Kaskelothval
|
|||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 undervandsfoto af en ung kaskelot. Foto: NOAA
|
|||||||||||||||||
| Bevaringsstatus | |||||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||
| Physeter macrocephalus Linnaeus 1758 |
|||||||||||||||||
 Udbredelse af kaskelot
|
|||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||
| Synonymer | |||||||||||||||||
| Physeter catodon Linnaeus 1758 |
Kaskelothvalen (latin: Physeter macrocephalus) er verdens største tandhval. Kaskelotten findes ved og udenfor kontinentalsoklen i de fleste have over hele verden. Hannerne kan blive op til 20 m og veje op til 50 tons. Hunnerne bliver kun op til 12 m og vejer 16 tons. Navnet Kaskelot nedstammer sandsynligvis fra ordet "cachalot" som er arkaisk fransk for "Tand". På norsk hedder den spermhval, som på engelsk (sperm whale) og her hentyder navnet til den særlige olie, der findes i næsen i det såkaldte spermacetorgan. Denne olie (spermacet) er klar og flydende ved kropstemperatur, men størkner ved lavere temperaturer til en hvid, stearin-agtig masse, der har en vis lighed med sæd (sperm).
Kaskelotter lever hovedsageligt af blæksprutter. Hvalen er udstyret med 19-23 spidse tænder i den spinkle underkæbe, som bruges til at fastholde byttet. Tænderne passer præcist op i huller i overkæben. Mange kaskelotter, specielt de store hanner, der dykker dybest, kan tage meget store blæksprutter, herunder kæmpeblæksprutter og kolosblæksprutter. Deres hovedføde er imidlertid mindre blæksprutter. I Nordatlanten udgør arten Gonatus fabricii tilsyneladende hovedparten af føden.
Kaskelotter hører til blandt de dybest dykkende hvaler og dykketider på over 1 time og dybder på 1 km eller mere er ikke usædvanligt for hannerne.
Indholdsfortegnelse |
Strandinger [redigér]
I Danmark strander kaskelothvalerne af og til ved de flade kyster, senest på Rømø i 2000. Største standinger er også sket på Rømø, hvor 16 kaskelotter, alle hanner, strandede i marts 1996 og igen 13 (også hanner) i december 1997. I 1770 strandede en kaskelothval (han) i Alrø Sund mellem Alrø og Hjarnø i Horsens Fjord. Dele af skelettet – stykker af rygsøjlen samt et ribben – opbevares på Glud Museum. Det er uvist hvorfor kaskelotterne strander, men en af teorierne går på at de er ude af stand til at orientere sig i det lave vand i Nordsøen og derfor er ude af stand til at finde ud af Nordsøen hvis de ved en fejl kommer ind mellem Norge og Skotland.
Hvalfangst [redigér]
I 1800-tallet fangede amerikanske hvalfangere, med udgangspunkt i New Bedford og Nantucket Island, store mængder kaskelothvaler på grund af den værdifulde olie, der blev brugt til bl.a. gadebelysning i de amerikanske og europæiske byer. I 1900-tallet, frem til 1980'erne drev Sovjetunionen, samt portugisere fra Azorerne og Madeira hvalfangst efter kaskelotter. Kaskelot har i modsætning til andre hvaler aldrig været efterstæbt på grund af kødet, der ikke er specielt velsmagende, men alene på grund af olien. Især spermacetolien var eftertragtet på grund af dens evne til at brænde klart og fremragende egenskaber som smøreolie. Den blev anvendt bl.a. til støbning af lys. Hvalfangsten i 1800-tallet er levende beskrevet af flere forfattere, hvoraf især Herman Melville[2] og Frank T. Bullen[3] kan fremhæves.
Steder hvor man kan se kaskelotter [redigér]
Kaskelotter findes over hele verden, men oftest så langt fra kysten at de er vanskelige at komme til. Gode steder at se kaskelotter er:
Andenæs og Kaikoura er specielle derved at en undersøisk kløft i kontinentalsoklen kommer meget tæt på land. Disse undersøiske kløfter er meget produktive og tiltrækker derfor mange kaskelotter og andre hvaler.
Se også [redigér]
Referencer [redigér]
- ↑ Taylor, B.L., Baird, R., Barlow, J., Dawson, S.M., Ford, J., Mead, J.G., Notarbartolo di Sciara, G., Wade, P. & Pitman, R.L. (2008). Physeter macrocephalus. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Retrieved on 8 September 2011.
- ↑ Herman Melville. Moby Dick, den hvide hval. 1851
- ↑ Frank T. Bullen: Kaskelottens Togt – Jorden rundt efter spermhvaler, 1897
Kilder/Henvisninger [redigér]
- "Danmark fanger hvaler", Natur og Museum, 18. årgang, nr. 1-2. 1977. Naturhistorisk Museum, Århus.
- www.hvaler.dk
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
