Københavns Lufthavn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Københavns Lufthavn, Kastrup
Generel information
IATA CPH
ICAO EKCH
Type Offentlig
By Tårnby, København
Ejer(e) Københavns Lufthavne A/S
Hub SAS
Terminaler 3
Højde i moh. 5 m (16 fod)
Koordinater 55°37′43″N 12°38′57″Ø / 55.62861°N 12.64917°Ø / 55.62861; 12.64917Koordinater: 55°37′43″N 12°38′57″Ø / 55.62861°N 12.64917°Ø / 55.62861; 12.64917
Webside www.cph.dk
Statistik
Passagerer 24.067.030 (2013) [kilde mangler]
Start- og landinger 244.942 (2013)
Landingsbaner
Retning Længde Overflade
Meter Fod
04L/22R3.60011.811Asfalt
04R/22L3.30010.827Asfalt
12/302.8009.186Asfalt/Beton
Kontroltårnet i Kastrup

Københavns Lufthavn, Kastrup (IATA: CPH, ICAO: EKCH) er den største lufthavn i Danmark såvel som i Skandinavien. Takket være sine mange internationale ruter servicerer den foruden København, Sjælland og Øresundsregionen også store dele af Sydsverige.

Lufthavnen blev grundlagt i 1925[1] som Kastrup Lufthavn og er dermed blandt de ældste internationale lufthavne i Europa. Den er primært beliggende i Tårnby Kommune på Amager (en mindre del ligger i Dragør Kommune), 8 kilometer sydøst for Københavns centrum. Det officielle navn er fortsat Københavns Lufthavn, Kastrup, som adskiller den fra Roskilde Lufthavn, hvis officielle navn er Københavns Lufthavn, Roskilde.

Lufthavnens areal udgør cirka 11,8 km².

I 2013 satte lufthavnen rekord med 24,1 millioner passagerer[2], heraf 22,2 millioner udenrigspassagerer. I 2014 satte lufthavnen rekord igen, med 25.627.093 Passagerer, en forøgelse på hele 10.7%. Det er dermed den største i Norden. Med sine 22.000 ansatte på én adresse er lufthavnen Danmarks største arbejdsplads. Det er dog kun omkring 2.000, der er ansat i Københavns Lufthavne A/S; resten er beskæftiget i andre af de cirka 500 virksomheder, der driver forretning i lufthavnen[3]

SAS anvender Københavns Lufthavn som sin primære lufthavn for international trafik, ligesom den også fungerer som hub for Thomas Cook Airlines Scandinavia og Norwegian Air Shuttle. Yderligere 57 flyselskaber flyver fra lufthavnen, som samlet har ruter til 140 destinationer, hvoraf 24 er interkontinentale.[3]

I dag består lufthavnen af tre terminaler: Terminal 1 til indenrigsflyvninger og terminal 2 og 3 til udenrigsflyvninger, samt lavsprisfaciliteten CPH Go i forlængelse af terminal 3. Rygning er forbudt overalt i lufthavnen. Dog er der i starten af fingerrod B lavet et udendørs rygeområde hvor passagerer således udendørs kan ryge.

Historie

Københavns Lufthavn blev grundlagt i 1925. I 1939 blev der bygget en lufthavnsterminal Den oprindelige terminalbygning "Træslottet" blev i 1939 erstattet af en ny terminal tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen, hvorefter navnet blev ændret fra Kastrup Lufthavn til Københavns Lufthavn. Den bevaringsværdige bygning blev 17.-19. september 1999 flyttet 3,8 kilometer til lufthavnens vestlige område for at gøre plads til nye udvidelser mod øst. I tilknytning til den nye placering har man genopført en hangar i træ. [4]

Terminaler

Terminal 1

Terminal 1, opført 1969, består af syv sammenbyggede pavilloner og kaldes derfor også "De syv små hjem". Nyeste tilbygning hertil, Hal 6, tegnet af KHR arkitekter, blev indviet i 1989. Udvides med til ny tilgang til de andre terminaler, som blev åbnet i oktober 2006. For at lette transfer mellem inden- og udenrigsfly blev Terminal 1 nedlagt i marts 2015. Indenrigstrafik foregår herefter fra lufthavnens øvrige terminaler.

Terminal 2

Kort over landingsbanerne
Udsigt over landingsbanerne fra luften
Skilt på toppen af bygningen mellem terminal 2 og 3.

Terminal 2 blev indviet 30. april 1960 (ibrugtaget 5. juli samme år) og fungerede udelukkende som udenrigsterminal for samtlige flyafgange fra Københavns Lufthavn indtil 1999, hvor Terminal 3 blev indviet. I forbindelse med opførelsen af Terminal 2, fik Københavns Lufthavn også vartegnet De fire Vinde.

