Kastagnetter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kastagnetter

Kastagnetter (udtales „kastanjetter“, efter fransk castagnettes) er et musikinstrument af typen klaptræ, der hører til gruppen af percussionsinstrumenter (idiofoner).

Ordet kommer fra græsk: kastanea (kastanje); og som benævnelse for et musikinstrument fra spansk: castañetas ("små kastanjer"). Instrumentet består af et par konkave skaller, der er bundet sammen i den ene ende. Skallerne holdes i hånden og bruges til at frembringe rytmiske accenter og/eller en klaprende lyd, frembragt ved en serie af hurtige klik. Som regel bruges instrumentet parvist med et sæt kastagnetter i hver hånd. Kastagnetter fremstilles traditionelt af hårdttræ, men i moderne tid ses de også ofte fremstillet af glasfiberforstærket kunststof.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Instrumentets oprindelse er ikke kendt. Spilleteknikken med at slå håndholdte stokke sammen som akkompagnement til dans er oldgammel og kendes både fra det gamle Ægypten og det antikke Grækenland. I Spanien kendes de fra 1. århundrede f.Kr., hvor de fik navnet castañuelas pga. ligheden med kastanjer.

Opbygning[redigér | redigér wikikode]

Kastanjetter

De enkelte dele i kastagnetternes opbygning har hver sin benævnelse:

  • Blad (sp.: hoja): kaldes hver halvdel af kastagnettens to træstykker
  • Hjerte (sp.: corazón): er den indre hulning
  • Skal (sp.: concha): er den nederste runde del af bladet
  • Øre (sp.: orejes): er forhøjningen med de to huller til snoren
  • Bro (sp.: puente): er forbindelsen mellem ørerne
  • Spids (sp.: punto): er stedet, hvor de to kastagnetblade rammer hinanden i bunden af skallen.
  • Læbe (sp.: labio): er stykket mellem hjertet og skallens kant
  • Snor/bånd (sp.: cordón): er den/det, der holder kastagnettens to blade sammen

Spilteknik[redigér | redigér wikikode]

Dansende pige med kastagnetter. Maleri af Pierre-Auguste Renoir

I praksis benytter en kastagnetspiller to par kastagnetter – et i hver hånd. Snoren holdes over en finger (normalt over tommelfingeren, men tidligere og i regionalt bestemte danse også over langemand), og kastagnetterne hviler i håndfladen. Ved hjælp af fingrene, der er bøjet over, lader man skallerne klappe mod hinanden. Lyden fra hvert par er i lidt forskellig tonehøjde. Sættet med den højeste tone, kaldet sp.: hembra (kvindelig), holdes normalt i højre hånd, mens sættet med den dybere tone, kaldet sp.: macho (mandlig), holdes i venstre hånd. Med en udviklet spilteknik kan der opnås forskellige klangfarver.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Kastagnetter spilles ofte af sangere eller dansere. I modsætning til en udbredt antagelse er kastagnetter ikke almindeligt benyttet i flamenco dans med undtagelse af to specielle former: zambra og siguiriyas. I Andalusien kaldes kastagnetter normalt for palillos (små stokke) i stedet, og med dette navn er de kendt i flamenco. Den typiske stil, hvori kastagnetter indgår, er spansk folkedans som f.eks. fandango, sevillana og seguidilla. I Escuela bolera, en balletagtig danseform, benyttes også akkompagnement af kastagnetter.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Westrup, Jack og F.Ll. Harrison: Collins Encyclopedia of Music. Chancellor Press. Revideret udgave ved Conrad Wilson 1976.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]