Kaspiske Hav

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kaspiske Hav
Caspian Sea from orbit.jpg
Det Kaspiske Hav, set fra rummet
Sted Azerbaijan, Iran, Kasakhstan, Rusland, Turkmenistan
Tilløb Volga
Afløb Fordampning
Afvandingsareal 3.626.000 km2
Afvandingslande Azerbaijan, Iran, Kasakhstan, Rusland, Turkmenistan
Overfladeareal 371.000 km2
Middeldybde 184 m
Maks. dybde 1.025 m
Vandvolumen 78.200 km3
Gennemløbstid 250 år
Vandspejlskote -28 m
Øer adskillige
Byer Baku (Azerbaijan), Rasht (Iran), Aktau (Kasakhstan), Makhachkala (Rusland), Türkmenbaşy (Turkmenistan)
Oversigtskort
[[image:{{Kortpositioner {{{landkort}}}
300px|Kaspiske Hav ({{Kortpositioner {{{landkort}}} name}})]]
<div style="position: absolute; z-index: 2;

top: Udtryksfejl: Uventet tegnsætning-tegn: "{"%;


left: Udtryksfejl: Uventet tegnsætning-tegn: "{"%;

height: 0; width: 0; margin: 0; padding: 0; line-height: 0;">
[[Image:{{Kortpositioner {{{landkort}}}
5x5px|Kaspiske Hav]]
Kaspiske Hav
Kaspiske Hav ({{Kortpositioner {{{landkort}}}
name}})




Det Kaspiske Hav (på russisk Каспийское море, Kaspijskoje more) ligger på grænsen mellem Asien og Europa mellem landene Iran, Aserbajdsjan, Rusland, Kasakhstan og Turkmenistan. De største byer ved det Kaspiske Hav er den russiske havneby Astrakhan og den aserbajdsjanske hovedstad Baku.

Det Kaspiske Hav er verdens største indsø ud fra dens volumen. Søen bliver kaldt for et hav, idet romerne, da de opdagede den og så det salte vand, navngav den "Mare Caspium". Mange geografer opfatter dog i dag det Kaspiske Hav som en sø, da den er helt omgivet af land. Søens gennemsnitlige saltindhold, salinitet, er 1,3%. Saltet er ikke ligeligt fordelt i søen. Mod nord er vandet mere fersk, mens den sydlige del har et højere saltniveau og i den afskårede, lavvandet havbugt Kara-Bogaz-Gol på østbredden er salinitetsværdien hele 32%.[1] Til sammenligning har almindelig havvand en salinitetsværdi på 3,5%.[2]

Det Kaspiske Hav er meget rigt på olie og naturgas. I søen er der endvidere et omfattende fiskeri, og den mest kendte fisk er støren. Rognen fra denne bruges til produktion af russisk kaviar.

De vigtigste floder, der løber ind i søen, er Volga, Uralfloden, Terek og Kura. Disse og en stor del af kystområderne ligger ca. 28 meter under havoverfladen. Søens størrelse er i de senere år mindsket på grund af damme og kunstvanding, som bremser vandtilførslen.

Det Kaspiske Hav er delt op i en lavvandet nordlig del og en dybere sydlig del. De to halvdele adskilles af en lavvandet passage, som forbinder halvøerne Apsjeron (i Aserbajdsjan) og Tjeleken (i Turkmenistan) på hver sin side af søen. Til søen regnes også den meget lavvandede bugt Kara Bogaz Gol lige nord for Tjeleken-halvøen; men denne bugt er ved at forvandles til en salt sumpmark og er næsten afskåret fra det Kaspiske Hav af en landtange.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Stenka Razin (Vasily Surikov, 1906)
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 40° N, 51° Ø