Karl August Varnhagen von Ense
 |
Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder! |
 |
Karl August Varnhagen von Ense (21. februar 1785 i Düsseldorf - 10. december 1855 i Berlin) var en tysk forfatter.
Som 9-årig kom han med sin fader til Hamburg, studerede derpå 1800—05 først medicin i Berlin, da han vilde være læge ligesom sin fader, derpå filosofi og historie. Han lærte flere af tidens ledende personligheder at kende (for eksempel Chamisso og Schlegel), udgav 1804 — sammen med førstnævnte — en Musenalmanach, senere enakts-skuespillet Britannien og Deutsche Erzählungen (1815) samt Vermischte Gedichte (1816).
Imidlertid havde han fortsat sine Studier i Halle og Tübingen og var 1809 gaaet i østerrigsk Krigstjeneste. I Slaget ved Wagram blev han haardt saaret. Som Adjutant hos Fyrst Bentheim ledsagede han denne til Paris 1810, deltog som Adjutant hos Friedrich Carl von Tettenborn 1813 i Krigen, og skrev de to Bøger: »Geschichte der Hamburger Ereignisse« (1813) og »Geschichte der Kriegszüge des Generals von Tettenborn« (1815). 1815—19 virkede V. som Diplomat, var preussisk Gesandt i Karlsruhe, men blev kaldt tilbage paa Grund af en Indiskretion, fik Afsked med Titlen Geheime-Legationsraad og levede Resten af sit Liv i Berlin som en kritisk Iagttager af Tidens Begivenheder. Han, som oprindelig — ogsaa gennem sin Hustru Rahel Levin-Marcus — havde staaet den romantiske Kreds nær, saa senere med Kritik paa dens Resultater og nærmede sig med Sympati det unge Tyskland, hvis radikale Anskuelser tiltalte den afskedigede Diplomat, som i sin og Hustrus Salon, ligeledes senere, da hans Niece Ludmilla Assing var blevet optaget i hans Hjem, omgikkes sin Tids Berømtheder, ogsaa fra Udlandet. Hans historiske og kritiske Skrifter raadspørges endnu i vore Dage — saaledes især »Goethe in der Zeugnissen der Mitlebenden«, »Biographische Denkmale« (5 Bind, 1824—30), »Denkwürdigkeiten und vermischte Schriften« (9 Bind, 1837—59), og de efter hans Død udgivne »Tagebücher« (14 Bind, 1861—70), som er en uvurderlig Kilde til tysk politisk og aandelig Historie i det 19. Aarhundrede. Ludmilla Assing’s ikke just taktfulde Udgivelse af de litterære Efterladenskaber satte Sindene i Bevægelse og gav Anledning til heftige Angreb. Nævnes maa endnu »Briefe A. v. Humboldts an V.« (1860) og »Ausgew. Schriften« (19 Bind 1871—76).
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
