Københavns Universitet
-
Denne artikel handler om et universitet i København. For andre betydninger af "KU", se Ku.
| Københavns Universitet | |
|---|---|
 Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads i København. |
|
| Grundlagt | 1479 |
| Sted | København |
| Fakulteter | 6 (2012) [1] |
| Institutter | |
| Studerende | 38.121 fuldtids (2011) [2] |
| Ansatte | 9.087 årsværk (2010) [3] |
| Budget | 7,860 mia. kr. (2012)[4] |
| Rektor | Ralf Hemmingsen |
| Styreform | |
| Bestyrelsesformand | Nils Strandberg Pedersen |
| Motto | Coelestem adspicit lucem (Den [ørnen, red.] skuer det himmelske lys) |
| Websted | www.ku.dk |
Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, fork. UCPH) er det ældste (oprettet 1479) universitet i Danmark og blandt de ældste universiteter i Nordeuropa. Universitetet er placeret på en række forskellige adresser i og uden for København, den ældste del er beliggende i Københavns Indre By.
Indholdsfortegnelse |
Universitetets historie [redigér]
Universitetet blev indviet 1. juni 1479 af kong Christian 1., efter denne havde opnået tilladelse fra pave Sixtus IV til oprettelsen i 1475. Efter tysk forbillede havde universitet fire fakulteter: Teologi, jura, medicin og filosofi.
Frem til reformationen i 1536 var Københavns Universitet en del af den romersk-katolske kirke, og derfor førte Roskildes biskop tilsyn med universtetet. I forbindelse med reformationen overtog statsmagten denne opgave. Indtil statsmagtens overtagelse havde universitetet et vidtgående selvstyre, som bl.a. medførte, at det ikke var underlagt det normale retsvæsen, men derimod havde egne love og domstole og eget ordens- og fængselsvæsen. Fængselscellerne kan stadig beses i universitetets nuværende kælder.
Magister Peder Albertsen var universitetets første rektor, og han blev af kongen pålagt at finde et antal lærde, således at universitetets virke kunne påbegyndes. Fra indvielsen i 1479 frem til 2004 blev universitetet ledet af rektor og konsistorium. Ved årsskiftet 2004/2005 blev konsistorium nedlagt og erstattet af en bestyrelse og en ansat ledelse (rektor, prorektor, dekaner og institutledere).
Med virkning fra 1. januar 2007 fusionerede Københavns Universitet med Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Universitet, som blev universitetets 7. og 8. fakultet. Universitetet havde dermed flere end 5.500 forskere tilknyttet.
Ledelse [redigér]
Uddybende artikel: Københavns Universitets rektorer.Nils Strandberg Pedersen, direktør ved Statens Serum Institut, er formand for bestyrelsen. Siden 1. november 2005 har professor, dr.med. Ralf Hemmingsen været rektor for universitetet.
Universitetets opgave [redigér]
I de første mange år af Københavns Universitets eksistens blev undervisning betragtet som den primære opgave, om end forskning også fandt sted. Efter der i 1788 blev vedtaget en ny universitetsfundats, begyndte der at komme mere fokus på forskning, og med den nye universitetslov i 2003, som stiller nye krav til samspillet med det øvrige samfund, udgør forskning, undervisning og formidling de tre søjler, universitetets virke er baseret på.
Studerende ved Københavns Universitet [redigér]
Antallet af studerende ved Københavns Universitet er vokset voldsomt igennem tiden. I 1788 havde man omtrent 1.000 studerende og 20 faste undervisere, hvilket frem til 1900 voksede til omtrent 4.000 studerende og 60 undervisere. Den første kvindelige student begyndte i 1877. I dag har universitetet ca. 38.000 studerende og over 7.000 ansatte (svarende til omkring 5.500 fuldtidsstillinger).
Studenterrådet ved Københavns Universitet [redigér]
De studerende på Københavns Universitet har siden 1912 været politisk organiseret i en samlet organisation kaldet Studenterrådet (SR). SR har i historiens løb gennemgået en række ændringer og udfordringer. I starten af 1970'erne startede Moderate Studenter (MS) som en konkurrent til SR. I 1995 fusionerede SR og MS, blev til Forenede Studenterråd og blev i 2005 igen omdøbt til Studenterrådet.
