Kannibalisme
Kannibalisme (fra Spansk caníbal, I forbindelse med den påståede kannibalisme blandt Carib -indianere), også kaldet anthropophagy (fra Græsk anthropos "mand" og phagein "at konsumere") betegner ordet den praksis at mennesker konsumerer andre mennesker. I zoologi, er udtrykket kannibalisme udstrakt og henviser til alle arter, som konsumerer medlemmer inden for egen slags
Neandertalere anses for at have praktiseret kannibalisme på deres egen race.[1][2]
Blandt mennesker har det været praktiseret af forskellige grupper[3] I fortiden i Europa,[4][5] Sydamerika,[6] New Zealand,[7] Nordamerika,[8] Salomonøerne,[9] Ny Kaledonien,[10] New Guinea,[11] og Fiji,[12] sædvanligvis i ritualer forbundet med stammekrig. Fiji var engang kendt som “Kannibal øerne”. Beviser på kannibalisme er blevet fundet i Chaco Canyon (New Mexico) ruinerne efter Anasazikulturen.
Kannibalisme, som sanktion af kulturelle normer er ofte meget adskillig fra kannibalisme af nødvendighed i ekstreme situationer, som hungersnød.
Kannibalisme ses hovedsageligt i tre situationer:[13]
- Rituel spisning af døde slægtninge eller stammemedlemmer, som det f.eks. foregik på Ny Guinea (endokannibalisme).
- Spisning af fjender, for eksempel dræbt i krig (exokannibalisme).
- Kannibalisme i forbindelse med nødsituationer. For eksempel blandt skibbrudne på havet.
Som eksempler på sidstnævnte kan nævnes:
- Belejringen af Leningrad under 2. verdenskrig, hvor der var kannibalisme blandt de udsultede russere.
- 1972 styrtede et fly ned i Andesbjergene med en gruppe Rugby-spillere fra Uruguay. Nogle af dem der ikke døde i selve flystyrtet overlevede flere måneder ved af spise de døde. Denne hændelse er senere beskrevet i bøger og film, blandt andet den britiske bog Alive.
Den rituelle spisning af døde slægtninge i Ny Guineas højland er blevet forklaret med at det har været et nødvendigt protein-tilskud for landbrugscivilisationen, der ellers kun havde adgang til lav-protein-holdige afgrøder og små dyr som mus, edderkopper og frøer.[14] Korowai stammen i det sydøstlige Papua Ny Guinea menes at være den sidste overlevende kannibalstamme i verden.
Den dødelige hjernesygdom kuru er blandt flere stammer spredt som følge af kannibalisme af slægtninges hjerne. Sygdommen kan sammenlignes med Creutzfeldt-Jakob sygdommen.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historiske beretninger
[redigér] Tidlig historiske æra
- Fund af marvspaltede menneskeknogler på bopladsen Dyrholmen (nær Randers) fra Ertebøllekulturen tyder på kannibalisme i dansk stenalder.
- I Tyskland har nogle eksperter observeret 1,891 tegn på kannibalisme i hulerne ved floden Hönne (f.kr 1000 - 700).
- Kannibalisme er beskrevet I Biblen, under belejring af Samaria (2. Kongebog 6:25 -30): To kvinder lavede en pagt om at spise deres børn. Efter at den første moder havde kogt sit barn, spiste den anden moder, men nægtede at gøre gengæld ved at koge sit eget barn. Næsten den samme historie bliver fortalt af Flavius Josephus, under romernes belejring af Jerusalem
- Kannibalisme blev dokumenteret i Egypten, under en hungersnød, hvor Nilen ikke flød (1073–1064 f.Kr.)
- St. Jerome, I hans brev Against Jovinianus, fortæller om mødet med medlemmer af British stamme, Atticoti, mens han rejste i Gaul. Ifølge Jerome, holdt the Britons af at spise "bagdelen fra fåret og brysterne fra kvinder " delikatesse i (ca. 360 ). I 2001, arkæologer fra Bristol Universitet fandt beviser på jernalder Kannibalisme I Gloucestershire.[15]
[redigér] Kannibalisme i populærkulturen
Kanibalisme har længe været et populært tema i populærkulturen, eksempelvis i form af den klassiske vittighedstegningsituation med en hvid missionær, der har en sidste, vittig replik, mens han bliver kogt i negerstammens gryde. Fra andre medier kan nævnes teatermusicalen Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street (1979), om en barber, hvis ofre ender som kødtærter, romanen The Silence of the Lambs (1988) om den menneskeædende seriemordere Hannibal Lecter, samt den bedst kendte af de mange italienske kannibalfilm fra 1980'erne, Cannibal Holocaust (1980), om et dokumentarfilmhold på afveje i Sydamerika. Fra Danmark kendes bl.a. den Sweeney Todd-inspirerede filmkomedie De grønne slagtere (2003).
[redigér] Kendte kannibaler
- Gilles de Rais (1404-1440), fransk adelsmand
- Andrej Tjikatilo (1936-1994), kendt som "den røde ripper"
- Issei Sagawa (f. 1949), japansk kunstmaler og forfatter
- Tsutomu Miyazaki (1962–2008), kendt som "lillepigemorderen"
- Armin Meiwes (1961) kendt som kannibalen fra Rotenburg
[redigér] Litteratur
- Kim Boye Holt: Mennesker på menuen - kannibaler før og nu (Carlsen, 2003)
- Pia Harritz: Smag på livet, artikel i Filmmagasinet Mifune nr. 22, 2007
- Jesper Bo Petersen: Karrierekannibalen, artikel i Filmmagasinet Ekko nr. 46, 2009
[redigér] Henvisning
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
 |
Se Wiktionarys definition på ordet: |
- ↑ Neanderthals Were Cannibals, Bones Show
- ↑ Archaeologists Rediscover Cannibals
- ↑ Cannibalism Normal For Early Humans?
- ↑ The edible dead
- ↑ Suelzle, B: Review of "The Origins of War: Violence in Prehistory", Jean Guilaine and Jean Zammit.
- ↑ Hans Staden Among the Tupinambas
- ↑ "Maori Cannibalism". http://wais.stanford.edu/NewZealand/newzealand_maorican1.html. Hentet 2007-07-27 .
- ↑ Lab tests show evidence of cannibalism among ancient Indians
- ↑ King of the Cannibal Isles
- ↑ cannibalism, or anthropophagy (human) -- Britannica Online Encyclopedia
- ↑ Sleeping with Cannibals
- ↑ Fijians find chutney in bad taste
- ↑ Jared Diamond, Collapse. How Societies Choose to Fail or Succeed, Penguin Books, 2006.
- ↑ Jared Diamond, Guns, Germs and Steel. A short history of everybody for the last 13,000 years, Vintage, 1998
- ↑ Cannibalistic Celts discovered in South Gloucestershire 7 March 2001
