Kautokeinooprøret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For filmatiseringen af dette oprør, se Kautokeino-oprøret (film).
Kautokeino omkring 1800. Udsnit fra en gravering af A.F. Skjöldebrand.

Kautokeino-oprøret betegner et samisk oprør i Kautokeino præstegæld den 8. november 1852, da en gruppe samere gik til angreb på repræsentanter for det norske samfund. Oprørerne dræbte handelsmanden og lensmanden i Kautokeino, satte ild til handelsmandens hus og piskede sognepræsten og husstanden hos præsten og handelsmanden.

Oprørerne blev overmandet af andre samere. To af oprørerne blev dræbt i denne kamp. Siden blev to af lederne henrettet ved halshugning. Oprøret er historisk enestående; konflikt mellem samiske interesser og det norske storsamfund har ellers ikke ført til voldelige konflikter med tab af menneskeliv. Efter oprøret fulgte en periode med stærkere assimilering af det samiske folk i Norge.

Filmskaberen Nils Gaup har lavet en film om dette oprør. Denne film havde premiere i biografen 18. januar 2008.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Baggrund

Oprøret er utypisk for samisk kultur[1], og det er vanskeligt at forstå eller forklare baggrunden for oprøret. Men oprøret må have haft sammenhæng med flere forhold:

Samtidig fik læstadianerne bugt med alkoholmisbruget, som havde ført social nød med sig.

Blandt nogen af de "omvendte" førte omvendelsen til religiøs fanatisme, sådan at de afbrød gudstjenesten og optrådte truende mod de "uomvendte". I sommeren 1851 afbrød en gruppe konfirmationsgudstjenesten i Skjervøy. Efter denne uro blev 22 kvinder og mænd dømt til bøder eller fængsel. Lederne for oprørsgruppen blev dømt til lange straffe: Rasmus Rasmussen Spein fik 2 års straffearbejde, Ellen Aslaksdatter Skum fik 1 og et halvt års straffearbejde og Mathis Jakobsen Hætta fik 8 måneders straffearbejde.

Oprørerne kan have mødt en vis forståelse blandt andre samere, men de mødte kun lidt forståelse hos præsterne. Ved et tilfælde blev menigheden så grebet af åndelig ekstase at sognepræst Stockfleth slog om sig med stok og hænder for at få folk til sans og samling. Efterfølgende havde han ofte samtaler med "de åndelige", men præsterne tugtede de oprørske ved at de som gav udtryk for afvigende tro blev nægtet tilgang til nadveren.

[redigér] Slaget i Kautokeino

Præsten Fredrik Waldemar Hvoslef blev taget til fange og pisket med birkeris under oprøret.

I 1852 havde en gruppe af de dømte samere samlet sig i en siida sammen med de endnu fængsledes familier. Søndag d. 7. november 1852 brød de op fra teltlejren og drog mod Kautokeino. I alt var der 35 voksne og 22 børn i oprørsgruppen. Ved midnat stoppede de i Mortaš, to timers kørsel fra Kautokeino, for at hvile. Samtidig forsøgte de at tvinge Mortaš-folket til at slutte sig til oprørsgruppen.

Næste morgen kom oprørerne til Kautokeino. Først gik de til angreb på handelsmanden Carl Johan Ruth, brændevinshandleren. Da lensmand Lars Johan Bucht kom til undsætning, gik en gruppe til angreb på ham. Begge disse blev dræbt i kampene. Der blev sat ild til handelsmandens hus. Hans husstand blev samlet i præstegården. Her blev sognepræst Hvoslef og hans folk også holdt fanget. Fangerne blev pisket med birkeris, og kun præstefruen, som var højgravid, slap.

I mellemtiden havde en gruppe samere undsluppet og kommet over til Avžži, en mil øst for Kautokeino. Her organiserede de en gruppe, som under ledelse af kirkesanger og skolelærer Clemet Gundersen derefter klarede at stoppe oprørerne og tage disse til fange. To af oprørerne, en mand og en kvinde, blev dræbt i disse kampe.

[redigér] Dommen

Nogle af oprørerne endte oppe i Tukthuset i Trondheim eller Akershus slot, vist på billedet.

14. februar 1854 dømte Højesteret fem af oprørerne til døden, otte til livsvarig straffearbejde, elleve til straffearbejde mellem et og tolv år og fire til kortere fængselsstraffe. Fire af de tiltalte blev frifundet. Blandt de dømte var 17 kvinder og elleve mænd.

De dømte var

[redigér] Dødsstraf ved halshugning

[redigér] Livsvarig straffearbejde

[redigér] 12 års straffearbejde

[redigér] 6 års straffearbejde

[redigér] 2 års straffearbejde

[redigér] Andre

Ti andre fik straffe på indtil et års straffearbejde. Fire blev frikendt, og tre døde før eller under retssagen.

[redigér] Litteratur

  • Ivar Björklund: The anatomy of a millennarian movement : some organizational conditions for the Sami revolt in Guovdageaidnu in 1852. Acta Borealia 9 (1992) : 2, S. 37-46
  • Georg Gripenstad: Kautokeino 1852 : några tidsdokument Luleå : Tornedalica,1990. - 175 s. (Tornedalica ; nr. 48)
  • Reidar Hirsti: Sameopprøret. - Oslo : Gyldendal, 1994. - 174 s. Bibliografi: s. 174-175. Bokomtale i: Ofelas, 1994 nr 8, s. 8-10.
  • Lars Jakobsen Hætta: En beretning om de religiøse og moralske forhold i Kautokeino før den Læstadianske vækkelse. Oslo, 1924?. - S.: [68]-89. (Bidrag til Finnmarkens kirkehistorie ; 2) Kopi frå: Norvegia sacra vol. III (1924?)
  • Odd Mathis Hætta: Kautokeino-opprøret 1852 : en bibliografi. - Alta, 1986. 19 bl.
  • Nellejet Zorgdrager:. De strijd der rechtvaardigen Kautokeino 1852 : religieus verzet van Samen tegen intern Noors kolonialisme : (with a summary in English) = The battle of the righteous. Kautokeino 1852 / Nellejet Zorgdrager. - Groningen, 1989. - 446 s. + kart : ill., tab.
  • Idar Kristiansen : Korstog mot Kautokeino , Grøndal & Søns forlag.
  • Martin Petersen: "Indtoget i Kautokeino", roman. Forlag: Samleren, Copenhagen, 2004. Om romanen

[redigér] Hovedkilder for artiklen

  • Nellejet Zorgdrager:. De rettferdiges strid : Kautokeino 1852 : samisk motstand mot norsk kolonialisme ; oversatt fra nederlandsk av Trond Kirkeby-Garstad. - Nesbru : Vett & viten ; Oslo : i samarbeid med Norsk folkemuseum, 1997. - 558 s. .(Samiske samlinger ; B.18, red.: Ove Pettersen) ISBN 82-412-0300-4

[redigér] Referencer

[redigér] Eksterne henvisninger

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog