Kalundborg Radiofonistation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kalundborg Radiofonistation efter renovering af langbølgemasterne i foråret 2008 (mellembølgemasten i baggrunden).
Begge Kalundborg langbølgesenders 118 meter høje sendermaster, som de så ud fra 1954
Kalundborg mellembølgesenders 147 meter høje sendermast
Fundamentet for mellembølgeantennen. I baggrunden de to sendemaster for langbølgesenderen

Kalundborg Radiofonistation har landsdækkende radiosendere for lang- og mellembølge på halvøen Gisseløre ved Kalundborg. Desuden har stationen lokale hjælpesendere og en landsdækkende reservesender, der kan arbejde på både lang- og mellembølge.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Stationen blev indviet den 27. august 1927 for at give landsdækning af Statsradiofoniens program. Stationen blev udvidet med en mellembølgesender den 1. oktober 1951, der udstrålede P2. Senest har stationen fået lokale hjælpesendere til udbygningen af DAB og tv.

Danmarks Radio København-Kalundborg[redigér | redigér wikikode]

Udsendelserne fra Kalundborg Radiofonistation sluttede før i tiden ved midnat, og der blev udsendt et pausesignal med melodien "Drømte mig en drøm i nat" [1]

Ind til den 15. februar 2007 Kl. 00:05 sendtes langbølgeprogrammet (fælles med P1) analogt i langbølgebåndet på 243 kHz med 300 kW, herefter sendtes der frem til 16. juni 2011 alene analogt i mellembølgebåndet på 1.062 kHz med 250 kW, og fra 3. oktober 2008 digitalt som forsøg med pausesignal på 243 kHz langbølge med 0,2 kW [2]. I perioden 16.-31. oktober 2009 var de analoge udsendelser dog lagt tilbage på langbølge 243 kHz (bortset fra tidsrummet 08.30-09.07), idet mellembølgesenderen forsinkede Kalundborg Havns indskibning af en vindmøllepark, hvis tårnhøjde var i resonans med sendefrekvensen 1.062 kHz [3].

Udsendelserne er politisk fastlagt foreløbig frem til udgangen af 2014 [4] og fortsætter i følge den ansvarlige DR-direktør Inger Bach også ind i det næste medieforlig fra 2015 [5], men de analoge udsendelser på mellembølgesenderen er fra 27. juni 2011 overtaget af en ny højeffektiv [6] langbølgesender på 243 kHz med 50 kW [7], idet både den gamle mellembølgesender og reservesenderen er lagt i mølpose. Den seneste frekvenstilladelse [8] for Kalundborg Radiofonistation gælder både analog (AM) og digital (DRM [9]) udsendelse af landsdækkende radio med fuld effekt.

Den nye langbølgesender er ikke i luften konstant, men sender pausesignal og program i et antal sendeblokke [10]. Det er muligt at modtage langbølgesenderen udendørs over en afstand af 800-1.000 km på en almindelig transistor- eller bilradio med langbølgebånd, modtagelse op til 1.500 km er mulig ved at tilslutte modtageren en stationær eller maritim tråd-, ramme- eller aktiv antenne [11].

Senderen udstrålede fra 6.-12 september 2012 BBC-programmer med 10 kW i DRM [12] uden for DRs sendeblokke i forbindelse med den internationale broadcast-udstilling IBC 2012 i Amsterdam [13]. Signalet blev på trods af den nedsatte sendeeffekt opfanget så langt væk som Japan [14].

DR sender hvert år 4. maj frihedsbudskabet fra Kalundborg Radiofonistation i en timelang mindeudsendelse, der begynder efter Radioavisen 20:03. Det historiske budskab på DAB P5 er fra og med 2012 blevet samsendt på langbølge 243 kHz, og kan dermed igen høres over store dele af Europa.

Langbølgeantennen[redigér | redigér wikikode]

Den oprindelige sender i langbølgebåndet brugte en 160 m firetråds radioantenne imellem 9 m brede tværbomme, som blev båret af to 105 meter høje fritstående, jordforbundne stålgittermaster bygget af Nakskov Skibsværft. Senderen var tilsluttet antennetrådene i den nordlige ende, og trådene var forbundet til jord igennem en afstemningsspole i den sydlige ("multiple tuned" fladtop-antenne) [15].

I 1954 blev masterne forlænget til 118 m og forsynet med 23 m brede tværbomme, der bar otte toptråde. Det nordlige antennetårn blev topfødet og føder også toppen af det sydlige antennetårn gennem antennetrådene, der samtidigt virker som topkapacitans mod jord ("Alexanderson antenne"). En forlængerspole blev anbragt mellem fødepunkt og top på hver mast, så spændingen i bunden af masterne bliver nul, og de ikke behøver at være isolerede fra jord.

Senest er tværbommene afkortet til kun to toptråde i april 2008, idet trådene samtidig er ført elektrisk næsten ned til jord i hver ende for at opretholde topkapacitansen. Afkortningen er sket for at levetidsforlænge masterne med henblik på fortsatte langbølgeudsendelser, idet langbølge i modsætning til mellem- og kortbølge kan dække et stort geografisk område uden fading døgnet rundt.

Under en klasse-4 orkan 28. oktober 2013 nåede vindstødene ved det nærliggende Røsnæs Fyr 50,3 m/s [16] (fuld orkan), og begge de tilbageværende toptråde på langbølgeantennen blæste ned, så langbølgesenderen var ude af drift fra klokken 17:35 til 8. november 2013 klokken 11:35.

Mellembølgeantennen[redigér | redigér wikikode]

Mellembølgesenderens antenne var en 147 m høj stålmast på spidsen af Gisseløre og med en højde på over en halv bølgelængde i stand til at tvinge nærfading-zonen uden for grænserne, så der var stabil indenlandsk feltstyrke. Masten var bundfødet og stod på en isolator. Bunden af masten var næsten i havniveau, og kunne derfor udnytte vandspejlet til at give ekstra god udbredelse af radiobølgerne. Masten blev bortsprængt 19. juni 2012 [17].

Antennen blev oprindeligt fødet gennem en ruse monteret på isolatorer over jorden, men den er senere erstattet af et nedgravet koaksialkabel.

Kalundborgmodtager[redigér | redigér wikikode]

En Kalundborgmodtager er en frekvenssnormal faselåst til Kalundborg Radiofonistations bærebølge på 243 kHz, som frem til 2011 blev styret af et atomur. Den er ikke at forveksle med en 'almindelig' radiomodtager.

Den mest kendte Kalundborgmodtager er konstrueret af Post & Telegrafvæsenet (det nuværende Erhvervsstyrelsen) og kan afgive frekvenser på blandt andet 1 og 10 MHz, for eksempel som ekstern reference til en frekvenstæller, med en nøjagtighed på bedre end 10-12.

Kalundborgmodtageren er nu afløst af en modtager, som faselåses til DCF77-senderen (benyttet til radioure), eller referencemodtagere baseret på GPS-systemet.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 40′ 37,78″ N, 11° 04′ 10,00″ Ø