Terminal 3

Lufthavnens nyeste terminal, Terminal 3, blev opført i 1998. Udover at være flyterminal, fungerer den også som jernbanestation for fjerntogsrejsende, der skal andre steder hen i Danmark eller til Sverige via Øresundsbron. I 1999 blev Hanne Varmings skulptur Pigerne i lufthavnen opstillet i terminalen.[5] Siden oktober 2007 har det også været muligt at køre med Metroen til Terminal 3, der har endestation i den nordlige ende af terminalen, der føres af Københavns Lufthavn selv. Terminal 3 bruges som primærterminal af SAS og de fleste andre selskaber, der handles af SAS Ground Services, mens andre udenrigsflyvninger foregår fra Terminal 2.

Både den vingeformede ankomstbygning og Hilton Copenhagen Airport Hotel (2001) er tegnet af Vilhelm Lauritzen. Arkitektfirmaet Holm & Grut A/S står bag Finger A (1995) og Finger C (2001). For 250 mio kr udbygges Finger C med 2 jetbroer så de største passagerfly som fx Airbus A380 kan anvende lufthavnen.[6]

Det nye kontroltårn er opført for Naviair af et konsortium bestående af Vilhelm Lauritzen A/S, rådgivende ingeniører Moe og Brødsgaard, samt entreprenørfirmaet E. Pihl & Søn. Tårnet blev taget i operationel brug 29. december 2007.

Flyselskaber og de rejsende betjenes i dag af to handlingsselskaber: Novia, samt SAS Ground Handling (SGS). Handlingsselskabet Nordic Aero gik konkurs juli 2008, og handlingsselskabet Menzies Aviation Denmark gik konkurs i oktober 2008.

CPH Go

I oktober 2008 offentliggjorde Københavns Lufthavne A/S, at man for at tiltrække flere lavprisselskaber og tilbyde billigere billetter ville opføre endnu en lavprisfacilitet, kaldet CPH Swift. Byggeriet skulle opføres i forlængelse af Finger D og ville i første omgang have en kapacitet på 6 mio. passagerer. Faciliteten blev tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, og blev indviet 31. oktober 2010.[7] Navnet blev inden færdiggørelsen af byggeriet omdøbt til CPH Go.

CPH Go kaldes fejlagtigt en "terminal", men er fællesbetegnelsen for de 10 nye gates (F1-F10). Lufthavnens intention er at flyene skal have en minimal turnaround-tid ved disse gates.

Check-in til afgangene fra CPH Go foregår i Terminal 2.

Opførelsen af CPH Go vakte kritik fra nogle af de større flyselskaber, blandt andet fordi den ikke rummede mulighed for transfer og dermed kun kunne anvendes af fly, der udgik fra København. Konkurrencerådet pålagde i 2011 Københavns Lufthavn at åbne for transfertrafik i CPH Go.

CPH Go anvendes i dag af easyJet og Transavia.

Fragtselskaber

FlyselskaberDestinationer
Air China CargoBeijing-Capital, Paris-Charles de Gaulle, Shanghai-Pudong
China Cargo AirlinesShanghai-Pudong
DHL AviationEast Midlands, Leipzig/Halle
DHL Aviation opereret af ExinStavanger
FedEx ExpressHelsinki-Vantaa, Stockholm-Arlanda, Paris-Charles de Gaulle
Korean Air CargoSeoul-Incheon
Singapore Airlines CargoChennai, Singapore

