Kārlis Ulmanis

Statue af Kārlis Ulmanis i Riga

Kārlis Augusts Vilhelms Ulmanis, (4. september 1877 - 20. september 1942) , født i i Bērze i Letland som dengang tilhørte det Russiske Kejserrige og død i Krasnovodsk, Turkmenske SSR, Sovjetunionen, var en lettisk politiker medlem af Den Letiske Bondeunionen (LZS). Han var under fire perioder statsminister og præsident 1936–1940.

Portræt af Kārlis Ulmanis 1919

Letlands Statsminister

• 18. november 1918 - 17. juni 1921
• 23. december 1925 - 4. maj 1926
• 24. marts 1931 - 5. december 1931
• 17. marts 1934 - 19. juni 1940

Letlands Præsident

• 11. april 1936 - 21 juli 1940

Kārlis Ulmanis eksamensfoto fra University of Nebraska

Kārlis Ulmanis 1934

Kārlis Ulmanis på frimærke fra 2001

Kārlis Ulmanis på 50 lati sedelen

Ulmanis studerede landbrugsvidenskab på ETH Zürich i Schweiz og ved Leipzig Universitet i Tyskland, Han arbejdede derefter i Letland som en forfatter, foredragsholder og manager i landbruget. Han var politisk aktiv i 1905-revolutionen, og sad under en kort tid fængslet i Pskov, derefter flygtede han fra Letland for at undgå de russiske myndigheder. I perioden i eksil, studerede Ulmanis ved University of Nebraska i USA, hvor han tog en Bachelor of Science eksamen i landbrugsvidenskab. Efter at have arbejdet kortvarigt ved dette universitet som underviser, flyttet Ulmanis til Houston i Texas, hvor han havde købt en mejerivirksomhed. Ulmanis kom tilbage til Letland fra eksil i 1913, efter at være blevet informeret om, at det var sikkert at vende tilbage på grund af den russiske zar Nikolaj 2.s erklæringen om en generel amnesti. Denne sikkerhed blev kortvarig som første verdenskrig brød ud et år senere.

Efter Letlands uafhængighedserklæring den 18. november 1918 blev han senere på året landets første statsminister og sad på posten frem til 1921. Han sad på statsministerposten under yderligere to korte perioder under vintern og foråret 1925/1926 og under ti månder i 1931. Den 15. maj 1934 sluttede perioden med parlamentariske regeringer i Letland ved et statskup, hvorefter Kārlis Ulmanis regerede autoritært først som statsminister og fra 1936 som præsident. Ulmanis blev afsat i 1940 i forbindelse med Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande og søgte om af få pension og tilladelse til at emigrer til Schweiz hos de sovjetiske myndigheder, men som tidligere præsident blev Ulmanis deporteret først til Stavropol i Russiske SFSR og derefter til Gulag i Krasnovodsk, hvor han døde af dysenteri 1942.

Kārlis Ulmanis arv i Letland og letterne er komplicerede og kontroversielle. I efterkrigstidens Lettiske SSR karakteriserede det sovjetiske regime Ulmanis og hans Bondeunionen-regering som typiske fascister, der var ideologisk set ikke var meget anderledes end den national socialistiske. På billedet af Ulmanis fra 1934, kan det ses, at han er mødt af sine tilhænger med den romerske hilsen (udstrakte arm med åben håndflade og udspilede fingre), en salut som blev brugt af fascistiske partier i hele Europa samt nogle katolske organisationer indtil midten af 1930'erne. Blandt de lettiske emigranter i eksil som til stor del tilhørde hans eget parti Bondeunionen blev Ulmanis betragtet som en helt for mange af dem, der mente, at hans 6-årige toritærstyre fra 1934 til 1940 var en guldalder for den lettiske nation. Nogle af de traditioner, Ulmanis indførte som Draudzīgais aicinājums (velgørenhedsdonationer til en tidligere skole), følges stadig i dag.

I det moderne uafhængig Letland er Ulmanis stadig populær, men også en kontroversiel person. Mange letter betragter ham som et symbol på Letlands uafhængighed i efterkrigstidens Letland, især hans tidligere rolle som statsminister i sin første år og giver Ulmanis kredit for forbedringerne af landets økonomi og velstand i 1930'erne. Andre mener, at en person, der opløste parlamentet og indførte et autoritært regime, ikke kan betragtes som en positiv rollefigur, selv om hans regering øgede landet og folkets velstand.

Et tegn på Ulmanis popularitet i Letland i de første år efter, at landet opnåede uafhængighed fra Sovjetunionen, var, at hans brors barnebarn Guntis Ulmanis blev valgt som præsident i Letland for periden 1993-1999.

En af de vigtigste gader i Riga er opkaldt efter ham (K. Ulmaņa gatvė). For nylig er også et monument af Ulmanis blevet rejst i en park i det centrale Riga. Det Letlands postvæsen udgav i 2001 et frimærke med Ulmanis portræt. Hans portræt findes også på de lettiske 50-Lats sedler.

Litteratur

• Jānis Straume; Latvia, land and state: A brieg look into history, Latvia, 2007, ISBN 978-9984-26-327-4
• Documents obtained and donated by Paul Berkay and transcribed by Sherri Goldberg and Margaret Kannensohn
• Kārlis Ulmanis, Latvian, and Baltic History Collection at the University of Nebraska-Lincoln
• Degsme. Dr. Kārļa Ulmaņa atziņas, norādijumi, aicinājumi un vēlējumi (sast. Līgonis). Rīga: A. Gulbis, 1938
• Kārlis Ulmanis. Atziņas un runu fragmenti (sast. S. Timšāns). Rīga: Avīze "Prizma", 1990

Eksterne kilder/henvisninger

• William W. Freij: "Karlis Ulmanis - Lettlands president" (Svensk Tidskrift 1937, s. 566-580) (svensk)
• Kārlis Ulmanis Biografi (Lettisk)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kārlis Ulmanis

Efterfulgte: Alberts Kviesis	Letlands Præsident 1936–1940	Efterfulgtes af: Augusts Kirhenšteins
Efterfulgte: Ādolfs Bļodnieks	Letlands Statsminister 1934–1940	Efterfulgtes af: Augusts Kirhenšteins
Efterfulgte: Hugo Celmiņš	Letlands Statsminister 1931–1931	Efterfulgtes af: Marģers Skujenieks
Efterfulgte: Hugo Celmiņš	Letlands Statsminister 1925–1926	Efterfulgtes af: Arturs Alberings
Efterfulgte: Først på posten	Letlands Statsminister 1918–1921	Efterfulgtes af: Zigfrīds Anna Meierovics

Stub Denne politikerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Stub Denne biografiske artikel om en lette, eller en person født i Letland, er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.