Karthago
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Karthago var en koloniby som blev grundlagt af de handelsfarende fønikere. Byen blev grundlagt i 814 f.Kr. i det nuværende Tunesien, tæt på landets nuværende hovedstad, Tunis.
Med dens lokalitet ved Middelhavet, var Karthagos første leveår defineret ved et opgør mellem de maritime og landsbesiddende familier. Selv ved byens afhængighed af handel, styrede de maritime familier regeringen, og igennem det 6. århundrede f.Kr. begyndte Karthago at øge sin dominans over det vestlige Middelhav. Handelsmænd og opdagelsesrejsende etablerede et netværk af handel, voksende velstand og magt til bystaten. I det tidlige 6. århundrede f.Kr. skulle Hanno angiveligt have sejlet ned langs Afrikas kyst, måske helt til Sierra Leone. Men under lederen Malchus, begyndte byen en systematisk erobring af både det indre Afrika og kystområderne.
Ved begyndelsen af det 5. århundrede f.Kr. var Karthago det handelsmæssige centrum i regionen, en stilling som den beholdt indtil Roms endelige sejr i de puniske krige ca. 300 år senere. Byen havde erobret de gamle territoriale fønikiske kolonier og de libyske stammer. Derfra spredte den sin magt og kontrol fra det nuværende Marokko og helt til Egypten. Endvidere var Sardinien, Malta og den vestlige del af Sicilien. Der var også oprettet kolonier i Iberien (Den Iberiske Halvø).
Ved den Tredje puniske krig 149-146 f.Kr. mellem Rom og Karthago udtalte Cato den Ældre
"For øvrigt mener jeg, Karthago bør ødelægges".
Det skete. Byen blev ødelagt og store frugtbare områder blev lagt golde, da de blev oversvømmet af saltholdigt havvand.
Karthago er i dag med på Unesco´s Verdensarvsliste.
[redigér] Kilder
- Rudi Thomsen, Karthago, Aarhus Universitetsforlag, 1996. ISBN 87-7288-496-7.
|
||||||||||||||||||||||||||
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
