Kalundborg Radiofonistation
Kalundborg Radiofonistation har radiosendere for lang- og mellembølge på halvøen Gisseløre ved Kalundborg. Desuden har stationen en fælles reservesender, der kan arbejde på både lang- og mellembølge.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Stationen blev indviet den 27. august 1927 for at give landsdækning af Statsradiofoniens program. Stationen blev udvidet med en mellembølgesender den 1. oktober 1951, der udstrålede P2.
[redigér] Danmarks Radio København-Kalundborg
Udsendelserne fra Kalundborg Radiofonistation sluttede før i tiden ved midnat, og der blev udsendt et pausesignal med melodien "Drømte mig en drøm i nat" [1]
Ind til den 15. februar 2007 Kl. 00:05 sendtes langbølgeprogrammet (fælles med P1) analogt i langbølgebåndet på 243 kHz med 300 kW, herefter sendtes der frem til 16. juni 2011 alene analogt i mellembølgebåndet på 1.062 kHz med 250 kW, og fra 3. oktober 2008 digitalt som forsøg med pausesignal på 243 kHz langbølge med 0,2 kW [2]. I perioden 16.-31. oktober 2009 var de analoge udsendelser dog lagt tilbage på langbølge 243 kHz (bortset fra tidsrummet 08.30-09.07), idet mellembølgesenderen forsinkede Kalundborg Havns indskibning af en vindmøllepark, hvis tårnhøjde var i resonans med sendefrekvensen 1.062 kHz.
De analoge udsendelser fortsætter i hvert fald ind til udgangen af 2014 [3], men de analoge udsendelser på mellembølgesenderen er fra 27. juni 2011 overtaget af en ny langbølgesender på 243 kHz [4], og både den gamle mellembølgesender og reservesenderen er lagt i mølpose. Den seneste frekvenstilladelse [5] for Kalundborg Radiofonistation gælder både analog (AM) og digital (DRM[6]) udsendelse af landsdækkende radio med fuld effekt.
Den nye langbølgesender er ikke i luften konstant, men sender pausesignal og program i et antal sendeblokke [7]. Det er muligt at modtage langbølgesenderen udendørs over en afstand af 800-1.000 km på en almindelig bil- eller transistorradio med langbølgebånd, modtagelse op til 1.500 km er mulig ved at tilslutte modtageren en tråd-, ramme- eller aktiv antenne [8].
[redigér] Langbølgeantennen
Den oprindelige sender i langbølgebåndet brugte en 160 m firetråds radioantenne imellem 9 m brede tværbomme, som blev båret af to 105 meter høje fritstående, jordforbundne stålgittermaster bygget af Nakskov Skibsværft. Senderen var tilsluttet antennetrådene i den nordlige ende, og trådene var forbundet til jord igennem en afstemningsspole i den sydlige ("multiple tuned" fladtop-antenne)[9].
I 1954 blev masterne forlænget til 118 m og forsynet med 23 m brede tværbomme, der bar otte toptråde. Det nordlige antennetårn blev topfødet og føder også toppen af det sydlige antennetårn gennem antennetrådene, der samtidigt virker som topkapacitans mod jord ("Alexanderson antenne"). En forlængerspole blev anbragt mellem fødepunkt og top på hver mast, så spændingen i bunden af masterne bliver nul, og de ikke behøver at være isolerede fra jord.
Senest er tværbommene afkortet til kun to toptråde i april 2008, idet trådene samtidig er ført elektrisk næsten ned til jord i hver ende for at opretholde topkapacitansen. Afkortningen er sket for at levetidsforlænge masterne med henblik på fortsatte langbølgeudsendelser, idet langbølge i modsætning til mellembølge har konstant lang rækkevidde døgnet rundt.
[redigér] Mellembølgeantennen
Mellembølgesenderens antenne er en 147 m høj stålmast på spidsen af Gisseløre, der er bundfødet, og derfor står på en isolator. Bunden af masten er næsten i havniveau, og kan derfor udnytte vandspejlet til at give ekstra god udbredelse af radiobølgerne.
Antennen blev oprindeligt fødet gennem en ruse monteret på isolatorer over jorden, men den er senere erstattet af et nedgravet koaksialkabel.
[redigér] Kalundborgmodtager
En Kalundborgmodtager er en frekvenssnormal faselåst til Kalundborg Radiofonistations bærebølge på 243 kHz, som er styret af et atomur. Den er ikke at forveksle med en 'almindelig' radiomodtager.
Den mest kendte Kalundborgmodtager er konstrueret af Post & Telegrafvæsenet (det nuværende IT- og Telestyrelsen) og kan afgive frekvenser på blandt andet 1 og 10 MHz, for eksempel som ekstern reference til en frekvenstæller, med en nøjagtighed på mindst 10-12 Hz.
Kalundborgmodtageren er nu afløst af en modtager, som faselåses til DCF77-senderen (benyttet til radioure), eller referencemodtagere baseret på GPS-systemet.
[redigér] Eksterne henvisninger
- ↑ "Drømte mig en drøm i nat" fra DR pausesignal maskine
- ↑ DR Kalundborg 243 kHz longwave DRM forsøgsudsendelser
- ↑ DRs public service-kontrakt for 2011-2014
- ↑ Pressemeddelelse fra DR
- ↑ Tilladelse H100556 til frekvensanvendelse til oprettelse og drift af radioanlæg til brug for udsendelse af landsdækkende radio
- ↑ Kulturministerens svar på spørgsmål 251 om muligheder og perspektiver i DRM teknologi
- ↑ Sendeblokke for langbølgesenderen
- ↑ Forbedret modtagelse af Kalundborg Radiofonistation
- ↑ C.A Martin og P.S. Carter: Low frequency antennas
