Kartoffelrækkerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kartoffelrækkerne set fra Fredens Bro
Mindeplade fra opførelsen

Kartoffelrækkerne også kaldt Farimagsgade-kvarteret er et kvarter i København bestående af 480 huse bygget af Arbejdernes Byggeforening.

Kartoffelrækkerne blev bygget i 1873-1889 efter engelsk forbillede og er tegnet af arkitekten Frederik Christian Bøttger. Husene var arbejderboliger bygget Arbejdernes Byggeforening som kom til på initiativ af arbejderne på Burmeister & Wain.

Af hensyn til forsvaret af København måtte der oprindeligt ikke bygges i området, hvor rækkehusene nu står. I stedet blev der dyrket kartofler og da husene ligger side om side på elleve gader i snorlige rækker, som planter på en mark, kaldte man dem for ”Kartoffelrækkerne”. Placeringen var dog op til stor diskussion, da Arbejdernes Byggeforening i sin tid købte jorden. I foreningens gamle forhandlingsprotokoller er refereret en ophedet debat om placeringen, der skulle være så "fjerntliggende", at man ikke kunne byde nogen at rejse så langt frem og tilbage hver dag. Husene ville simpelthen komme til at ligge så langt fra byen, at ingen fornuftige mennesker ville overtage dem.

Rækkehusene blev bygget for at skaffe arbejderklassen hygiejniske boliger, som de også kunne betale. Koleraepidemier hærgede nemlig på 1800-tallet i de beskidte og tæt bebyggede arbejderkvarterer længere inde i byen. Epidemien skyldes i høj grad de elendige forhold i den dårligste del af den københavnske bebyggelse samt et mangelfuldt renovations- og kloaksystem. Som konsekvens af epidemien bygger lægeforeningen Brumleby og andre byggeforeninger bl.a Arbejdernes byggeforening følger efter.

For at få lov at købe en af de nye arbejderboliger, skulle en hel rigsdaler betales som indskud til Arbejdernes byggeforening. Det svarer i dag rundt regnet til 120 kroner i dagens penge. Selve huset kostede så, hvad der i dag svarer til 200-300.000 kroner med en årlig ydelse på om imod 20.000 kroner. Derfor var det hovedsageligt håndværkere og embedsmænd i lavere stillinger, der flyttede ind. Byggeriet blev finansieret ved, at arbejderne betalte et ugentligt bidrag til byggeforeningen. Husene blev fordelt ved lodtrækning blandt foreningens medlemmer. De, der ikke vandt et hus i lodtrækningen, kunne efter 10 år hæve deres indskud igen i byggeforeningen – med renter. Vinderne af boligerne betalte deres huse over en periode på 25 år.

Husenes facader ud mod gaden er oprindeligt gule mursten med røde vandrette striber, hvilket giver et senklassicistisk indtryk. Arkitekturen afspejler på den måde byggeforenings-ideens ønske om social opstigning. Arkitekten Bøttger vandt adskillige udenlandske priser for disse huse, som dengang var for dyre til, at én familie kunne bo i dem alene, og derfor var indrettet til to eller tre familier i hvert hus. I dag bor der typisk én familie i hvert hus, og husene er blandt de mest eftertragtede i København.

Gader i Kartoffelrækkerne[redigér | redigér wikikode]

Voldmestergade, den nordligste gade i Kartoffelrækkerne.

Kartoffelrækkerne ligger i trekanten mellem Øster Søgade, Øster Farimagsgade og Sølvgade. Regnet fra syd er der følgende gader, der ligger parallelt med hverandre:

Længst mod nord indenfor trekanten ligger desuden Zinnsgade (grosserer og grundejer Ludvig Zinn) og Collinsgade (direktør for Det Kongelige Teater Jonas Collin), der begge er bebygget med almindelige etageejendomme.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Københavnske gadenavne historie af Bent Zinglersen. Politikens Forlag, 1979. ISBN 87-567-3200-7

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Koordinater: 55° 41′ 31″ N, 12° 34′ 30″ Ø