Destinationer og flyselskaber

FlyselskaberDestinationerTerminal
Adria Airways Ljubljana 3
Aeroflot Moskva-Sjeremetjevo 2
Aerosvit Airlines Kijev-Boryspil 2
AirBaltic Riga 3
Air Berlin Berlin-Tegel [stoppet], Berlin-Brandenburg, Düsseldorf
Sommer: Palma de Mallorca 		2
Air Canada Toronto-Pearson 3
Air France Marseille, Paris-Charles de Gaulle 2
Air Greenland Kangerlussuaq
Charter: Thule Air Base 		2
Arkia Israel Airlines Sæson charter: Tel Aviv-Ben Gurion 2
Atlantic Airways Vágar (Færøerne) 2
Austrian AirlinesWien 2
Austrian Airlines opereret af Tyrolean AirwaysWien 2
B&H Airlines Banja Luka, Sarajevo 2
Blue1 Helsinki 3
Blue1 opereret af Golden Air Tampere 3
bmi Edinburgh, Glasgow-International 3
British Airways London-Heathrow 2
British Airways opereret af BA CityFlyerLondon-City 2
Brussels Airlines Bruxelles 2
Croatia Airlines Zagreb 2
Czech Airlines Prag 2
Delta Air Lines Sommer: New York-JFK [8] 2
EasyJet Berlin-Schönefeld [stoppet], Berlin-Brandenburg, Lissabon, London-Gatwick, London-Stansted, Manchester, Milan-Malpensa, Paris-Charles de Gaulle, Rom Fiumicino CPH Go[note 1]
EasyJet Switzerland Basel/Mulhouse, Geneve CPH Go[note 1]
EgyptAir Cairo 3
Emirates Dubai 2
Estonian Air Tallinn 3
Flybe opereret af Flybe Nordic Stockholm-Bromma TBA
Finnair Helsinki 2
Gulf Air opereret af PrivatAir Bahrain 2
Iberia Madrid 2
Iceland Express Reykjavik, Keflavík 2
Icelandair Keflavík 3
Iran Air Tehran-Imam Khomeini 2
Jat Airways Beograd 3
KLM Amsterdam 2
LOT Polish Airlines Warszawa 3
LufthansaFrankfurt, München 3
Middle East Airlines Sommer: Beirut 2
NextJet Linkoping, Örebro 2
NikiWien 2
Norwegian Air Shuttle Aalborg 2
Norwegian Air Shuttle Agadir, Alicante, Amsterdam, Barcelona, Belgrade, Bergen, Berlin-Schönefeld [stoppet], Berlin-Brandeburg, Bratislava, Budapest, Dubai, Dublin, Dubrovnik, Edinburgh, Faro, Fort Lauderdale, Helsinki, Heraklion, Ibiza, Kos, Krakow, Las Palmas de Gran Canaria, Las Vegas (Fra 10.november 2015), London-Gatwick, Los Angeles, Málaga, Marrakech, Milan-Malpensa, New York-JFK, Nice, Oslo-Gardermoen, Paris-Orly, Prag, Rhodos, Riga, Rom-Fiumicino, Salzburg, Split, Stockholm-Arlanda, Szczecin, Trondheim, Venedig
Sæson: Athen, Burgas, Grenoble, Larnaca, Malta, Marseille, Olbia, Palma de Mallorca, Pisa, Zagreb 		2
Ostfriesische Lufttransport Bremen 2
Pakistan International Airlines Islamabad, Lahore, Oslo-Gardermoen 2
Pegasus Airlines Antalya, Istanbul-Sabiha Gökcen 2
Qatar Airways Doha 2
SATA International Funchal 2
Scandinavian Airlines Aalborg, Aarhus, Billund opereres af atr 72 (de gamle cimber Sterling fly), crj200 og crj900 3
Scandinavian Airlines Aberdeen, Amsterdam, Athens, Bangkok-Suvarnabhumi, Barcelona, Beijing, Bergen, Berlin-Brandenburg, Berlin-Tegel [stoppet], Birmingham, Bologna, Brussels, Bucharest-Otopeni, Chicago-O'Hare, Dublin, Düsseldorf, Frankfurt, Gdansk, Geneva, Gothenburg-Landvetter, Hamborg, Hannover, Helsinki, Kaliningrad, Katowice, London-Heathrow, Luxembourg, Lyon, Madrid, Málaga, Manchester, Milan-Linate, Milan-Malpensa, Moscow-Sheremetyevo, Munich, Newark, Nice, Oslo-Gardermoen, Palma de Malloca, Paris-Charles de Gaulle, Rom-Fiumicino, St. Petersburg, Shanghai, Stavanger, Stockholm-Arlanda, Stuttgart, Tokyo-Narita, Trondheim, Turku, Venedig, Vilnius, Warszawa, Washington-Dulles, Wroclaw, Zürich
Sommer: Dubrovnik, Pristina, Split 		3
Scandinavian Airlines opereret af Cimber SterlingAalesund, Aberdeen, Bucharest-Otopeni, Düsseldorf, Gdansk, Hamburg, Hanover, Helsinki, Luxembourg, Munich, Palanga, Poznan, Stuttgart, Trondheim, Vilnius 3
Singapore AirlinesSingapore 2
Skyways ExpressKarlstad
Sæson: Stockholm-Bromma 		3
Swiss International Air Lines Zürich 2
Swiss International Air Lines opereret af Swiss European Air Lines Basel/Mulhouse 2
Syrian Air Damaskus 2
TAP Portugal Lissabon 2
Thai Airways InternationalBangkok-Suvarnabhumi
Vinter: Phuket[note 2] 		3
Turkish Airlines Istanbul-Atatürk 2
WiderøeHaugesund , Kristiansand, Sandefjord 3
WOW air opereret af Avion ExpressReykjavik-Keflavík 2
VuelingBarcelona, Madrid, Florence, Malaga 2

Noter
  1. ^ a b Check-in via Terminal 2.
  2. ^ Listen er ikke komplet.


