Kanton (Schweiz)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kantonerne i Schweiz
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Kanton. (Se også artikler, som begynder med Kanton)

Kantoner er i Schweiz delstater i den føderale stat. Frem til midten af 1800-tallet var hver kanton i den daværende konføderation en suveræn stat, med egne hære og valutaer. Den nuværende føderale struktur blev dannet i 1848.

I følge konføderationsforfatningen af 1999 er der officielt 26 kantoner. Ved valg til landets andet-kammer (Ständerat) i konføderationsparlamentet og ved afstemninger om føderale initiativer, benytter man imidlertid antallet af stater (Stände) som er 23. Det skyldes, at de gamle gamle nu opdelte kantoner Unterwalden, Appenzell og Basel hver består af to såkaldte halvkantoner; Unterwalden består af Obwalden og Nidwalden, Appenzell af Appenzell Innerrhoden og Appenzell Ausserrhoden, mens Basel består af Basel-Stadt og Basel-Landschaft.

I 1500-tallet bestod den schweiziske konføderation af tretten selvstyrende stater. Disse stater blev kaldt kantoner, og der fandtes to forskellige typer kantoner: De seks landkantoner og de syv bykantoner. Selv om de teknisk set var en del af det Tysk-romerske rige, var de i praksis uafhængige, da schweizerne sejrede over kejser Maximilian I. i 1499, og blev officielt anerkendt som uafhængige gennem den westfalske fred i 1648.

Frem til 1798 var de seks landkantoner demokratiske republikker, mens de syv bykantoner var styret af byråd. Imidlertid var både land- og bykantonerne kontrolleret af små oligarkier af velstående bogere. Blandt bykantonerne var Zürich, Bern og Basel.

Hver kanton har sin egen grundlov, lovgivende forsamling, regering og dømmende magt. Alle kantonernes lovgivende forsamlinger er etkammer parlamenter, hvor størrelsen varierer mellem 85 og 200 pladser. Nogle få lovgivende forsamlinger er generalforsamlinger (Landsgemeinden). De kantonale regeringer består af enten fem eller syv medlemmer.

Alle opgaver, der ikke udtrykkeligt ligger hos konføderationen i følge den schweiziske forfatning, hører til kantonerne. Kantonerne bestemmer selv i hvor stor grad kommunerne skal styre sig selv, og dette varierer derfor meget. Størrelsen på kantonerne spænder vidt: fra var 37 til 7.105 m²; folketallet varierer fra 15.300 til 1.284.000.

I kantonale sager er det direkte demokrati i form af generalforsamlinger (Landsgemeinde) nu begrænset til kantonerne Appenzell Innerrhoden og Glarus. I de resterende kantoner bliver de demokratiske rettigheder udtrykt ved hjælp af valg. Siden Jura blev oprettet i 1978 er der ikke oprettet nye kantoner.

Liste over kantoner[redigér | redigér wikikode]

Tabellen nedenfor oplister kantonene i samme rækkefølge som i konføderationsforfatningen.

Flag Fork. Kanton Siden Hovedstad Folketal[1] Areal[2] Befolkningstæthed[3] Antal kommuner[1] Officielle sprog
Kantonflag ZH Zürich 1351 Zürich 1.284.052 1.729 743 171 tysk
Kantonflag BE Bern / Berne 1353 Bern 958.897 5.959 161 398 tysk  fransk
Kantonflag LU Luzern 1332 Luzern 359.110 1.493 241 97 tysk
Kantonflag UR Uri 1291 Altdorf 34.948 1.077 32 20 tysk
Kantonflag SZ Schwyz 1291 Schwyz 138.832 908 153 30 tysk
Kantonflag OW Obwalden 1291 Sarnen 33.755 491 69 7 tysk
Kantonflag NW Nidwalden 1291 Stans 40.012 276 145 11 tysk
Kantonflag GL Glarus 1352 Glarus 38.084 685 56 27 tysk
Kantonflag ZG Zug 1352 Zug 107.171 239 448 11 tysk
Kantonflag FR Fribourg / Freiburg 1481 Fribourg 258.252 1.671 155 182 fransk  tysk
Kantonflag SO Solothurn 1481 Solothurn 248.613 791 314 126 tysk
Kantonflag BS Basel-Stadt 1501 Basel 184.822 37 4.995 3 tysk
Kantonflag BL Basel-Landschaft 1501 Liestal 267.166 518 516 86 tysk
Kantonflag SH Schaffhausen 1501 Schaffhausen 73.866 298 248 33 tysk
Kantonflag AR Appenzell Ausserrhoden 1513 Herisau[4] 52.509 243 216 20 tysk
Kantonflag AI Appenzell Innerrhoden 1513 Appenzell 15.300 173 88 6 tysk
Kantonflag SG St. Gallen 1803 St. Gallen 461.810 2.026 228 89 tysk
Kantonflag GR Graubünden /
Grischun / Grigioni
1803 Chur 187.920 7.105 26 208 tysk  rætoromansk  italiensk
Kantonflag AG Aargau 1803 Aarau 574.813 1.404 409 231 tysk
Kantonflag TG Thurgau 1803 Frauenfeld[5] 235.764 991 238 80 tysk
Kantonflag TI Ticino / Tessin 1803 Bellinzona 324.851 2.812 116 201 italiensk
Kantonflag VD Vaud / Waadt 1803 Lausanne 662.145 3.212 206 382 fransk
Kantonflag VS Valais / Wallis 1815 Sion 294.608 5.224 56 158 fransk  tysk
Kantonflag NE Neuchâtel / Neuenburg 1815 Neuchâtel 168.912 803 210 62 fransk
Kantonflag GE Genève 1815 Genève 433.235 282 1.536 45 fransk
Kantonflag JU Jura 1979 Delémont 69.292 838 83 83 fransk
Schweiz CH Schweiz   Bern 7.508.739 41.285 182 2.773 tysk  fransk  italiensk  rætoromansk

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Den 31. december 2006  Bundesamt für Statistik 
  2. Angivet i km² 
  3. per km²  baseret på folketallet i 2000
  4. Sædet for regeringen og parlamentet; sædet for kantonsdomstolen er Trogen
  5. Sædet for parlamentet er Frauenfeld og Weinfelden

To-bogstavsforkortelsene for schweiziske kantoner er meget anvendt, for eksempel på nummerplader og i ISO 3166-2-koder med præfikset «CH-» – for eksempel CH-SZ for kantonen Schwyz.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: