Katalysator (kemi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Katalysator.

En katalysator er en substans der accelererer hastigheden, hvormed en kemisk reaktion foregår, uden selv at blive omdannet eller brugt ved reaktionen. En katalysator er derfor medspiller i en reaktion, men er hverken en kemisk reaktant eller et kemisk produkt. Katalysatorens opgave er at få en reaktion til at foregå hurtigere, ved at give mulighed for at reaktionen foregår med en lavere aktiveringsenergi. Dette muliggør også at stoffer der ellers ikke ville have reageret, vil gøre det. En særlig gruppe katalysatorer er biomolekyler kaldet enzymer, hvoraf de mest almindelige nok er vaskepulver-enzymerne, som anvendes dagligt af alle mennesker. Et andet velkendt enzym er osteløbe, der meget tidligere blev kommercialiseret af danskeren Chr. Hansen. Det globale marked for katalysatorer blev i 2010 estimeret til 29,5 milliarder US-dollars.

Eksempler[redigér | redigér wikikode]

Katalysatorer i biler indeholder platin og rhodium, de spalter bl.a. NO (kvælstofoxid) til N2 og O2. NO er ellers meget stabil og vil tage lang tid at komme af med. For benzinbiler over 2000 cm³ har katalysator været lovpligtigt siden 1. oktober 1989, og for øvrige benzinbiler siden 1. oktober 1990. Katalysatoren skal være en såkaldt 3-vejs reguleret, der udover NO (kvælstofoxid) også reducerer indholdet af CO (kulilte) og HC (kulbrinte) i udstødningen.

Katalysatorer til bioplastik er blevet udviklet af danske forskere på Haldor Topsøe og DTU. En ny og enkel metode involverer en porøs uorganisk katalysator med forskellige metalatomer som titan, tin og zirconium i porerne. Katalysatoren omdanner sukkermolekyler som sukrose, glukose og fruktose til mælkesyre, der er udgangspunkt for fremstilling af bionedbrydelig plastik [1].

Ref. list[redigér | redigér wikikode]