Københavns Lufthavn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Københavns lufthavn)
Gå til: navigation, søg
Københavns Lufthavn, Kastrup
CPH-logo.svg
IATA: CPH - ICAO: EKCH
Lufthavnstype Offentlig
Drives af Københavns Lufthavne A/S
Adresse {{{adresse}}}
Sted København
Bygget {{{bygget}}}
Lukket {{{lukket}}}
Leder {{{leder}}}
Brugere {{{brugere}}}
Højde i moh. 5 m (16 fod)
Koordinater 55°37′43″N, 12°38′49″E
Webside CPH.dk
Landingsbaner
Retning Længde Overflade
Meter Fod
04L/22R 3.600 11.811 Asfalt
04R/22L 3.300 10.827 Asfalt
12/30 2.800 9.186 Asfalt/Beton
{{{Bane4Retning}}} {{{Bane4LængdeM}}} {{{Bane4LængdeF}}} {{{Bane4Overflade}}}
{{{Bane5Retning}}} {{{Bane5LængdeM}}} {{{Bane5LængdeF}}} {{{Bane5Overflade}}}
{{{Bane6Retning}}} {{{Bane6LængdeM}}} {{{Bane6LængdeF}}} {{{Bane6Overflade}}}
Kontroltårnet i Kastrup

Københavns Lufthavn, Kastrup (IATA-lufthavnskoden er CPH, ICAO-lufthavnskoden er EKCH) er Danmarks største lufthavn. Den blev grundlagt i 1925 som Kastrup Lufthavn. Navnet Kastrup er afledt af mandsnavnet Karl, der var meget udbredt som personnavn i ældre dansk. [1] Den er beliggende i Tårnby KommuneAmager, 8 kilometer sydøst for Københavns centrum. Det officielle navn er fortsat Københavns Lufthavn, Kastrup, som adskiller den fra Roskilde Lufthavn, hvis officielle navn er Københavns Lufthavn, Roskilde.

I 2011 havde lufthavnen 22,7 millioner passagerer, heraf lidt over på 20 millioner udrigespassagerer. Det er dermed den største i Norden og nummer 14 i Europa[2].

SAS anvender Københavns Lufthavn som én af sine primære lufthavne. Yderligere 63 flyselskaber flyver fra lufthavnen til i alt 111 destinationer[3].

I dag består lufthavnen af tre terminaler: Terminal 1 til indenrigsflyvninger og terminal 2 og 3 til udenrigsflyvninger samt lavsprisfaciliteten CPH Go i forlængelse af terminal 3. Rygning er ikke tilladt nogle steder i lufthavnen.

Den oprindelige terminalbygning "Træslottet" blev i 1939 erstattet af en ny terminal tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen, hvorefter navnet blev ændret fra Kastrup Lufthavn til Københavns Lufthavn. Den bevaringsværdige bygning blev 17.-19. september 1999 flyttet 3,8 kilometer til lufthavnens vestlige område for at gøre plads til nye udvidelser mod øst. I tilknytning til den nye placering er man nu ved at genopføre en hangar i træ.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Københavns Lufthavn blev grundlagt i 1925. I 1939 blev der bygget en lufthavnsterminal.[4]

[redigér] Terminaler

[redigér] Terminal 1

Terminal 1, opført 1969, består af syv sammenbyggede pavilloner og kaldes derfor også "De syv små hjem". Nyeste tilbygning hertil, Hal 6, tegnet af KHR arkitekter, blev indviet i 1989. Udvides med til ny tilgang til de andre terminale, som blev åbnet i oktober 2006.

[redigér] Terminal 2

Kort over landingsbanerne
Udsigt over landingsbanerne fra luften
Her ses en af lufthavnens biler.

Terminal 2 blev indviet 30. april 1960 (ibrugtaget 5. juli samme år) og fungerede udelukkende som udenrigsterminal for samtlige flyafgange fra Københavns Lufthavn indtil 1999, hvor Terminal 3 blev indviet. I forbindelse med opførelsen af Terminal 2 fik Københavns Lufthavn også vartegnet De fire Vinde.

