Kay Fisker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kay Fisker
Aarhus Universitet – Tegnet i samarbejde med C.F. Møller og Povl Stegmann

Kay Otto Fisker (døbt Kai) (14. februar 1893Frederiksberg21. juni 1965 i København) var en dansk arkitekt og professor ved Kunstakademiet, der var eksponent for en nationalt formet udgave af den internationale funktionalisme. Han har bl.a. været med til at tegne de ældste dele af Aarhus Universitet, der er optaget i Kulturkanonen.

Fisker blev født på Frederiksberg 1893 som søn af cand.pharm. Asmus Marius Fisker og Petra Louise Jacobsen. Han tog realeksamen 1909 og gik på Kunstakademiets Arkitektskole fra 1909. I studietiden var han ansat på Anton Rosens tegnestue fra 1912, i Stockholm hos Sigurd Lewerentz og Gunnar Asplund 1916 og hos Hack Kampmann, København fra 1918. Han vandt sammen med Aage Rafn delt andenpræmie i Akademisk Arkitektforenings konkurrence i 1915 om stationer til GudhjembanenBornholm. De blev valgt til at gennemføre projektet, dog med væsentlige ændringer.

Fisker tog afgang som arkitekt i 1920 og modtog Eckersberg Medaillen 1926 og C.F. Hansen Medaillen 1947 for Aarhus Universitets bygninger. Han vandt guldmedalje på den internationale arkitekturudstilling i Gent 1921 og på Verdensudstillingen i Paris 1925. Han var redaktør af Akademisk Arkitektforenings tidsskrift Arkitekten 1918-26, assistent ved undervisningen i Kunstakademiets arkitekturskole 1920-24, docent i bygningskunst ved Akademiet fra 1924, professor ved samme fra 1936 og slutteligt dekan for Akademiets arkitekturskole 1940-43.

Desuden var han formand for Skolerådet 1940-43 og 1954-55, medlem af Akademiraadet fra 1934 og af Kungliga Akademien för de fria konsterna i Stockholm fra 1938. Ydermere var han Honorary corresponding member of The Royal Institute of British Architects 1948, af The Royal Society of Arts, London 1948 og af The Architectural League, New York 1952. Han var æresmedlem af The American Institute of Architects 1955, professor ved Massachusetts Institute of Technology, Boston 1951-52 og ved Graduate School of Design, Harvard University 1952-53.

Han fik Prins Eugen Medaljen 1958, blev overordenligt medlem af The Society of Architectural Historians, Washington D.C. 1959, af Akademie der Künste, Berlin 1960. Han blev tildelt Akademisk Arkitektforenings æresmedalje 1963 og Svenska Arkitekters Riksförbunds Hederskub 1963 samt Heinrich Tessenow Medaljen 1964.

Fisker var derudover medlem af bestyrelsen for Akademisk Arkitektforening 1936-42, formand for samme 1937-42, medlem af bestyrelsen for Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring 1937-42, af bestyrelsen for Selskabet for Arkitekturhistorie 1947, af Komitéen for godt Boghåndværk 1948, af repræsentantskabet for Statens Byggeforskningsinstitut 1946 og af komitéen for Nordisk Byggedag 1946. Han var formand for udstillingen af Gamle danske Arkitekturtegninger 1945 og medlem af Undervisningsministeriets kommission vedrørende arkitektuddannelsen 1944.

Han var Kommandør af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand og tillige dekoreret med Den franske Æreslegion og den svenske Nordstjerneorden.

Fisker giftede sig 18. april 1922 i Helsingør med Gudrun Marie Schubart (26. august 1889 i København – 10. maj 1976 i Lyngby), datter af urtekræmmer August Theodor Schubart og Vilhelmine Marie Christine Nielsen. Han er urnebegravet på Søllerød Kirkegård.

Han havde bolig og tegnestue i Prinsessestien 9, Kongens Lyngby ved Lyngby Sø – et hus fra 1780, som han ombyggede.

Værker[redigér | redigér wikikode]

"Strygejernet på Frederiksberg fra 1929
Dronningegården
Foto: Seier+Seier
Fiskers hus i Hansaviertel, Berlin
Foto: Seier+Seier

Arbejder udført sammen med C.F. Møller (1929-1943)[redigér | redigér wikikode]

Værker alene[redigér | redigér wikikode]

Værker sammen med Robert Duelund Mortensen (fra 1958)[redigér | redigér wikikode]

  • Egtmontgården, kollegium for enlige mødre, Fåborggade, København (1958)
  • Nygårdsskolen, Roskildevej, Brøndbyøster (1959)
  • Højhusbebyggelse, Nygårdsparken, Brøndby (1959)

Værker sammen med Robert Duelund Mortensen og Svend Høgsbro (fra 1962)[redigér | redigér wikikode]

Dekorative arbejder[redigér | redigér wikikode]

  • Sokkel til Helen Schous rytterstatue af Christian X (1946-55, Bispetorvet, Århus)
  • Sokkel til Helen Schous Den jyske hingst (1959-69, Østervold, Randers)

Urealiserede konkurrenceprojekter[redigér | redigér wikikode]

Skriftlige arbejder[redigér | redigér wikikode]

  • (sammen med Helge Wamberg:) Det første Hus, 1920.
  • Modern Danish Architecture, London 1927
  • "Gunnar Asplund og skandinavisk Arkitektur", kronik i Svenska Dagbladet 1942
  • "Det danske Hus" og "Bedre Boliger", kronikker i Berlingske Tidende 1942
  • The History of Domestic Architecture in Denmark i: Architectural Review, London 1948
  • Die Moral des Funktionalismus, Berlin 1948
  • "Evolution de l'architecture au Danemark" i: L'Architecture d'aujourd'hui, 1949.
  • (sammen med Knud Millech:) Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, 1951.
  • (sammen med Christian Elling:) Monumenta Architecturae Danicae: Danske Arkitekturtegninger 1660-1920, København: Gyldendal 1961.
  • "Bay Region-stilens ophavsmænd" i: Arkitekten 1962.
  • "Den Klintske skole" i: Arkitektur 1963.
  • "Markuskirken i Björkhagen. Betragtninger over Sigurd Lewerentz' arbejder", i: Arkitektur 1963.
  • "Persondyrkelse eller anonymitet" i: Arkitekten 1964.
  • Funktionalismens moral: Tale ved Kunstakademiets Stiftelsesfest 31. Marts 1947, Kunstakademiets Arkitektskole 1965.

Litteratur om Fisker[redigér | redigér wikikode]

  • Arkitekten Kay Fisker 1893-1965: Udstilling i Kunstindustrimuseet 14. maj til 4. juni 1966, 1966.
  • "Kay Fisker 1893-1993", Architectura 15, Selskabet for Arkitekturhistorie 1993.
  • Tobias Faber (red.), Formprincipper: strejftog i den nyere arkitekturs historie: resumé af Kay Fiskers forelæsninger, Arkitektens Forlag 1999.
  • Marianne Ibler, Kay Fisker and the Danish Academy in Rome, Archipress M 2006.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]