København Zoo
 |
Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. |
 |
København Zoo eller Zoologisk Have i København er på 7 ha og en af Europas ældste zoologiske haver. Den ligger på Frederiksberg ved Roskildevej på Valby Bakke.
København Zoo har 180 fuldtidsansatte og et årligt besøgstal på ca. 1,2 mio.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
København Zoo blev grundlagt af Niels Kjærbølling i 1859. Han fik af overdirektoratet overdraget Prinsesse Vilhelmines Have på Frederiksberg. De første dyr, som havens gæster kunne beskue ved åbningen i 1859, var ørne, høns, ænder, ugler, kaniner, en ræv, en sæl i et badekar og en skildpadde i en spand. I 1901 blev fremvist 25 Indiske mænd, kvinder og børn i en udstilling hvor man kunne se dem i deres daglige liv omkring en palmehytte.[1][2]
[redigér] Arkitektur
Bygningerne i København Zoo stammer fra mange perioder og afspejler periodens syn på dyrevelfærd samt ændringer i stil og smag. Restauranten i bindingsværk til venstre for hovedindgangen mod Roskildevej er fra 1897 af Kristoffer Varming, Udkigstårnet fra 1905 er 43,5 meter højt og står på Valby Bakke, 26,5 meter over havets overflade. Det gamle elefanthus er fra 1914 af P.A. Rosenkilde Gram og blev i 2008 afløst af et mere tidssvarende anlæg tegnet af Norman Foster.
Mange af havens ældre bygninger er tegnet af Frits Schlegel i en rendyrket funktionalisme. Det gælder en tilbygning til Store Rovdyrhus (1937) og Girafhuset (1938-39, præmieret), som nu begge er revet ned. Det Store Rovdyrhus blev revet ned i 1982, da der skulle skaffes plads til den ny Abejungle. Andre Schlegel-anlæg er Ormegården (1938), Antilopestalden (1939) samt Bjørnegrotten (1950-51, præmieret 1951). Sammen med Edvard Thomsen tegnede han også Abegrotten. I 1934 var landskabsarkitekt G.N. Brandt desuden engageret for haven. Den ældste bygning, der stadig benyttes, blev opført i 1872-1873 som stald til yakokser. I dag bruges bygningen til kameler.
De fleste oprindelige bygninger fra havens første tid er forsvundet. En af de bygninger, som fandtes længst tid i haven, var hovedindgangen med to pavilloner fra 1881, udsmykket med dyrefriser i relief af skønvirke-kunstneren Karl Hansen Reistrup. Den blev nedrevet i 1995 og erstattet af den nye hovedindgang fra 1996, som er tegnet af Christian Cold.
[redigér] Ledelse
- 1859-1871 Direktør Niels Kjærbølling
- 1871-1874 Direktør Fritz Hugo Kjærbølling
- 1874-1886 Inspektør C.F. Fencker - afbrudt af en pause fra 1881-1882, hvor inspektør William Sørensen og efterfølgende inspektør S. Jensen var ansat
- 1886-1887 Inspektør W. Rose
- 1887-1889 Inspektør T. Schou
- 1889-1900 Inspektør C.A. Hofman-Bang, senere administrerende direktør
- 1900-1910 Administrerende direktør Julius Schiøtt
- 1910-1924 Administrerende direktør Waldemar Dreyer (en overgang i 1910 indsat administrator Lassen Landorph)
- 1925-1942 Administrerende direktør Theodor Alving
- 1943-1954 Administrerende direktør Axel Reventlow
- 1954-1956 Fungerende administrerende direktør Bøje Benzon
- 1956-1969 Administrerende direktør Svend Andersen
- 1969-1978 Administrerende direktør Arne Dyhrberg
- 1979-1994 Administrerende direktør Bent Jørgensen
- 1994- Administrerende direktør Lars Lunding Andersen og Vicedirektør/Videnskabelig direktør Bengt Holst
[redigér] Elefanterne
Uddybende artikel: Elefanterne i København Zoo.Elefanterne i København Zoo er blandt havens mest kendte dyr. Haven har kontinuerligt haft elefanter siden den to første kom 1878. Så tidligt som 1907 fødtes den første danskfødte elefantunge, og den fjerde i Europa, siden er der født 14 elefantunger i Zoo. København Zoo har haft tre elefanthuse. Det første elefanthus i træ fra 1878 blev erstattet af et større i 1914. Det nye elefanthus blev bygget og stod klart 2008. Her bor nu Zoos fem asiatiske elefanter (Elephas maximus). Totalt har 56 elefanter boet i København Zoo, af disse var yderligere 43 asiatiske elefanter (Elephas maximus) og 8 var afrikanske elefanter (Loxodonta africana). Siden 1977 har Zoo kun haft asiatiske elefanter.
[redigér] Det gamle elefanthus
Det første elefanthus i træ fra 1878 blev erstattet af det gamle tempelagtige elefanthus fra 1914 tegnet af P.A. Rosenkilde Gram, som blev en del af kulturarven for de fleste københavnere. Men som hjem for havens største dyr var det blevet utidssvarende og et nyt blev bygget og stod klart 2008. Det gamle elefanthus bliver herefter anvendt til andre formål.
[redigér] Det nye elefanthus
Elefanthuset fra 2008 er tegnet af den britiske arkitekt Norman Foster og anlægsdelen er formgivet af den danske landskabsarkitekt Stig L. Andersson. Huset er delvist gravet ned i terrænet. De to glaskupler lukker lys ind i elefanternes stalde.
