Karl Otfried Müller

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Karl Otfried Müller (28. august 1797 i Brieg, Schlesien - 1. august 1840 i Athen) var en tysk klassisk filolog og arkæolog.

Müller studerede i Breslau og Berlin, hvor især Böckh påvirkede ham. 1819 blev han ekstraordinær Prof. i Göttingen, til hvis Univ. han siden vedblev at være knyttet. 1839 foretog han en Studierejse til Syden, drog gennem Italien til Sicilien, kom det flg. Foraar til Grækenland, hvor han gennemrejste Peloponnes sammen med Ernst Curtius og derefter besøgte Nord-Grækenland. I Delfoi, hvor han foretog en mindre Udgravning, blev han syg af Overanstrengelse i den stærke Varme, blev ført til Athen og døde her. — M. havde en enestaaende Evne til at samle Overleveringens forskelligartede Enkeltheder (Myter, Sagn, Oldsager, sproglige Forhold osv.) under en sammenfattende hist. Betragtning, at belyse dem ved hinanden og af de tilsyneladende spredte Træk at frembringe et sammenhængende Billede. Fra sin Ungdom satte han sig som Maal at lægge en ny Grund for en hist. Forstaaelse af Hellenerfolket og dets Kultur ved at søge at trænge til Bunds i de enkelte Stammers Ejendommeligheder; hans vigtigste Arbejder i denne Retning er: Ægineticorum liber (1817), »Orchomenos und die Minyer« (1820), »Die Dorier« (1824). Et beslægtet Arbejde paa et andet Omraade er »Die Etrusker« (2 Bd, 1828, paa ny udg. af Deecke 1877). Af Bet. for Studiet af den hellenistiske Tid er hans Skrift om Antiocheia (Antiquitates Antiochenæ, 1834—39). Frugten af mange Aars Syssel med Arkæologien nedlagde han i den fortræffelige »Handbuch der Archäologie der Kunst« (1830, 3. Udg. ved Wieseler 1848, optrykt paa ny 1878). En Art Stofsamling hertil er det ligeledes meget benyttede Værk: »Denkmäler der alten Kunst, nach der Auswahl und Anordnung von C. O. M. gezeichnet und radiert von C. Oesterley« (begyndt at udkomme 1832, efter M.’s Død fortsat af Wieseler); i Gengivelser, der tilfredsstillede Datidens Krav, giver det et meget rigt Udvalg af Oldtidens Billedkunst, ordnet dels efter Fremstillingen, dels efter kunsthistoriske Synspunkter. Det arkæologiske Stof kendte M. væsentlig ad litterær Vej, gennem Bøger; den store Studierejse, der vilde have ført M. ind paa ny Baner ved at bringe ham i Førstehaands Berøring med selve Mindesmærkerne, skulde han ikke overleve. Med de real-historiske og (arkæologiske Studier forbandt M. bestandig Arbejder i litterær filologisk Retning. Han udgav 1833 Aischylos’ Eumenider med tysk Overs, og ledsaget af udførlige Indledninger, s. A. Varro’s Skrift De lingua Latina og 1839 Grammatikeren Festus. Sit Hovedværk i filologisk Retning »Geschichte d. griechischen Literatur bis auf das Zeitalter Alexanders« efterlod M. ufuldendt; Behandlingen af Litteraturens enkelte Grene var ikke ført lige langt frem (udkom i 2 Bd, 1841; 4. Udg. 1882-84). Efter M.’s Død er fl. af hans mindre og større Skr udgivne i de to Samlinger: »Kleine deutsche Schriften« (2 Bd, 1347—48) og »Kunstarchäologische Werke« (5 bind, 1872-73).


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.