[redigér] Terminal 3

Lufthavnens nyeste terminal, Terminal 3, blev opført i 1998. Udover at være flyterminal, fungerer den også som jernbanestation for fjerntogsrejsende, der skal andre steder hen i Danmark eller til Sverige via Øresundsbron. Siden oktober 2007 har det også været muligt at køre med Metroen til Terminal 3, der har endestation i den nordlige ende af terminalen, der føres af Københavns Lufthavn selv. Terminal 3 bruges som primærterminal af SAS og de fleste andre selskaber der handles af SAS Ground Services, mens andre udenrigsflyvninger foregår fra Terminal 2.

Både den vingeformede ankomstbygning og Hotel Hilton Copenhagen Airport (2001) er tegnet af Vilhelm Lauritzen A/S. Arkitektfirmaet Holm & Grut A/S står bag Finger A (1995) og Finger C (2001). Det nye kontroltårn er opført for Naviair af et konsortium bestående af Vilhelm Lauritzen A/S, rådgivende ingeniører Moe og Brødsgaard samt entreprenørfirmaet E. Pihl & Søn. Tårnet blev taget i operationel brug 29. december 2007. Flyselskaber og de rejsende betjenes i dag af to handlingsselskaber: Novia, samt SAS Ground Handling (SGS). Handlingsselskabet Nordic Aero gik konkurs juli 2008, og handlingsselskabet Menzies Aviation Denmark gik konkurs i oktober 2008.

[redigér] CPH Go

I oktober 2008 offentliggjorde Københavns Lufthavne A/S, at man for at tiltrække flere lavprisselskaber og tilbyde billigere billetter vil opføre endnu en terminal, kaldet CPH Swift. Terminalen vil blive opført i forlængelse af Finger D og vil i første omgang have en kapacitet på 6 mio. passagerer. Terminalen tegnes af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og planlægges indviet i 2010.[5] Navnet blev inden færdiggørelse af byggeriet omdøbt til CPH Go.

[redigér] Fragtselskaber

Flyselskab Destinationer
Air China Cargo Beijing-Capital, Paris-Charles de Gaulle, Shanghai-Pudong
China Cargo Airlines Shanghai-Pudong
DHL Aviation East Midlands, Leipzig/Halle
DHL Aviation opereret af Exin Stavanger
FedEx Express Helsinki, Stockholm-Arlanda, Paris-Charles de Gaulle
Korean Air Cargo Seoul-Incheon
Singapore Airlines Cargo Chennai, Singapore

[redigér] Destinationer og flyselskaber

Flyselskab Destinationer Terminal
Adria Airways Ljubljana 2
Aeroflot Moscow-Sheremetyevo 2
Aerosvit Airlines Kiev-Boryspil 2
AirBaltic Riga 2
Air Berlin Berlin-Tegel [stopper 2. juni 2012], Berlin-Brandenburg [begynder 3. juni 2012], Düsseldorf
Sommer: Palma de Mallorca
2
Air Canada Toronto-Pearson 3
Air France Marseille, Paris-Charles de Gaulle 2
Air Greenland Kangerlussuaq
Charter: Thule Air Base
2
Arkia Israel Airlines Sæson charter: Tel Aviv-Ben Gurion 2
Atlantic Airways Vágar (Færøerne) 2
Austrian Airlines Wien 3
Austrian Airlines opereret af Tyrolean Airways Wien 3
B&H Airlines Banja Luka, Sarajevo 2
Blue1 Helsinki 3
Blue1 opereret af Golden Air Tampere 3
bmi Edinburgh, Glasgow-International 3
British Airways London-Heathrow 2
British Airways opereret af BA CityFlyer London-City 2
Brussels Airlines Brussels 2
Cimber Sterling Aalborg, Aarhus, Billund, Bornholm, Karup, Sønderborg 1
Cimber Sterling Funchal, Kiev-Boryspil, Málaga, Norrköping, Prag, Rome-Fiumicino, Tel Aviv-Ben Gurion
Sommer: Alicante, Antalya, Athen, Barcelona, Burgas, Catania, Chania, Florence, Larnaca, Montpelier, Napoli, Nice, Palma de Mallorca, Split
Vinter: Las Palmas de Gran Canaria, Salzburg, Tenerife-South
2
Continental Airlines Newark 2
Croatia Airlines Zagreb 2
Czech Airlines Prague 2
Delta Air Lines Sommer: New York-JFK [6] 2
EasyJet Berlin-Schönefeld [stopper 2. juni 2012], Berlin-Brandenburg [begynder 3. juni 2012], Lissabon [begynder 19. april 2012], London-Gatwick, London-Stansted, Manchester, Milan-Malpensa, Paris-Charles de Gaulle CPH Go1
EasyJet Switzerland Basel/Mulhouse, Geneve CPH Go1
EgyptAir Cairo 3
Emirates Dubai 3
Estonian Air Tallinn 3
Flybe opereret af Flybe Nordic Stockholm-Bromma TBA
Finnair Helsinki 2
Gulf Air opereret af PrivatAir Bahrain 2
Iberia Madrid 2
Iceland Express Reykjavik, Keflavík 2
Icelandair Keflavík 3
Iran Air Tehran-Imam Khomeini 2
Jat Airways Beograd 2
KLM Amsterdam 2
LOT Polish Airlines Warszawa 2
Lufthansa Frankfurt, München 3
Middle East Airlines Sommer: Beirut 2
NextJet Linkoping, Örebro 2
Niki Wien 2
Norwegian Air Shuttle Aalborg 1
Norwegian Air Shuttle Agadir, Alicante, Amsterdam, Barcelona, Belgrade [begins 25 June 2012], Bergen, Berlin-Schönefeld [ender 2. june 2012], Berlin-Brandeburg [begynder 3. juni 2012], Bratislava [begynder 3. maj 2012], Budapest, Dubai, Dublin, Dubrovnik, Edinburgh, Faro, Helsinki, Heraklion, Ibiza, Kos, Krakow, Las Palmas de Gran Canaria, London-Gatwick, Málaga, Marrakech, Milan-Malpensa [begynder 29. juni 2012] Nice, Oslo-Gardermoen, Paris-Orly, Prag, Rhodos, Riga [begynder 4. maj], Rom-Fiumicino, Salzburg, Split, Stockholm-Arlanda, Szczecin [begynder 30. april 2012], Trondheim, Venedig
Sæson: Athen, Burgas, Grenoble, Larnaca, Malta, Marseille, Olbia, Palma de Mallorca, Pisa, Zagreb
2
Ostfriesische Lufttransport Bremen 2
Pakistan International Airlines Islamabad, Lahore, Oslo-Gardermoen 2
Pegasus Airlines Antalya, Istanbul-Sabiha Gökcen 2
Qatar Airways Doha 2
SATA International Funchal 2
Scandinavian Airlines Aalborg, Aarhus 1
Scandinavian Airlines Aberdeen, Amsterdam, Athens, Bangkok-Suvarnabhumi, Barcelona, Beijing, Bergen, Berlin-Brandenburg [begynder 3 juni], Berlin-Tegel [stopper 2. juni], Birmingham, Bologna, Brussels, Bucharest-Otopeni, Chicago-O'Hare, Dublin, Düsseldorf, Frankfurt, Gdansk, Geneva, Gothenburg-Landvetter, Hamborg, Hannover, Helsinki, Kaliningrad [begynder 25. marts 2012], Katowice [begynder 26. marts 2012], London-Heathrow, Luxembourg, Lyon, Madrid, Málaga [begynder 31. marts 2012], Manchester, Milan-Linate, Milan-Malpensa, Moscow-Sheremetyevo, Munich, Newark, Nice, Oslo-Gardermoen, Palma de Malloca, Paris-Charles de Gaulle, Rom-Fiumicino, St. Petersburg, Shanghai, Stavanger, Stockholm-Arlanda, Stuttgart, Tokyo-Narita, Trondheim, Turku, Venedig, Vilnius, Warszawa, Washington-Dulles, Wroclaw, Zürich
Summer: Dubrovnik [begynder 4. juli 2012], Pristina, Split [begynder 31. marts 2012]
3
Scandinavian Airlines opereret af Cimber Sterling Aalesund, Aberdeen, Bucharest-Otopeni, Düsseldorf, Gdansk, Hamburg, Hanover, Helsinki, Luxembourg, Munich, Palanga, Poznan, Stuttgart, Trondheim, Vilnius 3
Singapore Airlines Singapore 3
Skyways Express Karlstad
Sæson: Stockholm-Bromma [begynder 25. marts 2012]
3
Swiss International Air Lines Zürich 2
Swiss International Air Lines opereret af Swiss European Air Lines Basel/Mulhouse 2
Syrian Air Damaskus 2
TAP Portugal Lissabon 2
Thai Airways International Bangkok-Suvarnabhumi
Vinter: Phuket3
3
Turkish Airlines Istanbul-Atatürk 2
Widerøe Haugesund , Kristiansand, Sandefjord 3
WOW air opereret af Avion Express Reykjavik-Keflavík [begynder 3. juni 2012] TBA
Vueling Barcelona, Madrid 2
Noter

