Karpaterne
2. Indre Vestkarpater
3. Ydre Østkarpater
4. Indre Østkarpater
5. Sydkarparter eller Transsylvanske Alper
6. Rumænske Vestkarpater
7. Transsylvanske plateau
8. Serbiske Karpater
Karpaterne er en ca. 1.500 km lang, buet bjergkæde i Central- og Østeuropa. Bjergkæden dækker et areal på 190.000 km², hvilket gør dem til den største bjergkæde i Europa (Alperne dækker 'kun' 176.000 km²).
Bjergkæden strækker sig i en bue fra Tjekkiet i nordvest til Slovakiet, Polen, Ungarn, Ukraine og Rumænien i øst, til Jernporten ved Donau-floden mellem Rumænien og Serbien i syd. Den største bjergkæde i Karpaterne er Tatra, på grænsen mellem Polen og Slovakiet, hvor de højeste tinder når over 2.600 m.o.h., fulgt af de sydlige Karpater i Rumænien, hvor de højeste tinder når over 2.500 m.o.h. Dets højeste bjerg er Gerlachovský štít på 2.655 m i Slovakiet.
Den Karpatiske kæde er som regel inddelt i tre hoveddele: De Vestlige Karpater (Tjekkiet, Polen, Slovakiet, Ungarn), De Østlige Karpater (Sydøstlige Polen, Østlige Slovakiet, Ukraine, Rumænien) og De Sydlige Karpater (Rumænien, Serbien).
De mest betydningsfulde byer i eller nær Karpaterne er Bratislava og Košice in Slovakiet, Krakow i Polen, Cluj-Napoca, Sibiu og Braşov in Rumænien og Miskolc i Ungarn.
Karpater-skoven
Skoven der dækker det meste af Karpaterne udgør i dag det største sammenhængende skovområde i Europa udenfor Europæisk Rusland. Skoven har både før og i kommunist-tiden kun i begrænset grad været udnyttet kommercielt, og der er en stor andel af gamle træer. Også dyrelivet er rigt og omfatter bl.a. brun bjørn, los, ulv og vildsvin. Kronhjort og en række andre hjorte-arter er almindeligt forekommende, dog ikke elg. Det er den største udbredelse af brune bjørne, ulve og losser i Europa, med den største koncentration i Rumænien, såvel som over en tredjedel af alle europæiske plantearter.
Fauna
Udover de ovennævnte store rovdyr og planteædere, er også det øvrige dyreliv meget rigt, bl.a. med et meget stort antal insekter der trives med de mange gamle træer. De mange insekter giver føde til et stort antal fugle og insektædere, og de mange træer til er stort antal gnavere.
Fuglelivet omfatter en række forskellige ugler og spætter, sort stork og tjur.
Flora
Vegetationen er klart opdelt i zoner:
- Nederst en zone af blandet løvskov med bl.a. Stilk-Eg, Småbladet Lind, Avnbøg i de norlige områder og forskellige arter af eg fra middelhavs-området i de sydligere områder, bl.a. Dun-Eg, Frynse-Eg og Ungarsk Eg .
- Den montane zone domineres af Bøg og Almindelig Ædelgran hvor også Rødgran og Ahorn forekommer.
- Den subalpine zone består hovedsageligt af Rødgran samt spredte forekomster af Røn. Ved trægrænsen findes også Cembra-Fyr og Lærk.
- I den nedre del af den alpine zone forekommer Bjerg-Fyr, Enebær og Grøn-El.
Udover træerne, der alle er ret almindelige typer, forekommer op mod 1300 forskellige arter af planter, hvoraf over 100 skønnes at være endemiske.
 |
 |
 |
Eksterne henvisninger
- Jonathan Lange: "Spredte Træk fra botaniske Rejser i Karpaterne" (Geografisk Tidsskrift, Bind 20; 1909)
- Jonathan Lange: "Spredte Træk fra botaniske Rejser i Karpaterne" (Geografisk Tidsskrift, Bind 20; 1909)- sluttet
