Kaba

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Ka'ba)
Gå til: navigation, søg
Ka'baen

Ka'baen er en sort rektangulær bygning i moskeen Masjid al-Harâm i Mekka i Saudi-Arabien.

Ka'baen blev ifølge Koranen bygget af profeten Abraham og Ismael, som også er vigtige personer i Biblen. Muslimerne vender sig mod Masjid al-Harâm fem gange om dagen, når de beder til Allah.

Ka'baen som religiøst centrum er valgt af Muhammed, men var allerede et valfartsmål. Før islam var bygningen et betydningsfuldt kultsted for de lokale stammereligioner. Ka'baen menes at være det allerførste kultsted. Selve Ka'baen har aldrig fungeret som moské, men ligger på en åben plads i "den store moské". Ka'ba betyder terning (på arabisk). Ka'baen er bygget af tilhuggede sten fra bjergene omkring Mekka og marmor. Ka'baens sidemål er 11,03 x 12,86 meter og højden er omkring 13 meter[1][2].

I Ka'baens sydøstlige hjørne er indmuret en hellig sort sten, som blev skænket til Adam af englen Gabriel, og som Abraham senere byggede ind i Ka'baen. Den var oprindeligt hvid, men blev sort på grund af menneskets synder.

Ka'baen er en helligdom, som besøges af mange tusinde muslimer under en årlig pilgrimsfærd. Den ligger Mekkas centrum. Ritualet tro vandrer pilgrimmene syv gange rundt om den. Det symboliserer den menneskelige aktivitet – den indre som den ydre. Dernæst drikker de af zamzam-kilden og vandrer mellem Marwa og Safa.

Når muslimerne beder og vender deres ansigter mod Mekka, er det i virkeligheden Ka'baen de vender sig mod – det symbolske midtpunkt i Mekka.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Peterson, Andrew (1996). Dictionary of Islamic Architecture.. London: Routledge. http://archnet.org/library/dictionary/. 
  2. Hawting, G.R.; Ka`ba. Encyclopaedia of the Qur'an p. 76

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Gamle og nye billeder af Ka'ba