^1 Check-in via Terminal 2.
^2 Listen er ikke komplet.

Der er en række charterselskaber der benytter lufthavnen ofte::

[redigér] Ejerskab

Københavns Lufthavn ejes/drives af selskabet Københavns Lufthavne A/S der også driver Roskilde Lufthavn. Selskabet er delvist statsejet, største aktionær er australske Macquarie Airports (52,4 %).

Flyvekontrollen udføres af Naviair.

[redigér] Banesystem

Lufthavnen set fra luften

Lufthavnen har to parallelle baner; 22L/04R (2994 m, 220° (sydvestlig)/40° (nordøstlig)) og 22R/04L (3295 m, 220°/40°) samt den tværgående bane 12/30 (2360 m der må bruges ellers er den omkring 400 m længere i den nordvestlige ende, 122° (sydøstlig)/302° (nordvestlig)). Alle er udrustet med ILS, men bane 22 L har ILS-CAT III, hvor flyvere (med tilsvarende udstyr) kan lande med 0 meters sigtforhold, hvis det ikke blæser. Bane 12 bruges så lidt som mulig, da indflyvningen (de sidste to-tre minutter i lav højde lige før landing) til denne bane går over det sydvestlige København. Fra de andre tre retninger (40°, 122° og 302°) er indflyvningen fra Øresund. Fly skal både starte og lande i modvind, og hvis der er "normal" vindretning fra sydvest vil piloterne lande på bane 22 L og samtidigt bruges bane 22 R for starter. Dette system er meget effektivt og fx Heathrow har kun to parallelle baner. Kastrup er en forholdsvis sikker lufthavn, nær ved havniveau og uden bjerge eller meget høje huse ved indflyvningerne.

[redigér] Spotting

Ved Flyvergrillen har man godt udsyn over lufthavnen, et andet sted at "spotte" er Kystvejen, men parkering er ulovlig og man smides væk

[redigér] Fugle og fly

Kombinationen af fugle og fly resulterer i gentagne tilfælde af kollisioner (betegnet bird strikes) af ofte mindre omfang, som dog i enkelte tilfælde indebærer efterfølgende nødlanding (evt. efter at flyene forinden er tvunget til at kaste store mængder brændstof over havområder). Forekomsten af store fuglebestande i flere vådområder i nærheden af Københavns Lufthavn medfører en konstant årvågenhed fra lufthavnens korps af mågejægere kombineret med forskellige former for aktiv indsats [7]. Beliggenheden af eksempelvis Saltholm, som er et af nærområdets største og mest betydningsfulde fuglereservater har resulteret i anvendelse af en regulering af specielt mågebestanden på Saltholm siden midten af 1970'erne.

[redigér] Parkering

Kastrup lufthavn har nu indført en billigere zonepolitik, som indebærer at man kan parkere for ned til 100 kr. om dagen og 400 kr. om ugen. En hel del billigere end P-bøden på 510 Kr. pr. dag for at parkere på vejene omkring lufthavnen.

Det er fortsat gratis at parkere på villaveje fx vest for terminal 1. Kun 10 min gang til terminal 1 og 20 min til terminal 2/3. [8]

[redigér] Se også

[redigér] Henvisninger

[redigér] Kilder

  • Jan Cortzen, Til vejrs - Københavns Lufthavn i 75 år, Børsens Forlag, 2000. ISBN 87-7553-787-7.

[redigér] Ekstern henvisning

Koordinater: 55° 37′ 43″ N, 12° 38′ 57″ Ø

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog