Københavns forsvarsanlæg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Københavns fæstning i januar 1728, tegnet af J.F. Arnoldt (nord er nedad, syd opad)

Byen København har gennem århundrederne været omgivet flere forskellige typer forsvarsanlæg. Groft sagt er byen blevet befæstet med tre forskellige systemer i tre forskellige tidsaldre:

  1. Den middelalderlige fæstning fra det 12.- 16. århundrede, bestående af volde, ringmure og murede tårne
  2. Fæstningen fra renæssancen fra det 17. århundrede, bestående af jordvolde
  3. Fæstningen fra nyere tid, 19.- 20. århundrede, bestående af en jordvold samt decentrale betonfæstninger

Middelalderfæstningen[redigér | redigér wikikode]

Københavns første forsvarsanlæg var borgen Havn, som biskop Absalon lod bygge 1167Slotsholmen, og som markerede byens grundlæggelse. Frem til 1171 blev der også bygget en vold/bymur. Denne borg stod i 200 år indtil ødelæggelsen af Hanseforbundet i 1369. I 1417 blev borgruinen erstattet af Københavns Slot, der blev opført af biskoppen, men overtaget af kong Erik af Pommern. Ruinerne af begge disse bygningsanlæg kan i dag ses under Christiansborg Slot.

Volden blev gradvist ombygget og moderniseret til en egentlig bymur frem til 1500-tallet, hvor ringmuren havde 11 tårne. Jarmers Tårn er således fra ca. 1529 og Hanetårnet fra 1523. Derudover kan Hans Claussøns Tårn og Løvetårnet påvises arkæologisk. Kun ruinerne af Jarmers Tårn eksisterer i dag som synligt vidnesbyrd om dette forsvarsanlæg.

Københavns volde[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Københavns volde

Efter Christian 4.s kroning 1596 blev der iværksat en gennemgribende omdannelse af fæstningen til et voldanlæg efter moderne nederlandsk tilsnit. Samtidig blev byens areal fordoblet mod øst, hvor Sankt Annæ Skanse blev anlagt 1624. Desuden tilkom Christianshavn, anlagt af Johan Semp 1617. Skansen blev efter Københavns belejring, hvor fæstningen stod sin prøve, ombygget 1660-63 af Henrik Ruse til Citadellet Frederikshavn (Kastellet) for Frederik 3.

1688-92 blev Nyværk anlagt i østlig forlængelse af Christianshavn med 7 bastioner af ingeniøren Gottfried Hoffmann. I 1700-tallet skete kun små reparationer og tilføjelser til voldene, der blev sløjfet i 1856. Voldene er i dag omdannet til parker (Tivoli, Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg), mens Kastellet og Christianshavns Vold eksisterer i deres oprindelige form.

Betonfæstningen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Københavns Befæstning

I årene 1858-68 blev den forældede jordfæstning suppleret med nogle moderne søforter opført i tidens nye materiale, beton. Det blev startskuddet på en storstilet fornyelse af Københavns forsvar, der fandt sted 1886-1894 og 1909-1918. Første etape af fæstningen omfattede både en land- og søbefæstning bestående af Vestvolden og en række forter inspireret af Henri Alexis Brialmonts nye system. Fæstningen blev tegnet af oberstløjtnant E.J. Sommerfeldt.

Anden etape omfattede kun en udvidelse af søbefæstningen med nye forter 1909-17. Allerede 1920 blev landbefæstningen fra 1880'erne nedlagt og to år senere blev søforterne fra samme tid nedlagt. Langt de fleste anlæg fra de to byggefaser eksisterer stadig. I 2006 blev der iværksat et Realdania-projekt til bevaring og udvikling af fæstningens

Næsten alle de nævnte anlæg er omfattet af fortidsmindefredning.

Københavns kommandant[redigér | redigér wikikode]

Københavns kommandant er en officer fra Hæren, der er den øverste ansvarlige for Københavns forsvar. I enkelte perioder har byen også haft en guvernør som øverstkommanderende.

2. juni 1657 oprettede Frederik III Københavns Kommandantskab, senere med betegnelsen Kommandanten i København (med graden generalmajor). Fra 1. marts 1973 bortfaldt det selvstændige embede som Kommandant i København, idet opgaverne blev lagt ind under militærregionens chef (oberst). I 1985 blev de ceremonielle opgaver atter separeret fra militærregionschefens, og embedet Kommandant i København genindført. Fra 1. juli 2001 blev embedet bestridt af chefen for Hærens Officersskole, men allerede 1. september 2006 overført til chefen for Den Kongelige Livgarde.[1]

