Kenjutsu

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kenjutsu
Kanji 剣術
Hepburn Kenjutsu
Kunrei-shiki Kenjutsu
Kenjutsu at the Japanese Garden.jpg


Kenjutsu (剣術), japansk og kan oversættes som 'sværdkunst', der blev praktiseret før Meiji-restaurationen 1886-1889.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Den første ryū (traditionsmæssige skole) der praktiserede kenjutsu var Tenshin Shoden Katori Shinto-ryu, der blev etableret i det 15. århundrede af Choiisai Izasa Ienao.[1] Efter denne ryū opstod der i denne tid mere end fem tusind ryū over alt i Japan, der ligeledes praktiserede kenjutsu.[1]

Efter Meiji-restaurationen 1868 blev det japanske samfund moderniseret, hvilket indebar en omstrukturering af samfundet. Samurai-klassen blev afviklet som stand, og der blev indledt tiltag for at standardisere alle de japanske kampdiscipliner. Organisationen Dai Nippon Butoku Kai blev stiftet i 1895, og havde de efterfølgende år travlt med denne standardisering af de japanske kampdiscipliner. Kenjutsu blev sammen med øvrige traditionelle fægtediscipliner blandt andet 'gekken' omdøbt til fælles betegnelsen, kendo. Betegnelsen kendo var ellers kendt siden midten af 1600-tallet og fungerede som supplement til kenjutsu. Det var dog ikke alle kenjutsu ryu der blev underlagt denne standardisering.[2]

[redigér] Praktisering

Eftersom der eksisterede tusindvis af kenjutsu ryū (sværdkamp traditioner), eksisterede der således mange forskellige teknikker, hvor de respektive ryū hver især havde deres foretrukne teknikker.

Fælles for teknikkerne er basis bevægelser, kaldet kihon, typisk uden nogen opponent (modstander). En anden form der sideløbende bliver praktiseret er kata, hvor teknikkerne indarbejdes i samarbejde med en opponent. Kontaktgraden varierer afhængig af ryū og traditioner.

Under træningen anvendes våben som henholdsvis katana og bokuto eller bokken, hvor sidstnævnte kan have forskellige udformninger afhængig af tradition.

Nogle ryū anvender to størrelser for katana, hvor det ene sværd er længere end det andet sværd. Det lange sværd kaldes for daitō, mens det korte sværd kaldes for wakizashi eller shōtō. Endvidere eksisterer der ryu, hvor det længere samuraisværd, tachi, anvendes. Anvendelsen af to sværd i stedet for et enkelt sværd, kaldes for nitōjutsu (二刀術). Den mest berømte eksponet for nitōjutsu var Miyamoto Musashi (1584-1645 e.Kr.), som var stifter af Hyōhō Niten Ichi-ryū. Yderligere læsning om Miyamoto Musashi, kan findes i hans egen bog 'The Book of Five Rings'.

[redigér] Se også

[redigér] Referencer

  1. 1,0 1,1 Draeger, Donn F. (1973) Classical Bujutsu - The Martial Arts and Ways of Japan. Weatherhill. Side 68.
  2. Draeger, Donn F. (1974) Modern Bujutsu & Budo - The Martial Arts and Ways of Japan. Weatherhill. Side 77.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog