes udendørsbassin.

Den Arktiske Ring og det Nordiske Hjørne[redigér | redigér wikikode]

Isbjørn i det gamle anlæg (flyttet til den Den Arktiske Ring i 2013)

I begyndelsen af 1980'erne blev "Det Nordiske Hjørne" skabt, bjørnegrotterne fra 1955 for brunbjørne (Ursus arctos) og isbjørne (Ursus maritimus) blev udvidet, og der blev bygget nye anlæg til de spættede sæler (Phoca vitulina), rensdyr (Rangifer tarandus), moskusokser (Ovibos moschatus), ulve (Canis lupus) og stor hornugle (Bubo bubo).

Isbjørnene og sælerne flyttede i januar 2013 ind i "Den Arktiske Ring", som er tegnet af Dall og Lindhardtsen A/S. Her har de besøgene udsigt til svømmende isbjørne og sæler i to bassiner som indeholder til sammen 2.400 kubikmeter vand. Den Arktiske Ring har også et fuglefjeld med lunder (Fratercula arctica), alke (Alca torda) og lomvie (Uria aalge) fra Nordatlanten. Den Arktiske Ring er muliggjort efter en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Abejunglen – Regnskoven – Tropezoo[redigér | redigér wikikode]

Chimpanserne
Regnskovshallen

Abejunglen[redigér | redigér wikikode]

I Abejunglen stod klar 1984 og chimpanserne og gorillaerne flyttede ind. Chimpanser er af den meget sjældne vestafrikanske underart (Pan troglodytes verus). Zoo har ikke længere gorillaer, i begyndelsen af 1997 besluttede Zoo at indskrænke sin bestand af menneskeaber og dermed skille sig af med sine fire vestlig lavlandsgorillaer (Gorilla gorilla gorilla). I 1998 havnede disse i Givskud Zoo, som var villige til at overtage dem.

Regnskoven er inddelt i tre områder:

Regnskovshallen[redigér | redigér wikikode]

Regnskovshallen har fritflyvende fugle, fritklatrende dovendyr (Choloepus didactylus) og fritkravlende anoler, frøer og tudser i en rigtig regnskov med store træer og et væld af forskellige planter og buske. Temperaturen året rundt 25 grader og luftfugtigheden næsten 90%.

Temasektionen[redigér | redigér wikikode]

I temasektionen findes forskellige regnskovsdyr med hver deres særlige tilpasning til et lit i regnskoven: trælevende slanger, frøer bl.a. giftfrøer, edderkopper, kakerlakker og asiatiske dværghjorte (Tragulus javanicus) som er verdens mindste hjorte.

Sommerfuglehallen[redigér | redigér wikikode]

I sommerfuglehallen flyver insekterne frit omkring; her findes også krokodiller. Man havde længe troet det var den almindelige Nilkrokodille (Crocodylus niloticus), men i 2013 blev det fastslået at de tilhørte den sjældne vestafrikanske krokodille (Crocodylus suchus).[5]

Tasmansk pungdjævel[redigér | redigér wikikode]

Tasmansk pungdjævel i København Zoo

Da den Tasmansk pungdjævel (Sarcophilus harrisii) er truet er der eksportforbud. I flere år kunne dyret ikke ses uden for Australien, med én undtagelse: København Zoo, der fik to par som var den tasmanske regerings barselgave til Prins Christian da hans mor Kronprinsesse Mary også er fra Tasmanien. De fire oprindelige pungdjævle stammede fra Trowunna Wildlife Park. Den sidste djævel i gruppen døde i juli 2012 i en alder af syv år uden at have fået unger.

I midten af oktober 2012 kom København Zoos fire nye pungdjævle. Den nye gruppe består af to hunner og to hanner, og det er København Zoos ambition, at denne gruppe bliver startskuddet til en bestand af pungdjævle i europæiske zoologiske haver. De ynglede første gang i 2013.

I dag er København den eneste zoologiske have i Europa med pungdjævle (San Diego Zoologisk Have i USA fik arten i 2013, og siden er andre kommet til).

De store rovdyr[redigér | redigér wikikode]

Katte[redigér | redigér wikikode]

Karakal i København Zoo

Det gamle rovdyrhus blev opført 1875 og først revet ned i 1982, da de var helt umoderne og skulle skaffes plads til den ny Abejungle. I begyndelsen 1970'erne blev der bygget et nyt anlæg for løverne (Panthera leo) og i begyndelsen af 1980'erne flyttede amurtigrene (Panthera tigris altaica) og amurleoparderne (Panthera pardus orientalis) ind i et nyt frianlæg. I haven findes også karakaler (Caracal caracal).

2012 forcerede en yngre mand nattetid hegnet til Zoo og barrieren til amurtigrenes anlæg, hvor han omkom.[6]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Dansk Stub
Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Bygning eller seværdighed

Koordinater: 55° 40′ 22″ N, 12° 31′ 17″ Ø