Karl Frederik af Slesvig-Holsten-Gottorp
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Karl Frederik af Holsten-Gottorp)
Karl Frederik (1700 – 1739) var fra 1702 til 1713 hertug i de gottorpske dele af hertugdømmet Slesvig og fra 1702 til 1739 hertug i de gottorpske dele i hertugdømmet Holsten. Han var søn af hertug Frederik 4. af Slesvig-Holsten-Gottorp. Karl Frederik var den sidste gottorpsk hertug i Sønderjylland.
Han tilbragte hele sin barndom og ungdom i Sverige, mens de gottorpske dele i hertugdømmerne blev styret af en formynderegering. I 1721 blev de gottorpske dele i hertugdømmet Slesvig igen forenet med de kongelige dele.
| Stub Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |