Karl Popper
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sir Karl Raimund Popper (28. juli 1902 - 17. september 1994) var en østrigsk-født britisk videnskabsfilosof.
Modsat de logiske positivister, der hævdede, at en videnskabelig teori skulle være verificerbar - at den skulle kunne bekræftes gennem observation, forsvarede Popper et falsifikationistisk standpunkt, idet han hævdede, at en videnskabelig teori er formuleret således, at den kan modsiges af nogle mulige iagttagelser. Den skal med andre ord være en dristig hypotese, der løber den risiko at blive modbevist.
Dette forbandt Popper med den kritiske rationalisme - den overbevisning at den menneskelige erkendelse og videnskab gør fremskridt derved, at teorier forsøges kritiseret gennem observation og ved fornuftens hjælp. Enhver videnskab bør for Popper kunne forbedres og enhver teori potentielt bevises falsk. Dette kaldes også fallibilisme.
Kritikpunkterne mod Popper er bl.a. at man aldrig kan bevise noget er helt falskt, og derfor lige lidt kan falsificere det, som man kan verificere det. Kigger man på de relative forskelle i videnskabelige og pseudovidenskabelige teorier, så er det kun nødvendigt for Popper at bevise den ene teori er mere falsificerbar end den anden, for at kunne påvise hvilken en der er den man bør hæfte sig ved.[Kilde mangler]
Mange af Poppers synspunkter var anticiperet af Whewell (1840) på trods af sidstnævntes brug af begrebet "induktion".
[redigér] Litteratur
Jarvie, I. C. (1998). Popper, Karl Raimund (1902-94). I: Routledge Encyclopedia of Philosophy, Version 1.0, London: Routledge.
Popper, K. R. (1959). The Logic of Scientific Discovery. London: Routledge. (Translated from Logik der Forschung, Wien 1935).
Popper, K. R. (1972). Objective Knowledge. An Evolutionary Approach. Oxford: Clarendon Press.
Popper, K. R. (1973). Kritisk rationalisme. Udvalgte essays om videnskab og samfund. Oversat fra engelsk.København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
Whewell, W. (1840) The Philosophy of the Inductive Sciences, Founded upon their History, Vol. 1-2. London: J.W. Parker,
| Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
| Stub Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

