Karl Twesten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Karl Twesten (23. april 182011. oktober 1870) var en tysk jurist og politiker, søn af August Detlev Christian Twesten.

Twesten blev 1855 dommer ved stadsretten i Berlin (indtil 1868), og rettede 1861 i et flyveskrift et skarpt angreb på militærkabinettets chef general Manteuffel; dette pådrog ham en duel, hvori han fik sin højre arm knust. 1862 valgtes han til underhuset, blev snart en af Fremskridtspartiets ledere og var ordfører for vigtige udvalg, særlig om hærordningen.

Han søgte en løsning på grundlag af tjenestetidens nedsættelse til 2 år. Men efter krigen 1866 var han med til at grundlægge det nationalliberale parti og virke for et politisk forlig med regeringen, samt for gennemførelsen af den ny nordtyske forbundsforfatning. I den nordtyske rigsdag spillede han en vigtig rolle både ved forfatningens affattelse og ved hærspørgsmålets afgørelse.

Foruden skrifter om Schiller (1863) og Macchiavelli (1868) efterlod han sig et større værk: Die religiösen, politischen und sozialen Ideen der asiatischen Kulturvolker und der Ägypter (2 bind 187273).


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.