Der er en række charterflyselskaber der benytter lufthavnen ofte:

Ejerskab

Københavns Lufthavn ejes/drives af selskabet Københavns Lufthavne A/S, der også driver Roskilde Lufthavn. Selskabet er delvist statsejet, største private aktionær er nu den canadiske pensionsfond The Ontario Teachers’ Pension Plan som har overtager 30 procent af aktierne (www.Check-in.dk, 21-07-2011).

Flyvekontrollen udføres af Naviair.

Banesystem

Lufthavnen set fra luften
Terminal 1.
Indenrigs gates og fuelanlæg.
Finger A.
Terminal 2 og finger B. Del af finger A til venstre.
Terminal 3 og finger C, terminal 2 og en del af finger B til venstre.

Lufthavnen har to parallelle baner; 22L/04R (2994 m, 220° (sydvestlig)/40° (nordøstlig)) og 22R/04L (3295 m, 220°/40°) samt den tværgående bane 12/30 (2360 m der må bruges ellers er den omkring 400 m længere i den nordvestlige ende, 122° (sydøstlig)/302° (nordvestlig)). Alle er udrustet med ILS, men bane 22 L har ILS-CAT III, hvor flyvere (med tilsvarende udstyr) kan lande med 0 meters sigtforhold, hvis det ikke blæser. Bane 12 bruges så lidt som mulig, da indflyvningen (de sidste to-tre minutter i lav højde lige før landing) til denne bane går over det sydvestlige København. Fra de andre tre retninger (40°, 122° og 302°) er indflyvningen fra Øresund. Fly skal både starte og lande i modvind, og hvis der er "normal" vindretning fra sydvest vil piloterne lande på bane 22 L og samtidigt bruges bane 22 R for starter. Dette system er meget effektivt og fx Heathrow har kun to parallelle baner. Kastrup er en forholdsvis sikker lufthavn, nær ved havniveau og uden bjerge eller meget høje huse ved indflyvningerne. Lufthavnen overvejer at gøre Bane 04R/22L bredere så den kan modtage Airbus A380.[6]

Spotting

Ved Flyvergrillen har man godt udsyn over lufthavnen. Et andet sted at "spotte" er Kystvejen, men parkering er ulovlig og man smides væk[af hvem?].

Fugle og fly

Kombinationen af fugle og fly resulterer i gentagne tilfælde af kollisioner (betegnet bird strikes) af ofte mindre omfang, som dog i enkelte tilfælde indebærer efterfølgende nødlanding (evt. efter at flyene forinden er tvunget til at kaste store mængder brændstof over havområder). Forekomsten af store fuglebestande i flere vådområder i nærheden af Københavns Lufthavn medfører en konstant årvågenhed fra lufthavnens korps af mågejægere kombineret med forskellige former for aktiv indsats.[9] Beliggenheden af eksempelvis Saltholm, som er et af nærområdets største og mest betydningsfulde fuglereservater har resulteret i anvendelse af en regulering af specielt mågebestanden på Saltholm siden midten af 1970'erne.

Parkering

Kastrup lufthavn har nu indført en billigere zonepolitik, som indebærer at man kan parkere for ned til 100 kr. om dagen og 400 kr. om ugen. En hel del billigere end P-bøden på 510 Kr. pr. dag for at parkere på vejene omkring lufthavnen.

Det er fortsat gratis at parkere på villaveje fx vest for terminal 1. Kun 10 min gang til terminal 1 og 20 min til terminal 2/3.[10]

Se også

Henvisninger

  1. ^ www.cph.dk Om Københavns Lufthavns historie
  2. ^ Københavns Lufthavn får milliardoverskud. Dr.dk. Hentet 26/2-2014
  3. ^ a b Fakta om Københavns Lufthavne
  4. ^ Om Københavns Lufthavns historie
  5. ^ Københavns Lufthavne: ’Pigerne i lufthavnen’ på mærkerne (12. marts 2002) Hentet 9 september 2013.
  6. ^ a b "CPH vil gøre lufthavnen klar til de allerstørste fly" CPH, 16 December 2014. Tilgået: 16 December 2014.
  7. ^ Fakta om CPH Swift
  8. ^ Slut med Delta Airlines Atlanta rute fra København - CPHTraveller.dk
  9. ^ Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser – Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006
  10. ^ ParkeringszoneTårnby kommune

Kilder

  • Jan Cortzen, Til vejrs – Københavns Lufthavn i 75 år, Børsens Forlag, 2000. ISBN 87-7553-787-7.

Ekstern henvisning

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Københavns_Lufthavn&oldid=8169395"