I tidsrummet 1687-1714 var fæstningen København og Citadellet Frederikshavn forenede under én kommandant, og der var da ansat en vicekommandant i Citadellet, ligesom der indtil 1725 var i selve fæstningen. Vicekommandanterne var i København: Steen Andersen Bille 1676-1698, Lucas Uetersen 1698-1701, Johan Jacob Hirschnack 1701-1709, Andreas Franck 1709-1723, Hans Philip Pretorius 1724-1725, og i Citadellet: Anton Pfeiffer 1685-1692, Johan Jacob Hirschnack 1695-1701, Andreas Franck 1701-1709 og Jørgen Christopher von Klenow 1709-1714.[2]

Guvernører[redigér | redigér wikikode]

Navn Periode
Ernst Frederik 3. af Sachsen-Hildburghausen 22. februar 1758 – 26. oktober 1763
Conrad Ahlefeldt 26. oktober 1763 – 1. april 1773
Frederik Carl Ferdinand af Braunschweig-Lüneburg-Bevern 1. april 1773 – 31. juli 1795
Nicolaus Maximilian Gersdorff 31. juli 1795 – 1801
Ernst Peymann 1805 – 7. november 1808
Vilhelm 10. af Hessen-Kassel 1. juli 1842 – 29. marts 1848

Kommandanter[redigér | redigér wikikode]

Navn Periode
Joachim von Bredow 3. juni 1657 – 28. februar 1659
Frederik Ahlefeldt 28. februar 1659 – 8. september 1660
Eggerich Johan Lubbes 8. september 1660 – 1661
Frederik Ahlefeldt 1661 – 2. oktober 1673
Niels Rosenkrantz 2. oktober 1673 – 2. maj 1674
Jørgen Bielke 2. maj 1674 – 1675
Barthold von Bülow 1675 – 14. december 1676
Joachim Schack 14. december 1676 – 15. april 1681
Hans Schack 15. april 1681 – 23. november 1700
Charles de Damas de Cormaillon 23. november 1700 – 26. september 1712
Hans Christoph von Schönfeldt 26. september 1712 – 21. oktober 1720
Georg Wilhelm von Hedwiger Sponneck 21. oktober 1720 – 23. september 1740
Henrik von Scholten 23. september 1740 – 12. november 1750
Michael Numsen 12. november 1750 – 25. januar 1771
Carl Wilhelm Sames 25. januar 1771 – 16. december 1771
Henrik Gude 16. december 1771 – 17. januar 1772
Hans Henrik von Eickstedt 17. januar 1772 – 3. juni 1773
Frederik Johannsen 3. juni 1773 – 5. september 1783
 ? 5. september 1783 - 7. januar 1785
Clemens August Haxthausen 7. januar 1785 – 3. januar 1793
Nicolaus Maximilian Gersdorff 3. januar 1793 – 31. juli 1795
Johan Frederik Leth 31. juli 1795 – 1809
Carl Ludwig von Baudissin 1809 – 29. august 1814
Georg Ludvig von der Schulenburg 29. august 1814 – 1. august 1828
Frederik Carl Ferdinand Grüner 1. august 1828 – 3. november 1834
Frederik Julius d'Origny 3. november 1834 – 1. august 1838
Broder Peter Hagen 1. august 1838 – 30. marts 1848
Jasper Lützow Hagemann 30. marts 1848 – 1855
C.A. Schepelern 1855 – 6. april 1865
Philipp Wörishöffer 6. april 1865 – 1. oktober 1867
Paul Scharffenberg 1. oktober 1867 – 30. marts 1870

[3]

Fæstningen nedlagt 30. marts 1870. Senere genoprettet.

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Navn Periode
Frederik Thorkelin 1886 – 1892
Christian Lütken 1900 – 1903
Immanuel Lembcke 1910 – 1918
Holten Castenschiold 1926 – 1930
Erik Leschly 1934 – 1945
Kristian Knudtzon 1948 – 1950
Frode Lund Hvalkof 1950 – 1958
Aage Højland Christensen 1958 – 1961
Dietrich Anselmo Wieth-Knudsen 1968 – 1973
(Erik Fournais 1977 – 1982)
Preben Fogh Aagaard 1991 – 1997
Peder Ahrenkiel Frederiksen 1997 – 2001
Knud Køngerskov Pallesen 2001 – 2003
Finn Hvid Bertelsen 2003 – 2007
Lasse Harkjær 2007 – 2013
Klavs Lawes 2013 –

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Hærens mærkedage, s. 29 (PDF).
  2. Personalhistorisk Tidsskrift, 3. række, 1. bind (1892), s. 90. Online
  3. Otto Frederik Vaupell, Den danske Hærs Historie til Nutiden og den norske Hærs Historie indtil 1814, bind 2, København: Gyldendal 1876, s. 730. Online