Studenterrådet blev i 1912 oprettet ved kongelig forordning, blev for alvor politisk engagerede i 1930'erne, var med til at starte Studenterrådet på Aarhus Universitet og Danske Studerendes Fællesråd i 1930'erne, var aktiv i modstandskampen under 2. verdenskrig, var med til at igangsætte og gennemføre ungdomsoprøret i 1960'erne og 1970'erne. Mange politikere og erhvervsfolk har deres rødder i Studenterrådet, enten ved Københavns Universitet eller ved et af de andre universiteter.
Fakulteterne og deres historie [redigér]
Ved oprettelsen i 1479 var der som nævnt fire fakulteter: Teologi, Jura, Medicin og Filosofi. I 1675 blev der indført embedseksaminer i teologi, i 1736 i jura, og ved det ny fundats i 1788, blev det indført for alle fakulteter. I 1842 blev universitetes medicinske fakultet slået sammen med Kirurgisk Akademi, og blev til Det Lægevidenskabelige Fakultet. Seks år senere, i 1848, reorganiseredes Det Juridiske Fakultet og blev til Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet, og blot to år senere, i 1850 udskiltes Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet af Det Filosofiske Fakultet.
I 1970 blev Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og Det Filosofiske Fakultet blev Det Humanistiske Fakultet. Københavns Tandlægehøjskole og Det Lægevidenskabelige Fakultet integreredes i 1992 til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. I 1994 genopstod Det Juridiske Fakultet, da dette udskiltes fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
1. januar 2012 fusionerede det Det Farmaceutiske Fakultet samt den veterinære del af Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Samtidig fusionerede den jordbrugs- og fødevarevidenskabelige del af Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer med Det Naturvidenskabelige Fakultet og blev til Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.
Nuværende fakulteter og institutter [redigér]
Efter fusionen 1. januar 2012 findes følgende fakulteter og institutter ved Københavns Universitet[5]
Samarbejdsaftaler med andre universiteter og højere læreanstalter [redigér]
- Københavns Universitet er medlem af IARU-alliancen sammen med 9 øvrige universiteter: Australian National University, ETH, Zürich, National University of Singapore, Peking University, University of California, Berkeley, University of Cambridge, University of Oxford, The University of Tokyo og Yale University. [6].
- Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet underskrev i 2009 en samarbejdsaftale med Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA, der 1. april 2013 fusionerede med Københavns Universitet og blev et institut på Det Humanistiske Fakultet. [7] [8]
Berømte personer tilknyttet universitetet [redigér]
- Thomas Bartholin
- Niels Bohr
- Thomas Fincke
- Vilhelm Grønbech
- Harald Høffding
- Ludvig Holberg
- Niels Klim, forlæg for hovedpersonen i Niels Klims underjordiske Rejse
- Otto Jespersen
- Wilhelm Johannsen
- Hal Koch
- August Krogh
- Christen C. Raunkiær
- Johan Nicolai Madvig
- Thorvald Nicolai Thiele
- Vilhelm Thomsen
- Margit Warburg
- Eugen Warming
- Ole Worm
- Hans Christian Ørsted
- Peter Naur
- Chris McDonald
- Johan Olsen
Se også [redigér]
Litteratur [redigér]
- Svend Ellehøj & Leif Grane (red.), Københavns Universitet 1479-1979, 14 bind (15 bøger, idet bind 6 er opdelt i to), G.E.C. Gads Forlag, 1979-2005. Storværk der gennemgår universitetets, studenternes og alle fakulteternes historie. Udgivelsen blev iværksat i anledning af universitetets 500-årsjubilæum i 1979, og blev fuldendt i 2005 med udgivelsen af første del af bind.
Eksterne henvisninger [redigér]
- ↑ Fakulteter 1. januar 2012
- ↑ Studiestatistik for Københavns Universitet 1. oktober 2011
- ↑ Tal og statistik for Københavns Universitet
- ↑ Københavns Universitet - Budget 2012
- ↑ Sammenstilling af forskellige hjemmesider under ku.dk – alle besøgt den 14. marts 2012
- ↑ IARU
- ↑ RSLIS – Royal School of Library and Information Science
- ↑ Det Informationsvidenskabelige Akademi
|
||||||||||||||
| Universiteter i International Alliance of Research Universities |
|---|
|
Australian National • UC Berkeley • Cambridge • Københavns • ETH Zürich • Oxford • Peking • Singapore • Tokyo • Yale |
|
||||||||||||||||||||||||||