[redigér] Fakta om det nye Elefanthus
Arealer
- Publikumsareal: 2300 m²
- Serviceareal: 700 m²
- Elefanters indeareal: 1360 m²
- Elefanters udeareal: 3350 m²
[redigér] Den afrikanske afdelning i Søndermarken
Det samlede projekt med den afrikanske afdelning blev muliggjort med den største donation i Zoos historie, fra OJD Fonden og Annie og Otto Johs. Detlefs’ Almennyttige Fond. De to fonde har desuden finansieret køb og transport af tre hvide næsehorn fra Pilanesberg Nationalpark i Sydafrika.
[redigér] Savannen
Anlæggningen har to mindre gårde, hvor vi har mulighed for at isolere de hvide næsehorn fra hinanden og fra de øvrige savannedyr. En række egepullerter danner barriere mellem forgårdene og den øvrige savanne. Afstanden mellem pullerterne tillader dog fri adgang for savannens antiloper, gnuer, blisbukke, impalaer, zebraer, strudse og perlehøns.
[redigér] Girafferne
På savenen findes også girafferne, som flyttede til den afrikanske afdeling, da Det ny Girafhus med frianlæg og en oplevelsessti stod færdigt 2001.
København Zoo er kendt for sin fine girafbestand. Havens første giraf Mimi, som ankom i 1902. Siden det første girafkalv i 1939 er der født 61. I 1943 sattes besøgsrekord med 28.000 gæster, de kom for att se noget som aldrig var set før: to nyfødte girafkalve i samme zoologiske have. Udtrykket "Vi vil se giraffen" bliver stadig brugt om noget seværdigt. København har længe haft en ren bestand af Netgiraffer (Giraffa camelopardalis reticulata), som lever vildt i det østlige Sudan og det nordøstlige Congo. Giraffer af københavnsk afstamning udgør i dag en stor procentdel af grundstammen i den europæiske bestand.
Girafferne i København Zoo holdt tidligere til i Girafhuset, tegnet af Frits Schlegel og bygget 1938-1939. Det er nu revet ned for at give plads til Det nye elefanthus.
[redigér] Fakta om København Zoos nuværende giraffer
| Navn | Køn | Kom til Zoo i/Født | Far/Mor til | Forældre | Kendetegn |
|---|---|---|---|---|---|
| Oliver | Han | Kom 2008 fra Amsterdam Zoo | |||
| Lien | Hun | ||||
| Jeanet | Hun |
[redigér] Okapier
Ved Det ny Girafhus kan besøgerne sammenligne giraffen med den nært beslægtede skovgiraf, okapien (Okapia johnstoni). I august 1994 døde okapien Katanda i København Zoo. Den døde under indtryk af en operakoncert i Søndermarken. De uvante lyde fik den til at hyperventilere, den kom i chok, styrtede om og døde. Diagnosen lød på hyper-excitationstilstand. En tilstand af stor ophidselse.
[redigér] Det nye Flodhestehus
Flodhestehuset er flodhestenes vinterkvarter, og stedet de også opholder sig i de kølige forårs- og efterårsmåneder. Gennem tykke panserglasruder kan besøgerne oplever flodhestene under vand. Midt i bassinet er anlagt en lille ø, hvor flodhestene kan ligge og dase. Hammerhovedhejre, trefarvede glansstære og viol-turakoer holder til i beplantningen. Bag kulisserne ligger tre rummelige bokse, hvor flodhestene også kan opholde sig og på fremsiden findes flodhestenes udendørsbassin.
[redigér] Det Nordiske Hjørne
I begyndelsen af 1980'erne blev "Det Nordiske Hjørne" skabt, bjørnegrotterne fra 1955 for brun bjørne (Ursus arctos) og isbjørne (Ursus maritimus) blev udvidet, og der blev bygget nye anlæg til de spættede sæler (Phoca vitulina), rensdyr (Rangifer tarandus), moskusokser (Ovibos moschatus), ulve (Canis lupus) og skovhornugler (Asio otus). Isbjørnene kommer i foråret 2012 ind i "Den Arktiske Ring", som er tegnet af Dall og Lindhardtsen A/S.
[redigér] De store rovdyr
[redigér] Katte
Det gamle rovdyrhus blev opført 1875 og først revet ned i 1982, da de var helt umoderne og skulle skaffes plads til den ny Abejungle. I begyndelsen 1970'erne blev der bygget et nyt anlæg for løverne (Panthera leo) og i begyndelsen af 1980'erne flyttede amurtigrene (Panthera tigris altaica) og amurleoparderne (Panthera pardus orientalis) ind i et nyt frianlæg. I haven findes også karakaler (Caracal caracal).
[redigér] Tasmansk pungdjævel
Da den Tasmansk pungdjævel (Sarcophilus harrisii) er truet er der eksportforbudt, og dyret kan ikke længere ses uden for Australien, med én undtagelse: København Zoo, der fik to par som var den tasmanske regerings barselgave til Prins Christian da hans mor Kronprinsesse Mary også er fra Tasmanien. Derudover findes en hun udlånt af Trowunna Wildlife Park.
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relaterede til København Zoo
- København Zoos officielle hjemmeside
- Grundlæggelsen af København Zoo
- Liste på alle 56 elefanter der har været i København Zoo
[redigér] Kilder
 |
Stub Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
 |
