Karlowitztraktaten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Forhandlinger om Karlowitztraktaten
Kapela mira (dansk: Fredskapellet), hvor forhandlingerne foregik

Karlowitztraktaten blev undertegnet den 26. januar 1699 i Sremski Karlovci (en by i det nuværende Serbien) som afslutning på Den store tyrkiske krig 1683-1697, hvor den osmanniske side var blevet besejret i slaget ved Zenta. Traktaten markerer afslutningen på osmannisk kontrol over store dele af Centraleuropa og begyndelsen af ​​det Osmanniske Riges fase af stagnation, og etablerede det Habsburgske monarki som den dominerende magt i Central- og Sydøsteuropa.

Efter en to-måneders forhandlinger mellem det Osmanniske Rige og Den hellige liga, en koalition af Det Tysk-romerske Rige, Den polsk-litauiske realunion, Republikken Venedig og Zar-rusland[1], blev en traktat undertegnet den 26. januar 1699. Det Habsburgske monarki fik kontrol over de osmanniske provinser Egir og Varad samt meget af Budin-provinsen, de nordlige del af Temeşvar-provinsen og dele af Bosnien-provinsen.

Fyrstendømmet Transsylvanien forblev nominelt uafhængigt, men blev udlagt direkte styre af østrigske guvernører.

Venedig sikrede de meste af Dalmatien og Morea (Peloponneshalvøen i det sydlige Grækenland). Polen-litauen fik igen kontrollen over Podolien mens Osmannerne bevarede kontrollen over Beograd.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Robert Bideleux, Ian Jeffries, s. 86. (Engelsk)
  2. Geschichte der europäischen Staaten, Geschichte des östreichischen Kaiserstaates, János Nepomuk Jozsef Mailáth (gróf), Band 4, Seite 262, F. Perthes, Hamburg 1848. (Tysk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]