Karl af Flandern

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Blessed Charles the Good.jpg

Karl af Flandern var dansk kongesøn og greve af Flandern år 1119 til 1127. Som søn af Knud den Hellige og Adela af Flandern tilhørte han både det danske og det flamske fyrstehus.

Han flygtede som barn sammen med sin mor til Flandern efter mordet på Knud den Hellige i 1086.

Da hans fætter, grev Balduin 7. af Flandern, blev hårdt såret i et slag i 1118, udpegede den barnløse greve Karl som sin arving. Da Balduin døde i 1119, blev Karl derfor valgt til greve af Flandern. Eftertiden husker ham som Karl den Gode, idet han uddelte brød til de fattige. Under en hungersnød i grevskabet forhindrede han ridderskabet i at sælge korn til overpriser, en bedrift som kom til at koste ham livet.

I 1127 blev han myrdet i Sct. Donatiuskirken i Brugge af en sammensværgelse af riddere, styret af en af de familier, der stod for hamstringen af korn. Adelsmænd og borgerne i Brugge og Gent gjorde efterfølgende kort proces med de sammensvorne. Karl havde ingen arvinger, og lensherren, den franske konge, udpegede William Clito af Normandiet som hans efterfølger.

Karl blev i Flandern dyrket som helgen og martyr lige som sin far. I 1884 blev han saligkåret.

Galbert af Brugge, som var Karls notar, har givet en detaljeret øjenvidneberetning, næsten i dagbogsform, om mordet på Karl den Gode. De skyldige var den såkaldte Erembald klan, som havde tilegnet sig stor magt i Flandern. En af Erembalds sønner, Hacket, var borgherre i Brugge og en anden, Bertulf, var prevot og kansler. Det var Bertulf som nedladende kaldte Karl for "den Danske", og påstod at han aldrig var blevet greve uden hans hjælp. Det kom Karl for øre at Erembald klanen ikke hørte til de frie mænd i riget, men var af trælle afstamning og rettelig tilhørte ham. Det gik ud over hele familien og fik nogle nevøer, med Burchard i spidsen til at myrde Karl. Det skete i Sankt Donatians kirke i Brugge, medens Karl tidligt om morgenen knælede foran Maria alteret. Nyheden spredte sig som en løbeild, og Karls kammerherre fik samlet en hær af fodfolk og nogle få riddere, og belejrede borgen hvor morderne og deres familie havde forskanset sig. Der er en række kandidater til grevetitlen:

  • Dirk VI af Holland, søn af en af Karls fætre,
  • Vilhelm af Ypres, fætter til Karl,
  • Dirk (Thierry) af Alsace, fætter til Karl,
  • Vilhelm Clito, søn af Robert Curthose af Normandiet, og Ludvig 6.'s kandidat (Ludvig hørte også til Karls fætre og var vasalherre for greven af Flandern),
  • Balduin 4. af Hainaut, en direkte efterkommer af Balduin 6. af Flandern, og med det bedste arvekrav, og
  • Arnold, en nevø af Karl (dattersøn af Knud den Hellige).

Ludvig 6. udpeger Vilhelm Clito, men det fører til oprør hvor Vilhelm blive dræbt. Herefter bliver Dirk af Alsace greve af Flandern.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Galbert of Bruges "The Murder of Charles the Good", translated and edited by James Bruce Ross, Medieval Academy Reprints for Teaching 12, Harper and Row, 1967.


Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi