Kaspiske Hav

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kaspiske Hav
Caspian Sea from orbit.jpg
Det Kaspiske Hav, set fra rummet
Sted Azerbaijan, Iran, Kasakhstan, Rusland, Turkmenistan
Tilløb Volga, Ural, Terek og Kura
Afløb Endorheisk sø
Fordampning
Afvandingsareal 3.626.000 km2[1]
Afvandingslande Azerbaijan, Iran, Kasakhstan, Rusland, Turkmenistan
Overfladeareal 371.000 km2
Middeldybde 208 m
Maks. dybde 1.025 m
Vandvolumen 78.300 km3
Gennemløbstid 250 år
Omkreds1 7.000 km
Salinitet 13 ‰
Vandspejlskote -28 m
Øer adskillige
Byer Baku (Azerbaijan), Rasht (Iran), Aktau (Kasakhstan), Makhachkala (Rusland), Türkmenbaşy (Turkmenistan)
Oversigtskort
[[image:{{Kortpositioner {{{landkort}}}
300px|Kaspiske Hav ({{Kortpositioner {{{landkort}}} name}})]]
<div style="position: absolute; z-index: 2;

top: Udtryksfejl: Uventet tegnsætning-tegn: "{"%;


left: Udtryksfejl: Uventet tegnsætning-tegn: "{"%;

height: 0; width: 0; margin: 0; padding: 0; line-height: 0;">
[[Image:{{Kortpositioner {{{landkort}}}
5x5px|Kaspiske Hav]]
Kaspiske Hav
{{{billedtekst}}}


1 En søs omkreds er ikke en veldefineret størrelse
Caspian Sea Khezeshahr beach
Stenka Razin (Vasily Surikov, 1906)

Det Kaspiske Hav (russisk: Каспийское море, tr. Kaspijskoje more; azeri: Xəzər dənizi, kasakhisk: Каспий теңізі, persisk: دریای خزر, tr. Daryā-i Xazar, eller دریای مازندران tr. Daryā-i Māzandarān, turkmensk: Hazar deňizi, georgisk: კასპიის ზღვა) ligger på grænsen mellem Asien og Europa mellem landene Iran, Aserbajdsjan, Rusland, Kasakhstan og Turkmenistan. De største byer ved det Kaspiske Hav er den russiske havneby Astrakhan og den aserbajdsjanske hovedstad Baku.

Det Kaspiske Hav er verdens største endorheisk sø. Søen bliver kaldt for et hav, idet romerne, da de opdagede den og konstaterede at vandet var salt, navngav den "Mare Caspium". Mange geografer opfatter dog i dag det Kaspiske Hav som en sø, da den er helt omgivet af land.[2][3] Søens volumen er 78.300 km3[4] Søens gennemsnitlige saltindhold, salinitet, er 1,3%. Saltet er ikke ligeligt fordelt i søen. Mod nord er vandet mere fersk, mens den sydlige del har et højere saltniveau og i den afskårne, lavvandede bugt Kara-Bogaz-Gol på østbredden er saliniteten hele 32%.[5] Til sammenligning har almindelig havvand en salinitetsværdi på 3,5%.

Det Kaspiske Hav er meget rigt på olie og naturgas. I søen er der endvidere et omfattende fiskeri, og den mest kendte fisk er støren. Rognen fra denne bruges til produktion af russisk kaviar.

De vigtigste floder, der løber ind i søen, er Volga, Uralfloden, Terek og Kura. Disse og en stor del af kystområderne ligger ca. 28 meter under havoverfladen. Søens størrelse er i de senere år mindsket på grund af damme og kunstvanding, som bremser vandtilførslen.

Det Kaspiske Hav er delt op i en lavvandet nordlig del og en dybere sydlig del. De to halvdele adskilles af en lavvandet passage, som forbinder halvøerne Apsjeron (i Aserbajdsjan) og Tjeleken (i Turkmenistan) på hver sin side af søen. Til søen regnes også den meget lavvandede bugt Kara Bogaz Gol lige nord for Tjeleken-halvøen; men denne bugt er ved at forvandles til en salt sumpmark og er næsten afskåret fra det Kaspiske Hav af en landtange.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. van der Leeden, Troise, and Todd, eds., The Water Encyclopedia. Second Edition. Chelsea, MI: Lewis Publishers, 1990, p. 196.
  2. "Caspian Sea - Background". Caspian Environment Programme. 2009. http://www.caspianenvironment.org/newsite/Caspian-Background.htm. Hentet 11 September 2012. 
  3. "ESA: Observing the Earth – Earth from Space: The southern Caspian Sea". ESA.int. http://www.esa.int/esaEO/SEM5GYTLWFE_index_0.html. Hentet 2007-05-25. 
  4. Lake Profile: Caspian Sea. LakeNet.
  5. Den Store Danske: Det Kaspiske Hav

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 40° N, 51° Ø