Københavns Universitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Københavns universitet)
Gå til: navigation, søg
Københavns Universitet
KU inner city 1.jpg
Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads i København.
Grundlagt 1479
Sted København
Fakulteter 6 (2 enhedsfakulteter) (2012) [1]
Institutter
Studerende 38.121 (2011) [2]
Ansatte 9.087 årsværk (2010) [3]
Budget 7.486.078.000 kr. (2010) [3]
Rektor Ralf Hemmingsen
Styreform
Bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen
Motto Coelestem adspicit lucem (Den [ørnen, red.] skuer det himmelske lys)
Websted www.ku.dk
Metroannekset i Fiolstræde

Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, fork. UCPH) er det største og ældste (oprettet 1479) universitet i Danmark og blandt de ældste universiteter i Nordeuropa. Universitetet er placeret på en række forskellige adresser i og uden for København, den ældste del er beliggende i Københavns Indre By.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Universitetets historie

Universitetet blev indviet 1. juni 1479 af kong Christian 1., efter denne havde opnået tilladelse fra pave Sixtus IV til oprettelsen i 1475. Efter tysk forbillede havde universitet fire fakulteter: Teologi, jura, medicin og filosofi.

Frem til reformationen i 1536 var Københavns Universitet en del af den romersk-katolske kirke, og derfor førte Roskildes biskop tilsyn med universtetet. I forbindelse med reformationen overtog statsmagten denne opgave. Indtil statsmagtens overtagelse havde universitetet et vidtgående selvstyre, som bl.a. medførte, at det ikke var underlagt det normale retsvæsen, men derimod havde egne love og domstole og eget ordens- og fængselsvæsen. Fængselscellerne kan stadig beses i universitetets nuværende kælder.

Magister Peder Albertsen var universitetets første rektor, og han blev af kongen pålagt at finde et antal lærde, således at universitetets virke kunne påbegyndes. Fra indvielsen i 1479 frem til 2004 blev universitetet ledet af rektor og konsistorium. Ved årsskiftet 2004/2005 blev konsistorium nedlagt og erstattet af en bestyrelse og en ansat ledelse (rektor, prorektor, dekaner og institutledere).

Med virkning fra 1. januar 2007 har Københavns Universitet fusioneret med Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Universitet, som blev universitetets 7. og 8. fakultet. Universitetet har hermed mere end 5.500 forskere tilknyttet.

[redigér] Ledelse

Nils Strandberg Pedersen, direktør ved Statens Serum Institut, er formand for bestyrelsen. Fra 1. november 2005 er professor, dr.med. Ralf Hemmingsen rektor for universitetet.

[redigér] Universitetets opgave

I de første mange år af Københavns Universitets eksistens blev undervisning betragtet som den primære opgave, om end forskning også fandt sted. Efter der i 1788 blev vedtaget en ny universitetsfundats, begyndte der at komme mere fokus på forskning, og med den nye universitetslov i 2003, som stiller nye krav til samspillet med det øvrige samfund, udgør forskning, undervisning og formidling de tre søjler, universitetets virke er baseret på.

[redigér] Studerende ved Københavns Universitet

Antallet af studerende ved Københavns Universitet er vokset voldsomt igennem tiden. I 1788 havde man omtrent 1.000 studerende og 20 faste undervisere, hvilket frem til 1900 voksede til omtrent 4.000 studerende og 60 undervisere. Den første kvindelige student begyndte i 1877. I dag har universitetet ca. 38.000 studerende og over 7.000 ansatte (svarende til omkring 5.500 fuldtidsstillinger).

[redigér] Studenterrådet ved Københavns Universitet

De studerende på Københavns Universitet har siden 1912 været politisk organiseret i en samlet organisation kaldet Studenterrådet (SR). SR har i historiens løb gennemgået en række ændringer og udfordringer. I starten af 1970'erne startede Moderate Studenter (MS) som en konkurrent til SR. I 1995 fusionerede SR og MS, blev til Forenede Studenterråd og blev i 2005 igen omdøbt til Studenterrådet.

Studenterrådet blev i 1912 oprettet ved kongelig forordning, blev for alvor politisk engagerede i 1930'erne, var med til at starte Studenterrådet på Aarhus Universitet og Danske Studerendes Fællesråd i 1930'erne, var aktiv i modstandskampen under 2. verdenskrig, var med til at igangsætte og gennemføre ungdomsoprøret i 1960'erne og 1970'erne. Mange politikere og erhvervsfolk har deres rødder i Studenterrådet, enten ved Københavns Universitet eller ved et af de andre universiteter.

[redigér] Fakulteterne og deres historie

Det ældste lektionskatalog for Københavns Universitet for 1537

Ved oprettelsen i 1479 var der som nævnt fire fakulteter: Teologi, Jura, Medicin og Filosofi. I 1675 blev der indført embedseksaminer i teologi, i 1736 i jura, og ved det ny fundats i 1788, blev det indført for alle fakulteter. I 1842 blev universitetes medicinske fakultet slået sammen med Kirurgisk Akademi, og blev til Det Lægevidenskabelige Fakultet. Seks år senere, i 1848, reorganiseredes Det Juridiske Fakultet og blev til Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet, og blot to år senere, i 1850 udskiltes Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet af Det Filosofiske Fakultet.

I 1970 blev Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og Det Filosofiske Fakultet blev Det Humanistiske Fakultet. Københavns Tandlægehøjskole og Det Lægevidenskabelige Fakultet integreredes i 1992 til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. I 1994 genopstod Det Juridiske Fakultet, da dette udskiltes fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

1. januar 2012 fusionerede det Det Farmaceutiske Fakultet samt den veterinære del af Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Samtidig fusionerede den jordbrugs- og fødevarevidenskabelige del af Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer med Det Naturvidenskabelige Fakultet og blev til Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

[redigér] Nuværende fakulteter

[redigér] Forskning

Ifølge den internationale undersøgelse fra Scimago rangerer Københavns Universitet i 2011 som nr. 448 af verdens forskningsinstitutioner[4]

[redigér] Bygninger

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

[redigér] Samarbejdsaftaler med andre universiteter og højere læreanstalter

[redigér] Berømte personer tilknyttet universitetet

[redigér] Se også

[redigér] Litteratur

  • Svend Ellehøj & Leif Grane (red.), Københavns Universitet 1479-1979, 14 bind (15 bøger, idet bind 6 er opdelt i to), G.E.C. Gads Forlag, 1979-2005. Storværk der gennemgår universitetets, studenternes og alle fakulteternes historie. Udgivelsen blev iværksat i anledning af universitetets 500-årsjubilæum i 1979, og blev fuldendt i 2005 med udgivelsen af første del af bind.

[redigér] Eksterne henvisninger

Koordinater: 55° 40′ 47,42″ N, 12° 34′ 20,73″ Ø


Universiteter i International Alliance of Research Universities

Australian National • UC Berkeley • Cambridge • Københavns • ETH Zürich • Oxford • Peking • Singapore • Tokyo • Yale

Personlige værktøjer
Navnerum
Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog