Karlsborgs fæstning
Karlsborgs fästning beliggende på Vanäs odde i Vättern påbegyndtes i 1819 for at virkeliggøre den såkaldte centralforsvarsidé. Det oprindelige navn var Vanäs fästning og stedet valgtes af Baltzar von Platen i forbindelse med bygningen af Götakanalen. Kanalbyggeriet startede i i Forsvik, 7 kilometer nordvest for Vanäs.
Fæstningen er et af Nordeuropas største bygningsværker og er hovedsageligt opført i kalksten fra Omberg. På grund af mindskede bevillinger varede det indtil 1870 før fæstningen var fungerende, og først i 1909 var den helt færdig. For at kompensere for den artilleritekniske udvikling byggedes i begyndelsen af 1900-tallet Vabergets fästning 5 kilometer mod vest for at beskytte fæstningen. Meningen var at regering og centrale ledelsesfunktioner i tilfælde af angreb mod riget, skulle trække sig tilbage til denne fæstning midt i landet. Selv Riksbankens guldreserve skulle beskyttes i fæstningen under urotider.
Omkring fæstningen er byen Karlsborg vokset op. Det var fra begyndelsen hovedsageligt boligområde for personel ved fæstningens virksomheder, men voksede op til en by, også i kraft af Götakanalen som går genom byen. Siden fæstningen udgik af krigsorganisationen i 1918 har den blandt andet fungeret som garnison for Göta signalregemente (S 2), og siden 1984 ligger også Livregementets husarer (K 3) dér. Ved fæstningen lå tidligere en ammunitionsfabrik. Det tidligare fabriksområde bebygges nu med boliger.
I 1935 blev Karlsborgs fæstning statsligt bygningsmindesmærke. Særlig seværdig er Garnisonskirken. Denne er en del af den centrale bygning, "slutvärnet". Garnisonskirken ligger på anden sal ovenfor Fæstningsmuseet. Kirken var en gang tænkt som plenumsal for riksdag og regering i urotider. I loftet hænger en lysekrone tilvirket af bajonetter.
Eksterne henvisninger
Koordinater: 58°31′55″N 14°31′50″Ø / 58.53194°N 14.53056°Ø