Karl Weyprecht

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Karl Weyprecht (til højre) på forsiden af Illustriertes Wiener Extrablatt i 1874

Karl Weyprecht (8. september 18383. marts 1881) var kaptajnløjtnant (linienschiffsleutnant) i den østrig-ungarnske marine. Han er mest kendt som udforsker af de arktiske områder og som talsmand for internationalt samarbejde om polarforskning. Han var en af initiativtagerne til det første internationale polarår, men døde før det blev realiseret i 1882-1883.

Weyprecht gik ind i marinen i 1856, og han var blandt andet med i den østrigsk-sardinske krig (også kaldet den anden italienske uafhængighedskrig) og i slaget ved Lissa.

I 1868 skulle han lede den første tyske polarekspedition, men sygdom forhindrede dette. I 1871 gennemførte han en ekspedition til Novaja Zemlja sammen med Julius von Payer. I 1872-74 var disse to ledere for den østrig-ungarske nordpolekspedition med skibet Admiral Tegetthoff. Dette regnes officielt som opdagelsen af Frans Josefs land.

Admiral Tegetthoff blev låst inde i pakisen og måtte forlades. Ekspeditionen fortsatte nordover med slæder og videre med båd til Novaja Zemlja, hvor de omsider fik kontakt med et russisk skib, som tog dem til Vardø.

18. september 1875 holdt Weyprecht et foredrag på en videnskabskongress i Graz i Østrig. Her foreslog han at etablere faste observationsstationer i Arktis. Forslaget blev gentaget på den anden internationale meteorologkongres i Rom i 1879.

Weyprecht døde af tuberkulose i 1881. Han var tysker af fødsel, men fik statsborgerskab i Østrig-Ungarn i 1872.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • (Tysk) Karl Weyprecht: Die Metamorphosen des Polareises. Österr.-Ung. Arktische Expedition 1872-1874
  • (Engelsk) Julius von Payer: New Lands within the Arctic Circle (1876)
  • (Tysk) Andreas Pöschek: Geheimnis Nordpol. Die Österreichisch-Ungarische Nordpolexpedition 1872-1874. – Wien: 1999 (pdf-fil)