Karl 5. (Tysk-romerske rige)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 4. jan. 2015, 23:19 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Datomærk skabeloner)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Kejser Karl 5. malet af Rubens, kopi af et portræt af Tizian (Tiziano Vecellio, 1490-1576).
Karl den 5. til hest. Maleri af van Dyck.

Karl V (24. februar 1500- 21. september 1558) var konge af Spanien fra 1516 og kejser af Det Tysk-romerske rige fra 1519. Han blev født i Gent i Nederlandene som søn af Filip 1. den Smukke af Kastilien af Kastilien og Johanne den Vanvittige af Spanien. I 1506 arvede han Østrig og Nederlandene efter sin fader, og som 15-årig overtog han ledelsen af sine riger.

Udenrigspolitik

I 1519 blev Karl valgt til kejser af det tyske-romerske rige "Det Hellige Romerske rige" grundlagt i 800 af Karl 1.. Karl V arvede sin kejsertitel, da bedstefaderen den habsburgske kejser Maximilian 1. døde. Samme år arvede han Spanien efter sin moder. I oktober 1520 blev Karl kronet i Aachen som konge af Tyskland og tog titel af tysk-romersk kejser. Han abdicerede i 1556.

Fra 1521 udkæmpede Karl flere krige mod Frankrig, hvor Frans 1. var kandidat til kejserværdigheden. Det endte med, at Karl vandt opgøret i 1525 og holdt Frans i fangenskab. To år senere angreb han Norditalien og Rom, da krigen var blevet genoptaget, og det endte med, at Paven blev fængslet og Rom plyndret.

Indenrigspolik

Et andet problem for Karl var Martin Luther, som omkring 1517 indledte en reformatorisk bevægelse i Tyskland. Både fyrster og bønder blev grebet af de nye tanker. Bønderne rejste sig i 1524 mod deres gejstlige og verdslige herrer i Bondekrigen, men opstanden blev slået ned med hård hånd af fyrsterne. På rigsdagen i Worms i 1521 blev Martin Luther dømt fredløs.

Trosstridighederne udløste krige i Tyskland, hvor kejser Karl V greb ind som øverste landsherre. I 1547 besejrede han i første omgang de protestantiske fyrster, men han led nederlag i 1552, da Frankrig støttede de nordtyske oprørere. Karl måtte afstå bispedømmerne Metz, Toul og Verdun i Lorraine til Frankrig.

Ved den Augsburgske Religionsfred i 1555 blev det bestemt, at undersåtterne skulle bekende sig til samme tro som deres fyrster. Karl blev så frustreret over de stadige kampe, at han abdicerede i 1556. Hans vældige rige blev opdelt i en østrigsk og en spansk del. Den østrigske del gik til Karls broder Ferdinand, som var tysk-romersk kejser 1558-1564. Den spanske del gik til sønnen Filip 2., hvorved Nederlandene kom på spanske hænder. Sine sidste år tilbragte Karl i et spansk kloster, hvor han døde den 21. september 1558. Efter sejren over maurerne i Andalusien og fordrivelsen af jøderne byggede han en tilbygning i senrenæssancestil til Alhambra-slottet. Klosteret Escorial uden for Madrid, blev omdannet til et mausolæum og er baggrund for Schillers skuespil "Don Carlos" (1787) sat i musik af Giuseppe Verdi i operaen "Don Carlo" (1867), der skildrer den skygge, som Karl kaster over sin søn, som bliver konfronteret af de frihedselskende nederlændere.

Se også

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Karl 5.
Født: 24. februar 1500 Død: 21. september 1558
Titler som regent
Foregående:
Maximilian 1.
Tysk-romersk kejser
1520–1556
Efterfølgende:
Ferdinand 1.
KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi